Store overskrifter i historien om en terrasse

Fra marts til maj 2021 havde Fyens Stiftstidende de store overskrifter fremme. Nabo, skoleleder og politikere havde meninger og svar. Det var historien om en terrasse – og det er ganske vist

Ingen stillede spørgsmål, der hvor de tidligt kunne have fået svaret – SÅ blev der stille, helt stille da det ulovlige slet ikke var så alvorligt ulovligt alligevel.

Fyens Stiftstidende nåede seks store illustrerede artikler om sagen.
Artiklerne kan læses på Fyens.dk via disse link

08.03.2021 – Ups: Skole underviser i byggeri og opfører ulovlig terrasse…
18.03.2021 – Skoleleder om ulovlig terrasse: – Vi vil frygtelig gerne be…
20.03.2021 – Nabostrid i hårdknude: Nu melder Ronnie skolen til politiet
20.03.2021 – Politikere om skolens ulovlige terrasse: -Er den ulovlig sk…
31.03.2021 – Fyret skoleleder føler sig hængt ud: Derfor blev den ulovlig…

24.05.2021 – Ulovlig terrasse skal ikke rives ned. Elever har ikke spildt deres arbejde…

Kap. 1
Historien om den såkaldte ulovlige ”terrasse”  blev kompliceret.
Det behøvede den ikke.

Forargelsens uddgangspunktet var et krav fra Kerteminde Kommune. Her er histrorien.

Det var en dejlig masse penge fra Mærsk, som gjorde det muligt for Østfyns Produktionsskole at erhverve og omdanne det tidligere domicil for Kruuse A/S til en moderne og veludbygget Østfyns Produktionsskole.

Vejen der til var bl.a. en særdeles omfattende byggetilladelse med en hulens masse krav. Ét af disse krav var: ”At der SKULLE udføres niveaufrie adgange til terræn ved alle udvendige døre i skolens stueetage”.

Krav uden tekniske specifikationer

Der var i kravet ingen specifikationer eller begrænsninger til hvordan. Altså ingen krav til udformning, materialer eller andre begrænsende forhold.

Arbejdet med at skabe niveau i terræn var ikke færdigt da Østfyns Produktionsskole flyttede ind.

Brandinspektøren, som skulle syne opfyldelsen af byggetilladelsens sikkerhedskrav, havde derfor både løftede øjenbryn og pegefinger. Produktionsskolen måtte forstå, at i en paniksituation ved brand eller anden alvorlig flugt ud ad bygningen, måtte det ikke kunne ske, at nogen faldt over hinanden, fordi der ved de udvendige døre var niveauforskel til terræn.

Produktionsskolens ledelse skulle få det løst, punktum.

Med lastbiler og kran kunne vi påfylde en hulens masse vognlæs stabilgrus og der oven på lægge betonfliser. Alternativt et masse jord og så græs. Det ville medføre store omkostninger og udfordringer med at stabilisere til det kraftigt skrånende terræn ned mod den nye og nu klagende nabo.

Vi valgte derfor at opfylde niveaukravet med en træbelægning, som blev skruet på strøer, der blev skruet på soklen og sat på vandrette punktfundamenter.

Metoden til opfyldelse af myndighedskravet havde stor teoretisk og praktisk læringsværdi for eleverne på skolens træ- og byggeværksted. Eleverne gik utroligt positivt ind i opgaven.

Mod offentlig vej fik det præg af terrasse

Modsat langsiden ind mod den klagende nabo var der mere plads til skel ved gavlen med det store vinduesparti og to dobbeltdøre ud mod Allé Parken.

Da vi nåede der til med den krævede niveau frie flugtetablering, så vi en stor værdi i at gøre arealet bredere, så produktionsskolens elever kunne komme ud i frisk luft i f.eks. frokostpauserne.

Den fortsatte træbelægning kunne selvfølgelig og som nævnt have været erstattet af jordpåfyldning og græs til niveau som eleverne så kunne gå ud på. Den store forskel for naboerne er for mig at se meget svær at få øje på.

Den del af den niveau frie belægning fik så karakter af en terrasse frem for en græsplæne i niveau.

Ingen var klar over ulovligheden

Ingen, hverken vores rådgivende ingeniør, arkitekt eller, og her i særdeleshed den kommunale byggemyndighed rådgav os om, at den krævede niveau frie etablering under visse omstændigheder også krævede en særskilt tilladelse. Altså, ingen anede: “Du skal det her… – men du skal først have tilladelse til det…”.

Dokumentation:
Bilag byggetilladelse med bl.a. påkrav om niveaufri udgang til terræn er dateret 11.02.2016 Sagsnr.: 2015-BOM-0341.

Varme aftener og unges fester og larm på ”terrassen” var ikke et kendt fænomen på Østfyns Produktionsskole.

Tilsyneladende er det nu blevet et problem med unges ophold og adfærd på skolens område.

Det behøver være et uløseligt problem.

Måske en del af problematikken ligger i, at FGUFYNs rektor med bestyrelsens opbakning har omdefineret Østfyns Produktionsskoles tidligere profil og strategi ind i FGU:

Fra at være en regional skole for alle ”baseret på automatisering og ny teknologi – på fundament af håndværk.

Til i høj grad at være en geografisk blødt pædagogisk værdifunderet  skole, som særligt skal inkludere unge fra den østlige del af Odense.

Den nye leder har ingen interesse i at undersøge sagen – Han har derfor naturligvis heller ikke forsøgt.

Det er forståeligt og relevant, når journalisten spørger den nye skoleleder Per Nielsen, om han har undersøgt sagerne hos dem, der var før ham.

Det har han ingen interesse i – forstås af artiklerne.  Man fristes… – Nå ja.

Det fremgår af artiklens illustrationer, at sagen er mindst fra oktober 2020. På det tidspunkt var jeg stadig lønnet af institutionen.

Måske skolelederens manglede behov for at undersøge sagens baggrund hos mig skyldes en besked fra institutionens rektor Gitte Lykkehus om ikke at kontakte den fyrede tidligere ledelse.

Måske Management by Fear

En sådan tanke er nærliggende al den stund, at skolens medarbejdere angiveligt, og efter hvad det er mig oplyst, skulle være advaret om illoyalitet og risiko for fyring, hvis de i foråret 2020 kontaktede den  ledelse (forstander og viceforstander) som rektor havde suspenderet.

Suspenderingerne og fyringerne har jeg udførligt fortalt om og dokumenteret i anden blog her på hjemmesiden.

————————–

Kap. 2
Østfyns Produktionsskole fældede IKKE en stor del af det grønne bælte. Det gjorde derimod Kerteminde Kommune.

I artiklerne beskriver Fyens Stiftstidende også, at skolen fældede kommunal beplantning, ”fordi vi ikke kunne se eleverne, når de færdedes i området”. Det passer ikke!

Den nye nabo fik som han ønskede

I februar 2020 kom den nye nabo til mig på skolen og udtrykte, at han var ked af, at noget af skolens personale sammen med et par elever var ved at beskære et par buske i den fjerneste ende af langsiden ned mod kommunalt areal og naboen.

Jeg lyttede med forståelse til den nye nabos behov og fortalte ham, at den beskæring ville blive stoppet.

Jeg gav også udtryk for både forståelse for og fælles interesse i, at den kommunale bevoksning på skråningen ned mod ham skulle have lov til at vokse op og skærme udsyn ned mod hans hus.

Kommunen ønskede redegørelse fra os om en fældning de selv havde foretaget.

Derfor var min forundring også stor da jeg efter nogle dage at modtog et såkaldt høringsbrev fra Kerteminde Kommune.

Skolen blev bedt om, ja nærmest afkrævet en redegørelse for en MEGET større beskæring af det kommunalt ejede plantebælte på skråningen ned mod naboen.

Kommunen dokumenterede høringsbrevet med foto FØR og foto EFTER beskæring.

Jeg redegjorde for, at det ikke var skolen, men kommunens egne folk, der flere år forinden havde foretaget beskæringen. Og at det var sket på skolens ønske om at få luft til bygningen som var plaget af skyggebetinget fugt og algebelægning på facaden.

Beskæringen var intet problem for den tidligere nabo til skolen.

Kerteminde kommune kvitterede for høringssvaret. Der efter hørte jeg intet til sagen inden min fratrædelse som skoleleder. Måske skyldtes tavsheden at Kerteminde Kommune havde “dokumenteret” sagen med et gammelt google foto fra 2010 og altså mange år før den nye naboe var indflyttet.

Dokumentation:
Kerteminde Kommunes høringsbrev til Østfyns Produktionsskole 12.02.20. Sagsnr.: S2020-2892 Dokumentnr.: D2020-17721.
Østfyns Produktionsskoles høringssvar til Kerteminde Kommune pr. mail 11.03.2020 kl. 15:03 og Kerteminde Kommunes kvittering på modtagelse den 12.03.2020 kl. 08:33

————————–

Kap. 2a
Fyens Stiftstidende fortalte 24. maj 2021 at den meget omtalte “ulovlige terrasse” nu var lovliggjort – men gentog desværre fejlfortælling om fældet beplantning

Uden naturligvis at kunne vide det tror jeg, at man har indset, at arealet belagt med træ på langsiden og videreførelsen mod Alleparken var og er en fornuftig måde at løse myndighedskravet om niveau fri udgang, som jeg her har beskrevet.

Desværre gentog journalisten den fejlagtige beskrivelse af fældning af beplantningen på kommunens areal ned mod naboen.

Den rette sammenhæng har jeg beskrevet ovenfor – SÅ,,,  det er næppe værd at koge ret meget mere suppe på den lille fjer.

——

Karsten Holm Jensen. 18. december 2021

Dette blogindlæg er en forkortet sammenskrivning af to indlæg bragt på www.blok.khj.dk henholdsvis 21. marts og 25. maj 2021

Opdatering 15. januar 2022

Rektor i FGUFYN nærmer sig den totale udradering af Kerteminde medarbejdere fra Østfyns Produktionsskole

Efter hvad der er mig oplyst, er nu kun to tilbage i FGUFYN Kerteminde af den gruppe på atten medarbejdere fra den oprindelige  Østfyns Produktionsskole. Det var ellers meningen af produktionsskolen skulle udgøre fundamentet i FGU.

Med så få tilbage nærmer rektor Gitte Lykkehus sig den totale udradering af de virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Østfyns Produktionsskole.

Måske tager jeg fejl.

Bestyrelsesreferaterne er ikke særligt informative på den sag.

Men Kerteminde Kommunes repræsentant i bestyrelsen borgmester Kasper Olesen kender sikkert alt til forholdet. Det samme gælder for Lars Hansen der er udpeget til FGUFYN bestyrelsen af fagbevægelsen. Fælles for de to er, at de også sad i bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole inden overgangen til FGUFYN.

Blogindlæg og illustration fra 29. november 2020:

De mange afskedigede fra FGUFUN skolen i Kerteminde er blot taget til efterretning af bestyrelsen

Da den Forberedende Grunduddannelse (FGU) åbnede dørene for de første elever den 1. august 2019, var det med et klart politisk ønske om at videreføre de bedste erfaringer fra produktionsskolerne.

Produktionsskolerne var blevet nedlagt og virksomhedsoverdraget med personale, bygninger og alle aktiver ind i FGUFYN.

Produktionsskolen i Kerteminde var godt forberedt til FGUFYN

Medarbejdere, ledelse og bestyrelsen på Østfyns Produktionsskole havde fra 2017 og frem til virksomhedsoverdragelsen ind i  FGUFYN grundigt tunet skolen til at møde den nye situation bedst muligt.

Det indebar selvfølgelig også fastholdelse at alle de dygtige medarbejdere. Dét havde bestyrelsen besluttet. Beslutningen skulle sikre, at det bedste fra 32 års erfaring i Østfyns Produktionsskole blev videreført ind i FGUFYN.

Nu efter kun 15 måneder er blot 4 af de oprindelige 18 medarbejdere i Kerteminde tilbage. 2 er rejst. 12 er fyret. Der er altså kun 12 % af “arvemassen” tilbage til at videreføre det bedste fra Østfyns Produktionsskole ind i FGUFYN skolen i Marslev i Kerteminde Kommune.

Afskedigelser og de få tilbage i Kerteminde kan ikke kun begrundes elevantal

Et elevfald i hele institutionen på 25 % fra godt 1.000 i starten til ca. 750 ved udgangen af 2020 forklarer et muligt behov for personaleændringer.

Men der er næppe kun 12% tilbage af de oprindelige medarbejdere på institutionens andre skoler.

Afskedigelserne synes meget markante i Kerteminde

Der er tre gengangere fra Østfyns Produktionsskole i bestyrelsen for FGUFYN. Det er Jutta Nielsen (Kerteminde kommunes repræsentant!). Hun var også i produktionsskolens forretningsudvalg. John Skov Hansen. Han var næstformand i produktionsskolens bestyrelse. Og Lars Hansen som selv er bosiddende i Marslev.

Det kan undre, at de tre gengangere har ladet denne massakre ske uden at tage forbehold.

Det tætteste offentligheden kan komme på et muligt svar er i referaterne fra bestyrelsens møder.

På bestyrelsens møde den 29. september 2020 står i:
pkt. 7 Til-/afgang personale i perioden d. 1/7 – 30/9-20.
Referat:
“Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, men ønsker at få et overblik tilbage fra d. 1/8-19.

Bestyrelsen søger overblik – Spørgsmålet er om den har det

At bestyrelsen ønsker overblik på ansatte og afskedigede fra institutionens start synes at være bedre sent end aldrig.

I Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse står i § 18: “Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale”.

Bestyrelsens efterlyste overblik skyldes formodentlig lovens § 18 Stk. 2. hvor der står:
“…bestyrelsen kan bemyndige lederen til i nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen”.

Den bemyndigelse har bestyrelsen givet rektor Gitte Lykkehus i bestyrelsens forretningsorden, som er vedtaget på bestyrelsesmødet den 10. december 2019.
Her står i pkt. 9 om lederens hovedfunktioner, bl.a.:
“At ansætte og afskedige institutionens personale…”
og endvidere
“Gennemførte ansættelser og afskedigelser forelægges bestyrelsen til orientering“.

Rektor har fået magt til fyringer og  nyansættelser. Den magt er effektivt brugt i FGUFYN Kerteminde.

Det bemærkes, at rektor Gitte Lykkehus ikke alene i nærmere bestemt omfang, men i det hele taget er bemyndiget til selv at afskedige og ansætte alt personale uden undtagelse, og at hun kun efterfølgende og uden indholdsspecifikation har orienteringspligt til bestyrelsen. Denne magtbeføjelse er helt uhørt.

Bestyrelsens ønske om overblik er ikke alene forståelig, men også nødvendig.

Bemyndigelsen til rektor fritager ikke bestyrelsen for ansvaret. Det er fastlagt i de almindelige forvaltningsretlige regler og i institutionens egne vedtægter §9, stk. 3

Det må formodes, at bestyrelsen nu ikke alene søger overblik over til- og afgange i personalet tilbage fra institutionens start.

Det må også forventes at bestyrelsen evaluerer og vurderer rektors håndtering- og konsekvenser af den vidtrækkende delegation til de mange afskedigelser.

Bestyrelsen burde stille centrale spørgsmål til det skete i Kerteminde

Opgjort skolevis burde det være oplagt at undersøge:

1) Afskedigelser begrundet i medarbejdernes egne forhold som sygdom og årsager samt manglende kompetencer.  Hvad der aktivt har været gjort for at få ellers dygtige sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde – her under og specielt for de (mange?) syge grundet arbejdsforhold i FGUFUN.

2) Afskedigelser begrundet i institutionens forhold som økonomi og strukturændringer. I hvilken udstrækning har rektor  undersøgt alternativer til dyre afskedigelser. Vejledning er beskrevet i Moderniserings-styrelsen håndbog om afskedigelser, side 37.

Udvælgelseskriterier. Alle er ansat i institutionen. Der er interessant om og hvordan rektor har benyttet personalemæssige rokader

Bestyrelsen kan selvfølgelig hvis den vil rekvirere ekstern undersøgelse

Bestyrelsen har mulighed for at benytte skolens revisor til at forestå en sådan undersøgelse. Revisor laver ud over økonomisk revision også forvaltningsrevision, som består i at undersøge kvaliteten af ledelsens dispositioner.

Bestyrelsen kan bede revisor undersøge de opsagtes oplevelser.

Ud over rektors håndtering af afskedigelser kunne det også, og måske i særdeleshed, være i bestyrelsens interesse at skrue tiden tilbage til drøftelserne omkring den vedtagne forretningsorden og delegationens vedtagelse den 10. december 2019.

Spørgsmålet er om bestyrelsen gav den omfattende magt til rektor med åbne øjne

Blev bestyrelsen af rektor Gitte Lykkehus grundigt orienteret om, at den omfattende delegation til hende var meget vidtrækkende.

Og var bestyrelsen også blevet orienteret om ministeriet og Ombudsmandens generelle anbefalinger (fra 2005) til forretningsorden for ungdomsuddannelserne, hvor det om ansættelsesdelegation til lederen i det mindste hedder:
“at ansættelse eller opsigelse af ledere og afskedigelse af personale med høj anciennitet besluttes af bestyrelsen efter indstilling fra institutionens leder“.

Var bestyrelsen klar over forskellen på det besluttede og ministeriet vejledning

Det må forventes, at rektor tydeligt har vejledt bestyrelsen om disse forhold i lov og vejledninger. Og således at bestyrelsen har givet rektor den vidtrækkende delegation med helt åbne øjne.

Det kan konstateres, at tilsyneladende ingen bestyrelsesmedlemmer i referaterne har taget forbehold for delegationen.

Hvordan og om bestyrelsen har forholdt sig til “orienteringerne om afskedigelserne” er ikke at finde i noget referat.

Selvfølgelig må personfølsomme oplysninger ikke oplyses i et offentligt referat.

Det må tilgengæld og lige så selvfølgelig det generelle. Men her som så mange andre steder i referaterne står blot det det intetsigende og lakoniske “taget til efterretning”.

Karsten Holm Jensen
Oprindeligt bragt i nu nedlagt hjemmeside på blog.khj.dk – den 29. november 2020.

Her flyttet til blog på nærværende hjemmeside den 18. december 2021 i let redigeret men alt væsentligt med samme indhold.

Kort om de fyrede ledere

Alle skal kunne tåle at blive afskediget – OGSÅ ledere!

MEN dårlig håndtering skal selvfølgelig have faglige konsekvenser. Det fik det også for rektor Gitte Lykkehus på FGUFYN

Den 22. aug. 2020 skrev Fyens Stiftstidende om sagen.

Min souschef var blevet afskediget på hendes 30 års jubilæumsdag. Jeg selv med en nedværdigende afslutning på afskedigelsessamtalen med rektors Gitte Lykkehus, hvor hun ønskede “en fortsat god dag”

Sammen med mine andre opfølgende blogindlæg indrammer sagerne min oplevelse af rektor Gitte Lykkehus manglende evner som leder af FGUFYN.

Hele historien om afskedigelserne har længe været beskrevet i et åbent indlæg her på bloggen hvor alle har kunnet læse med.

Andre indlæg af faglig og pædagogisk karakter vurderes nu at have overhalet historien om afskedigelserne. Derfor er det omfattende blogindlæg med “Hele historien om de fyrede ledere” nu taget ned fra oversigten her.

Indlægget med hele historien er dog fortsat tilgængelig efter aftale med mig Karsten Holm Jensen.