Skal evaluere sig selv

Bestyrelsen i FGUFYN skal nu evaluere sig selv.
Det står i bestyrelsens forretningsorden.
Her nogle iagttagelser…

Er der mon stadig grund til “boblende” begejstring?

Fyens Stiftstidende kunne godt en måned før produktionsskolens lukning og genopstandelse i FGUFYN fortælle om en boblende begejstring.

Det var borgmester Kasper Ejsing Olesen, som sammen med daværende formand for Børn- og Ungeudvalget Jutta Lundqvist Nielsen og nyansat rektor Gitte Lykkehus havde de helt store smil og superlativer fremme, over at “det var lykkedes” Kerteminde at få “sin egen FGU-skole“.

Det er tid til FGUFYN bestyrelsens egen evaluering

Bestyrelsen i FGUFYN skal “evaluere sig selv ved funktionsperiodens ophør…”. Det har bestyrelsen selv fastsat i forretningsorden pkt. 2.

Den 1. maj fratræder Kerteminde Kommunes repræsemntant i FGUFYN borgmester Kasper Olesen perioden og afløses af den nye formand for Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget Alex Haurand.

Her følger syv væsentlige nedslag som forslag til refleksion og evaluering

Det har været tilstræbt, at alle data er i overensstemmelse med fakta og derfor kan dokumenteres. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være tal – og datamateriale som jeg har misforstået. Hvis det er tilfældet, modtager jeg naturligvis gerne information med henblik på korrektion.

Alle udsagn er naturligvis mine oplevelser – andre kan have deres og anderledes oplevelser af samme sag.

Fyens Stiftstidende 28. juni 2019 (en måned før åbningen af FGU) Klik på billedet for link:

Fyens Stiftstidende 28. juni 2019 - Den 31 juli lukker Østfyns Produktionsskole. 1. august genåbnere den som FGUI Fyn med helt nye og bedre tilbud til de unge.

1) Borgmester og udvalgsformand ville selv

Borgmester Kasper Ejsing Olesen var valgt af byrådet til:
Bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole årene 2014-2017
Den forberedende bestyrelse for FGUFYN i perioden 11.10.2018-28.08.2019
Den permanente bestyrelse for FGUFYN i perioden 10.08.2021 -30.04.2022

Børn- og Unge udvalgsformand Jutta Lundqvist Nielsen var valgt af byrådet til:
Bestyrelsen og forretningsudvalget for Østfyns Produktionsskole årene 2018-2019.
Den permanente bestyrelse for FGUFYN i perioden 27.09.2019 -24.06.2021

Den forberedende bestyrelse

Som det fremgår, var Kasper kommunens repræsentant i den første midlertidige bestyrelse for FGUFYN. Den bestyrelse havde til formål at forberede og klargøre institutionen til den lovbestemte opstart 01.08.2019. Opgaven indebar bl.a. at ansætte institutionens rektor og at få opstartsøkonomien på plads sammen med vedtægter, forretningsorden og kompetencefordeling mellem rektor og bestyrelsen.

I driftsbestyrelsen afløste Jutta Kasper

Efter den forberedende bestyrelse blev der konstitueret en egentlig driftsbestyrelse.

Den bestyrelse tog over den 27.09.2019 og skulle fungere frem til 01.05.2022 .

Jutta afløste ved den lejlighed Kasper som Kerteminde Kommunes repræsentant. Da Jutta fik forfald, genindtrådte Kasper i bestyrelsen. Det skete i perioden fra den 10.08.2021, og gælder frem til den nye bestyrelse tiltræder den 01.05.2022.

Både Kasper og Jutta har været med i alt det forberedende arbejde, der er foregået i Østfyns Produktionsskole op til FGU. Og de har begge været medansvarlige for de beslutninger, der efterfølgende er taget i bestyrelsen for FGUFYN.

Da de har afløst hinanden i FGU, må det også formodes, at de har holdt hinanden og deres politiske bagland grundigt orienteret om det arbejde og de beslutninger, de har taget i såvel Østfyns Produktionsskole som FGUFYN.

Kasper genindtrådte, da Jutta måtte melde fra

Da Jutta så sig nødsaget til at udtræde af byrådet og blive afløst i bestyrelsen for FGUFYN, var der et indlæg i Kjerteminde Avis (25.06.2021), hvor en bevæget byrådskollega Sanne Stemann Knudsen (B) udtalte,  Citat:
Jeg kan kun håbe for demokratiet, at der vil være flere mennesker, der melder sig på banen, så vi kan deles om det vigtige arbejde det er, at bære vores demokrati videre”.

Der kan naturligvis kun være forståelse for Juttas situation – MEN i forhold til arbejdsbelastning i FGUFYN – og Sanne Stemanns efterlysning, var der et alternativ på banen.

Jutta kunne være “sparet” – Men hun og Kasper ville selv

I både FGU loven (§ 11 og 121) og vedtægterne (§2 stk. 2) for FGUFYN er det beskrevet, at de deltagende kommuner hver udpeger en repræsentant.

Der er ikke nævnt noget krav om, at repræsentanten skal være et byrådsmedlem.

I produktionsskolebestyrelsens mødereferatet fra den 07.05.2018 står bl.a.:

“Det blev enstemmigt besluttet, at rette henvendelse til byrådet med anmodning om, at Kerteminde Kommunes repræsentant til såvel institutionens midlertidige som permanente bestyrelse delegeres til Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, og at udvalget udpeger kommunens repræsentant efter indstilling fra produktionsskolens bestyrelse. Baggrunden er den politiske aftaleteksts klare forudsætning om, at det er “det bedste fra de eksisterende forberedende tilbud her under specielt produktionsskolerne, der skal udgøre fundamentet for de nye institutioner”

Bag den enstemmige beslutning stod også de fire byrådsrepræsentanter i produktionsskolens bestyrelse: Jutta Lundqvist Nielsen,  Jens Gantriis, Kent Valsøe og Sebastian Nielsen.

Bestyrelsens beslutning blev fulgt op i  brev den 14.05.2018 til Kerteminde Kommune.

Skolens opfordring til at blive inddraget blev ikke fulgt. Man valgte politisk i stedet, at borgmesteren skulle være kommunens repræsentant i den midlertidige og forberedende bestyrelse. Og at udvalgsformanden der efter skulle tage over i driftsbestyrelsen.

SÅ.., til Sanne Stemann Knudsen’s udtalelse i Kjerteminde Avis:

Der var kræfter på banen, som var parate til  “at deles om demokratiet…”  – Men byrådet ville ikke dele.

 

Arne Krydsfeldt
Tidligere viceborgmester Langeskov.
Østfyns Produktionsskole:
Bestyrelsesmedlem 2002-2019
Bestyrelsesformand fra 2007

Han kunne have været et bud på Kerteminde Kommunes repræsentant i FGUFYN bestyrelsen.

Kasper Eising Olesen
Byrådsmedlem og borgmester Kerteminde.
Østfyns Produktionsskole:
Bestyrelsesmedlem 2014-2017
Bestyrelsesmedlem i FGUFYN gennem 2 perioder.

 

2) Medie i Marslev nedlagt på et tyndt grundlag

Tåget og mangelfuldt grundlag for nedlæggelse

I september 2020 besluttede bestyrelsen i FGUFYN at nedlægge fagtemaet ”Kommunikation og Medier” (“Medie” på produktionsskolen) i Kerteminde/Marslev.

Vurderet ud fra bestyrelsens beslutningsgrundlag og referat om lukningen skete det tilsyneladende på et meget tåget og mangelfuldt grundlag.

Jeg er tvivlende om, hvor vidt Kerteminde Kommunes repræsentant Jutta Lundqvist Nielsen overhovedet var klar over, at hun havde været med til at beslutte fagtemaet lukket – og slet ikke hvorfor.

Det er for mig uforståeligt, hvordan bestyrelsen gang på gang kan træffe vidtrækkende beslutninger om lukninger uden (så vidt jeg kan se det i referaterne) også at høre den faglige ekspertise, som medarbejderne besidder. OG desuden indhente et relevant datagrundlag på f.eks. elevtal, økonomi, fagligt og pædagogisk indhold, kunder, og opgaver for blot at nævne nogle.

Høringssvaret, der ikke måtte høres i bestyrelsen – Her er det

Efter beslutning om Medieværkstedets lukning blev den særdeles kompetente lærer varslet afskediget. Der kunne også være sket rokering inden for institutionen. Det skete ikke og efterlader et åbent spørgsmål, om bestyrelsen overhovedet forholder sig til sådanne forhold.

I varslingen om værkstedslukning og afskedigelse afgav læreren sit høringssvar. I dette er en række forhold beskrevet. Læreren bad udtrykkeligt om, at bestyrelsen fik kendskab til hendes bemærkninger i høringssvaret.

Den mulighed mener læreren ikke bestyrelsen fik. I givet fald er det helt på linje med casen omkring lederfyringerne, hvor bestyrelsen heller ikke fik kendskab til høringssvarene.

Rektor Gitte Lykkehus har tilsyneladende valgt ikke at orientere bestyrelsen om høringssvar – heller ikke når medarbejderen udtrykkeligt anmoder om det. Rektor har en orienteringspligt til bestyrelsen. På den anden side har bestyrelsen jvf. forretningsorden også pligt til at spørge.

Den afskedigede medarbejders høringssvar med faglig og pædagogisk profil kan efter lærerens fulde accept nu læses HER

Medie har altid været populært og særdeles relevant

Medie har altid været et populært værksted.

Det blev oprettet på produktionsskolen allerede i 1990. Det har alle år haft en meget betydelig og omfattende funktion helt frem til beslutningen om lukning i FGUFYN.

Rektor Gitte Lykkehus ønskede angiveligt fagtemaet lukket, fordi der er større beskæftigelse og elev interesse i “Miljø og genbrug” –  end i  “Medie, computere, teknologi og information…”
Den lader vi lige stå alene -lidt!

Til gengæld har rektor i forbindelse med budget 2021 orienteret bestyrelsen om et forventet elevtal til det nye “Miljø og genbrug” på 6 elever – altså SEKS elever. Som blev accepteret i bestyrelsen…
Den lader vi også lige stå alene – lidt!

 

Rektor skrev i lærerens afskedsbegrundelsen bl.a. flg.:

“Der er et væsentligt fald i elevtallet på institutionsniveau. Derfor er det nødvendigt at tilpasse kapaciteten.
Som konsekvens nedlægges fagtemaet Kommunikation og medier (i Kerteminde)”

Altså: Tilpasse kapaciteten ved at nedlægge et fagtema med 11,4 elever og oprette et nyt med forventet 6 elever…
Og med bestyrelsens og  Kerteminde Kommunes repræsentants opbakning.

John Skov Hansen forlod bestyrelsen grundet bl.a. manglende dygtighed i bestyrelsen og hos lederen.

Mød Charlie.
Hør og se hans korte fortælling om indholdet af det nu nedlagte Medie værksted
(klik på billedet):
  Se også videopræsentationen
En dag på “Medie” som også rummer motion
(klik på billedet).
Her er en med god grund stolt Lea.
Hun har netop afsluttet den ordinære mediegrafikeruddannelse med topkarakter!!
Det skete i den såkaldte “produktions- skolebaserede erhvervsuddannelse”.
Det er en ordinær uddannelse på teknisk skole, men med praktik og særlig støtte af læreren på det nedlagte “Medie”.
(klik på billedet og se i stor)

Også stort tab internt og for mange kunder

Ud over tabet af et pædagogisk og fagligt elevefterspurgt fagtema, er det også et stort leverandørtab for adskillige lokale samarbejdspartnere.

Det gælder foreninger, NGO’er, skoler, institutioner, kommuner, kunstnere, museer, små enmandsvirksomheder og private – For at nævne en buket som har fået leveret layouts til videre tryk, foldere, klubblade, plancher, folieudskæringer, fotos, droneoptagelser, film, plakater, roll-ups mm.

Alt det har betydet, at værkstedet hvert år har indtjent til dets egen drift og udstyr og dermed på det område været omkostningsneutralt.

Der til og ikke mindre væsentligt var medieværkstedet helt naturligt backup og rådgiver på IT-spørgsmål på skolen generelt, i den almene undervisning og overfor det nye krav om, at eleverne i FGU skulle arbejde med portfolio (skriftlig og fotografisk dokumentation på læring).

Er borgmester og udvalgsformand tilfreds…?

Jeg er stærkt tvivlende overfor, om bestyrelsen (og dermed Kerteminde Kommunes repræsentant) overhovedet har anet, hvad de har lukket.

Men jeg kan jo tage fejl

Lukningen er omtalt i Kjerteminde Avis den 19.11.2020 hvor  Jutta Lundqvist Nielsen udtaler sig…

 

3) Grøn bæredygtig ZOO smidt på møddingen

33 års historie med dyr slukket og lukket i FGUFYN

Historien om dyr på Østfyns Produktionsskole går tilbage fra skolens opstart i 1988 i Urup med angorakaniner, videre til Strandgård og Marslev helt frem til, at rektor Gitte Lykkehus i 2021 med små ”usynlige” skridt også fik lukket og slukket den aktivitet.

Arbejdet med dyr og fagets maskiner og redskaber havde i 33 år været et fantastisk pædagogisk og fagligt redskab i arbejdet med at få usikre unge videre i uddannelse og arbejde. Samtidig havde faget helt generelt været et af de mest elevsøgte – på grund af..  – JA dyrene (og selvfølgelig gode lærere!) og frisk luft.

Det er både besværligt og forpligtende at have med dyr at gøre. Det er også særdeles livgivende. Netop derfor er der fantastiske pædagogiske virkemidler i arbejdet med dyr.

Arbejde med kalkuner på Østfytyns Produktionsskole

Arbejdet med dyrehold har altid kaldt på kreative løsninger på Østfyns Produktionsskole.
Her kalkunopdræt i nedlagt drivhus på Østfyns Produktionsskole på Strandgård i Kerteminde. 

Svær opstart i Marslev – men på vej til at lykkes

Ved produktionsskolens udflytning til Marslev i 2013 havde skolen nye visioner for undervisning og produktion med dyr og planter.

Marslev er jo nærmest omringet af landbrug og jord – MEN skolen fik lært, at landmænd køber jord og kun yderst sjældent sælger jord.

I 2018-19 begyndte det dog at lysne lidt.

Det viste sig gennem en forpagtningsannonce, at Kerteminde kommune havde jord, som skolen kunne overtage på favorable vilkår. Og en landmand havde et lille stykke brakjord i tilknytning her til, som han tilbød skolen at købe.

Det blev til et sammenhængende areal på 6,2 ha. i acceptabel afstand fra Skolen i Marslev. Parallelt her med lykkedes det skolen at opnå en forpagtningsaftale på kirkens jord på 5,6 Ha.

Dermed var basis på plads: Et sammenhængende areal som skolen ejer og til permanent etablering af faciliteter. Der til et forpagtet areal til produktion af foder.

Skolen i midten (rød) forpagtet jord tv. (5,6 Ha) eget jord th.(6,2 Ha.). Som nu er sat til salg.
Klik på billedet for at se i stor format.

FGUFYN-Kerteminde - rektor Gitte Lykkehus aflyste lokalplan med vision om en Grøn-Zoo i Marslev

Skolens store og realistiske planer var klar

Vision:
At etablere en besøgs- og oplevelsesorienteret ”Grøn-Zoo” hvor alle de dyr vi industrielt producerer til konsum er repræsenteret i selvstændige enklaver, som indrettes på en sådan måde, at dyrenes naturlige adfærd understøttes og stimuleres så meget som muligt.

Missionen:
At interesse- og holdningsbearbejde skolens elever, besøgende børn, unge, voksne og turister til mindre og mere etisk kødforbrug af hensyn til egen sundhed, respekt for dyrenes liv og jordens klima og biodiversitet.
OG selvfølgelig at give skolens elever indsigt og lyst til at arbejde i landbruget.

Frilandsgrise i optimalt miljø - Desværre aflyst og lukket i FGUFYN-Kerteminde af rektor Gitte Lykkehus.

Skolens grise i deres naturlige element på de nye arealer i Marslev. Det er dyrevelfærd, bæredygtighed og biodiversitet på højeste niveau. 

Nu desværre, efter 33 år, lukket og slukket af rektor Gitte Lykkehus og bestyrelsen.

Der manglede bare lige en lokalplan

På de af skolens tilkøbte landbrugsarealer var der meget begrænsede muligheder for etablering af faciliteter i form af f.eks. permanente bygninger til dyr, elever, undervisning og maskinpark mm.

Det ville kræve en lokalplan.

I maj 2017 og dermed allerede i skolens første henvendelse til Kerteminde Kommune om køb og overtagelse af den kommunale jord påpegedes behovet for lokalplan.

Skolen gjorde opmærksom på, at den selv i samarbejde med kompetent landinspektør, var indstillet på af at betale for og gennemføre det forberedende arbejde. Den omkostning og procedure SKULLE skolen selv stå for to gange på Grønnegårds Alle (ved køb og salg) og i Marslev (køb af Kruuses domicil).
Nu måtte skolen IKKE SELV.

De er nummer 14 i køen

I maj 2019 gentog skolen i mere konkrete vendinger behovet for en lokalplan og bad om høj prioritering.
Teknik og Miljøudvalget realitetsbehandlede henvendelsen og optog den på en prioriteret liste som no. 14

I juni 2019 spurgte skolen kommunen, om lokalplansarbejdet kunne fremskyndes, hvis skolen som foreslået selv bekostede konsulent til at lave lokalplansudkast. Kommunen meddelte, at prioriteringen var uafhængig af, hvem der lavede lokalplanen.

I november 2019 var skolens lokalplan nået til nummer 12 i køen.

I juni 2020 var lokalplanen nået til nummer 11 i køen.

SÅ skete der pludselig noget – MEN med forkert fortegn

I juni 2020 (måneden efter ledersuspenderinger og fyringer) spurgte forvaltningen rektor Gitte Lykkehus om FGUFYN stadig var interesseret i en lokalplan. Det meddelte rektor egenhændigt og uden om bestyrelsen, at man ikke var.

Dermed havde hun forkastet mange års forarbejde og betydelig spildt økonomi med både planlægning, køb og fysiske indhegninger mm.

Se lokalplansaflysningen i Teknik og Miljøudvalget.

John Skov Hansen påpegede, at lokalplansaflysningen de facto betød nedlæggelse af aktiviteten. Det blev hårdnakket benægtet.
Men det skulle vise sig, at han fik ret!

Tidsskemaet for rektors nedlæggelse af ”Grøn” i Kerteminde.

Hændelsesforløbet efterlader et meget betænkeligt indtryk og viser at John Skov Hansens forudsigelse hold stik.

Februar 2020
Skolens lærer på ”Grøn” hørte fra en kollega i Odense, at fagtemaet skulle lukke i Kerteminde, fordi der ikke var  plads til to ens fagtemaer i institutionen FGUFYN.

Rektor Gitte Lykkehus skrev i et svar, at det var rygter, som hun straks ville få manet til jorden.

Juni 2020
På afdelingen i Odense skrev skolen på Facebook ”at de har overtaget dyr fra Kerteminde, fordi der er besluttet afvikling, da der kun skal være dyrehold i FGU Odense
Rektor meddelte i samme periode ”teknik og miljø” i Kerteminde, at der ikke længere var brug for en lokalplan.

Odense FGUFYN overtog dyr og fortalte om nedlæggelse i Kerteminde. Kort forinden havde rektor Gitte Lykkehus afvist det samme som rygter.

FGU-Odense fortalte på skolens Facebook om lukning i Kerteminde – næsten samtidig med, at rektor Gitte Lykkehus afviste det samme som rygter.
Klik på billedet for stor størrelse (bemærk datoen øverst og læs)

August 2020
Bestyrelsesmedlem (og tidligere næstformand i produktionsskolen) John Skov Hansen opdagede på kommunens hjemmeside, at lokalplanen uden om bestyrelsen var blevet aflyst .
Han rettede derfor forespørgsel til bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen. Denne kendte ikke noget til sagen, men ville undersøge det og vende tilbage.

Svaret til John Skov Hansen lød: “At skolen havde været inde over – og at man ikke ønsker at anlægge en vej der
Formandens svar var og er sort snak, og har intet med nødvendigheden af en lokalplan at gøre – absolut intet!

September 2020
Rektor meddelte bestyrelsen, at hun havde aflyst lokalplanen for FGU-Kerteminde, fordi en ”Grøn  ZOO” var for omkostningstung for skolen, da der skulle være medarbejdere på arbejde i weekenderne.
Det havde produktionsskolen løst i 33 år med elevopgaver og lærere på telefonisk bagvagt – Men det kunne man ikke finde ud af i FGU.
Det blev IKKE på mødet besluttet at nedlægge ”Grøn”.

September 2021
Under punktet skolemeddelelser meddelte rektor bestyrelsen, at FGUFYN Kerteminde desværre havde været nødsaget til at lukke fagtemaet Jordbrug, skovbrug og fiskeri (i daglig tale “Grøn”).
Rektor fortalte, at der gennem tid ikke havde været tilstrækkelig elevsøgning til fagtemaet.

Hun fortalte også, at de elever som var på fagtemaet ville få mulighed for overflytning til Odense eller optagelse på andet fagtema på skolen i Kerteminde, og at en elevnedgang på skolen i Kerteminde måtte forventes.

Summa summarum:
– Rektor afviste først afvikling af dyr i Kerteminde som rygter.
– FIRE måneder efter aflyste hun lokalplan og dermed grundlaget for dyr i Kerteminde – SAMTIDIG meddelte skolen i Odense på Facebook (altså officielt!), at dyreholdet afvikles i Kerteminde, og dyrene flyttes til Odense.
– Efter et år er udsultningen total. Rektor kunne da meddele bestyrelsen, at ”Grøn” i Kerteminde lukkes – grundet elevnedgang…. FULDSTÆNDIG som forudset af John Skov Hansen!

I bedste fald ser jeg i handlingsforløbet en rektor uden realitetssans og visioner for, hvad der skal til for at tiltrække elever til et særdeles uddannelses- og beskæftigelsesrelevant fagtema i FGU-Kerteminde.
I værste fald ser jeg en strategisk rektor, som tidligt har besluttet at nedlægge “Grøn” i Kerteminde – Og at midlet har været i små “usynlige” bidder at fjerne (elev)grundlaget for en stor vision, som kunne have været særdeles attraktiv for mange (!), og som sagtens kunne have været finansieret gennem fonde og sponsorater.

Det er sørgerligt at være vidne til.

Sådan kunne det have set ud…
Et læringslandskab i form af en bynær grøn bæringsdygtig landbrugs Zoo med store besøgsmuligheder for børnehaver, skoler, familier og turister…

Et laeringslandskab om husdyr og dyrevelfærd i Marslev. En konkret vision i startblokken til fondsfinansiering. Aflyst af rektor Gitte Lykkehus i FGUFYN

 

Den bynære placering efter en evt. ny bebyggelse nord for Marslev Byvej.
(tryk på billederne for stor størrelse)

Et læringslandskab i form af en Marslev bynær landbrugs Zoo - tabt og aflyst i FGUFYN af rektor Gitte Lykkehus

Der skulle på “Grøn” aldrig ledes efter mere eller mindre kunstige opgaver
– Alt gav god mening og stor læring både i forhold til det faglige og det sociale. Desværre nu lukket i FGU Kerteminde

Mikkel får ordet.
Han fortæller i denne video om arbejdet på Grøn OG det vel at mærke under vanskelige forhold med nogle aktiviteter både i Kerteminde (Strandgård) og i Marslev.
Klik, lyt og se 1 min.

Og så lige den (næsten) ultimative afslutning

Jorden er nu under frasalg. Salget varetages af Landbrugsgruppen.

Beslutningen (eller hvad det nu er) om salg er tilsyneladende sket på bestyrelsesmødet den 9. dec. 2021 pnkt 7 “Rektors meddelelser”. Her meddeler rektor Gitte Lykkehus, at jorden sættes i offentligt udbud.

Det er svært at vurdere bestyrelsens behandling og beslutning, da der i referatet ikke er et referat til punktet (!).

Rektor afslutter dog mødet af med en gul smiley og en stor tak for bestyrelsens opbakning…

Jorden er tidligere købt af produktionsskolen for 620.000 Kr. Der ud over er anlagt kraftig og omkostningstung ydre indhegning mm. Jorden er nu sat til salg med en mindstepris på 550.000 Kr. svarende til 88.700 kr. pr. Ha. 

Hvis det lykkes rektor at få solgt jorden, skal der afleveres 400.000 Kr. til Kerteminde Kommune i indfrielse af det afdrags- og rentefrie pantebrev, som var en del af produktionsskolens aftale med Kerteminde Kommune.

Der er en nødbremse – TRÆK!

Frist for afgivelse af købstilbud er sat til 24. marts. 2022. FGUFYN har dog forbeholdt sig ret til at kunne forkaste samtlige købstilbud -Dét er nødbremsen!

Spørgsmålet er, om Kerteminde Kommunes forkæmper for biodiversitet Alex Haurand og borgmesteren  kunne komme til fornuft og se mulighederne.
Om ikke andet så at erhverve arealet – Jeg er gerne til rådighed med forslag til nye visioner og fonde uden FGU.

Salget er i udbud hos Landbogruppen og kan læses HER

4) Military passede ikke pædagogikken i FGUFYN

Military – et af de alsidige muligheder produktionsskolen havde.

“MILITARY” kaldte vi det nye “værksted”, som blev oprettet på Østfyns Produktionsskole i 2012. Temaet vidner om den store fleksibilitet, der var i produktionsskolens lovgrundlag.

Hvilke værkstedstyper der på produktionsskolen blev udbudt var altid en fornuftig blanding af hensyn til hvad der:

  • Var interessant for skolens målgruppe af unge.
  • Kunne fremme den enkeltes faglige, personlige og/eller social udvikling
  • Opleves relevant i et uddannelsesperspektiv.
  • Økonomisk og på andre måder var forsvarligt.
  • Formelt (love) og uformelt (opleves) var inden for “skiven”.

Ide fra jægersoldat

Baggrunden for oprettelsen af “Military” var en henvendelse fra en tidligere jægersoldat, som var rigtig godt kendt med Ungdomsskolen og jeg med ham.

Vi fik stykket et koncept sammen, som i høj grad handlede om de unges fysiske og mentale udvikling. IKKE at sortere nogle fra, men prøve at flytte den enkeltes grænser i en samtidig forfinet iagttagelse af- og respekt for, når grænser var nået.

Efter en lovende indkøring blev samarbejdet og det videre forløb varetaget af en ny lærer med tilsvarende solid menneskelig og militærfaglig baggrund.

Grundigt forberedt

Alle der søgte Military fik en grundig introduktion og forklaring på indhold og forventninger. Et af de helt afgørende var mødetider. Eleverne skulle være klar over, at der kunne være aktiviteter, dag, nat og weekends.

Grundlæggende var konceptet som kendt fra TV2 “Korpset” – Eleverne var “aspiranter” og læreren “chefinstruktør”.

Military på produktionsskolen var dog længe før “Korpset” løb over tv-skærmene, og der var da også store indholdsmæssige forskelle. Først og fremmest tilpasset og “fortyndet”, så det var relevant for  produktionsskolens målgruppe.

FGU kunne, men turde eller ville ikke – DESVÆRRE

FGU har ikke den samme grad af fleksibilitet som produktionsskolen. I FGU er der lovfaste fagtemaer. Den binding havde produktionsskolerne ikke.  Alligevel er fagtemaerne brede og indeholder muligheder for dem, der evner at se dem.

Ved siden af fagtemaerne – Eller rettere, inden disse, er der mulighed for et basisforløb, hvor elevernes parathed og barrierer for uddannelse afdækkes. Military ville have været en oplagt mulighed i sådanne basisforløb for delgrupper af de usikre unge, som startede på FGU.

Dette blev foreslået rektor Gitte Lykkehus oven i købet som et tilbud på tværs af de fem skoler i FGUFYN – Hun kunne, ville eller evnede måske blot ikke at se det. I al fald blev læreren afskediget, og aktiviteten nedlagt.

Klatreudstyr, gummibåd, orienteringsmaterialer, overlevelsesudstyr, “uniformer” – støvler mm. for mange penge blev… JA, hvad blev der af det?

Så ærgerligt et tab for de unge

ÆRGERLIGT – synes jeg. Og endnu mere ærgerligt, at bestyrelsesmedlemmer i FGUFYN, som også var i bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole, sandsynligvis tog denne sag, som så mange andre “til efterretning“.

Det mistede “Military” bliver behandlet særskilt i min kommende historie om Østfyns Produktionsskole. Her blot et par enkelte videospot på det mistede:

 Se og hør Militarys egen fortælling – 1:21 min. (klik på billedet)

Se og hør også Charlotte og Frederik fortælle – 1:07 min. (klik på billedet)

Se og hør om den helt store udfordring – Faldskærmsspring – 6:08 min. (klik på billedet)

Se og hør tre mødre fortælle om deres oplevelser – 2:59 min. (klik på billedet)

 

5) Heller ikke hal i Marslev i andet forsøg

Kerteminde Kommune var klar med hal i Marslev – Dog skrinlagt

Umiddelbart efter kommunesammenlægningerne i 2005 udarbejdede den nye Kerteminde Kommune store planer for ud- og nybygninger af den nye kommunes idræts- og halfaciliteter. Her under også en hal i Marslev, som dog blev skrinlagt.

Planerne er stadig at finde på kommunens hjemmeside som bilag til kommuneplanen for 2013-2025. Bilaget betegnet “Helhedsplan for hallerne i Kerteminde Kommune” er på 38 grundigt beskrevne sider.

Planerne for en hal i Marslev er at finde på side 16-19.

Når en hal i Marslev således har (eller havde?) stor kommunal bevågenhed, skyldes det sikkert, at Marslev er den eneste af de tre beskrevne “udviklingsbyer“, hvor der i modsætning til Dalby og Rynkeby, ikke er en idrætshal.

Østfyns Produktionsskole var klar til at tage over

Da vi i Østfyns Produktionsskole i 2011 arbejdede med planerne for ombygningen af faciliteterne i Kruuses domicil i Marslev, var vi orienteret om de skrinlagte kommunale planer for en hal i Marslev.

Skolens bestyrelse (med kommunale repræsentanter) havde derfor med i ombygningsplanerne at medtage idræts- / sundheds- og kulturfaciliteter i den store hal på 1.300 m2.

Disponering eksempel ny hal i Marslev

(Klik på billedet for stor)

Da vi søgte Mærsk-fonden om tilskud til ombygningen, kunne fonden ikke medvirke i det fuldt ansøgte beløb. Derfor blev hallen udtaget til senere projektering og finansiering.

Selvfølgelig var skolen lykkelig for at modtage 8,4 mil. Kr. af Mærsk. Vi var helt klar over, at en sådan “blåstempling” kunne være med til at åbne andre fondes interesse for senere ombygningen af hallen.

Meget konkrete visioner

Produktionsskolens bestyrelse holdt under og efter ombygningerne fast i visionerne om at få integreret hallen i arbejdet med de unge.

Der var samtidig en klar holdning både i bestyrelsen og blandt personalet til, at hallen såvel som skolens øvrige faciliteter skulle være åbne og attraktive for Marslev generelt og foreningslivet specielt.

Derfor blev der holdt flere møder med områdets interessenter. Så mange hensyn og ønsker som muligt skulle tænkes ind i ombygningen af hallen.

I primære overskrifter skulle hallen:

  • Kunne styrke skolens elevers fysiske- og psykiske-/kulturelle sundhed.
  • Være daglig basis for skolens faglige “Military”.
  • Efter skoletiden være til rådighed for idrætsaktiviteterne i Marslev.
  • I nogen udstrækning i dagtimerne også være tilgængelig for skole- og børnehavebørn i Marslev.
  • Være et levende kulturcenter med tilbud om koncerter, foredrag mm.

Alt dette afstedkom et samlet koncept med plads til omklædning, toiletter, gangarealer, tribune, fitness, depoter, 6 badmintonbaner, eller 1 basketballbane eller 2 volleyballbaner eller en kulturopstilling med plads til  500 stole, dertil 95 pladser på tribunen!

Disponering ny hal kultur i Marslev

(Klik på billedet for stor)

Det hele blev skitseret af samarbejdende arkitekt.

Skitserne blev konkret ingeniørberegnet på omkostninger. Der blev opstillet et realistisk budget. Der blev lavet økonomisk fordelingsnøgle mellem skolens eget bidrag og nødvendigt fondsbidrag.

(Klik på billedet for at se hele projektet i PDF)

Så langt så godt – MEN

Et er selvfølgelig ideudvikling og planer, et andet er eksekvering. Så langt nåede vi desværre ikke. Her er forklaringen.

Produktionsskolen var under et konstant pres, som trak resurser og prioriteringer i andre nødvendige retninger.

  • Ombygningen havde, som det ofte sker, kostet mere end bevillingen fra Mærsk kunne dække.
  • Skolen havde problemer med at få købet realkreditfinansieret.
  • Skoleformen blev udsat for statsligt pres og aktivitetsdæmpning.
  • Der blev etableret en ny uddannelse KUU (kombineret Ungdomsuddannelse), som produktionsskolen i Odense fik koncession på – og den første tid holdt omkringliggende produktionsskoler ude fra.
    Uddannelsen blev nedlagt, da FGU kom til.
  • Nyborg lavede pludselig produktionsskolesamarbejde med skolen på Nordfyn, hvilket pressede elevtallet i Marslev
  • Folketinget nedsatte en “ekspertgruppe” som afstedfødte FGU og produktionsskolens overgang til FGUFYN.
  • For positionsfastholdelse blev prioriteret fokus på skolens profil ind i FGU, bl.a.:
    * Ny teknologi og automatisering på fundament af håndværk (skrottet i FGU)
    * Ombygning på 1. sal til nye undervisningslokaler (skrottet i FGU)
    * Grøn Zoo (skrottet i FGU)
    * Butik og samarbejde med Bilka/Salling (skrottet i FGU og overtaget i Odense)

Det kunne have været anderledes – meget anderledes – Desværre!

i 2016 gennemførte jeg en fuld uddannelse i fundraising.

Den afsluttende eksamensopgave handlede om at afdække mulige fonde til- og hvordan der kunne kommes i mål med finansieringer og sponsorater til “Hallen” og “Grøn Zoo”.

Forventningen var, at når FGU institutionen var kommet på plads, så ville presset fra produktionsskoletiden lette og udløse nye muligheder for eksekveringer på de områder, der ikke var landet.

Sådan gik det bare ikke.

Som jeg ser det, har rektor Gitte Lykkehus i udpræget grad afviklet skolen i Marslev. Hun kendte udmærket alle skolens FGU forberedende ønsker og visioner.

Hun havde meget travlt med at suspendere og afskedige begge skolens ledere. Og lønne os i mange måneder uden nogen form for interesse i at få arbejde for de mange (skattebetalte) penge.

Hun kunne have lavet aftale med mig om at fundraise til både “Hal” og “Grøn Zoo” frem for passiv aflønning og ikendt godtgørelse/erstatning. Vi havde særdeles gode kort på hånden til fondsfinansiering!

Tåbelig disponering – synes jeg.

6) Elevtallet styrtdykker

FRA pladsmangel: FGU-skolen i Nyborg vil til Lindholm

 

(Billede: Link EDC-Erhverv)

Sådan nogenlunde var overskriften i Fyens Stiftstidende den 11. august 2020, hvor avisen fortalte om institutionens planer om at flytte FGU skolen i Nyborg til nye faciliteter i industrikvartet på Lindholm – og med havudsigt.

Dårligt beslutningsgrundlag med manglende analyser og “forretningsplan”- var én blandt flere grunde til, at DI’s repræsentant  John Skov Hansen trak sig fra bestyrelsen.

En del tyder på, at bestyrelsen og specielt dens formand Mogens Mulle Johansen burde have taget John Skov Hansen endog meget mere alvorlig.

TIL Pladsoverskud: Elevtallet rasler ned i FGUFYN

Elevtallet på FGU rasler ned. Det gør det på landsplan, og det gør det helt markant i FGUFYN.

FGU skulle bygge videre på det bedste fra produktionsskolerne. Mange steder i landet er det modsatte sket – På FGUFYN-Kerteminde er det sket i særligt udpræget grad.

Ved starten på FGU den 1. august 2019 var forventningerne til elevtallet på de enkelte skoler og institutioner afstemt mellem Undervisningsministeriet og Kommunerne.

Situationen er opsamlet i denne tabel.

 

Overblik over elevtalsudviklingen på FGUFYN

 

Forklaringer:

  • 2019
    Er forventningerne, som kommunerne var enige i. Tallet passer meget fint med det dengang aktuelle tal på 1.075, som rektor Gitte Lykkehus meddelte bestyrelsen på mødet i september 2019
  • 2022
    Er det tal, som bestyrelsen fik fra rektor og kommunerne, og som bestyrelsen tog til efterretning” i bilag 4 til bestyrelsesmødet den 09.02.2022
  • Kap.
    Er den kapacitet på muligt antal elever, de enkelte skoler havde plads til, og som skolerne indberettede til bestyrelsen for FGUFYN inden opstarten.
    Det var den kapacitet, som var afgørende for, at bestyrelsen fik ministeriets godkendelse til ikke at oprette en skole nummer 2 i Odense C, som ellers var ønsket af Odense Kommune.
    I tallene her er fratrukket 100 elever på den nu lukkede afdeling “Fugleviglund” i Assens Kommune samt også 100 elever på den tilsvarende lukkede afdeling i Otterup i Nordfyns Kommune.
  • Fald – Beskriver det absolutte fald i elevtallet for de respektive kommuner.
  • % – Beskriver faldet i procent – Bemærk Kerteminde.

NB!
Tallene i tabellen er elevtallet fra de enkelte kommuner. Eleverne fordeler sig anderledes på skolerne. Det tal kan ses i et andet bilag 4 fra bestyrelsesmødet den 9. feb. 2022. Her gengivet:

Oversigt over elevtal FGUFYN pr stamhold den 27 januar 2022

Tallene taler for sig selv:
ALLE elever på FGUFYN kan være i Odense.

Bestyrelsen i FGUFYN har en meget betydelig opgave med kapacitetstilpasning.

Der drives skole på fem adresser. Alle elever kunne være på den ene skole i Odense. Det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det tilbud, som eleverne får, når der skal holdes liv i fire unødvendige bygningsmasser.

Bestyrelsen burde også være klar over, at FGU-reformen var og er en “hånden på kogepladen” reform.

Kommunerne skal refundere staten 2/3 af det taxameter, der udbetales fra staten til skolerne.

Kommunerne fik med reformen en bloktilskudskompensation. Den type kompensationer har det med at falde dybt ned i de store kommunekasser og blive glemt, hvor fra de kommer. Glemt bliver imidlertid ikke den regning på 2/3 – som hvert år sendes til kommunerne. Derfor “hånden på kogepladen“.

Nu vil flere måske sige “At eleverne skal have et lokalt tilbud – ellers kommer de ikke i uddannelse” – “Skrøne og sludder” siger jeg. Der er masser eksempler på, at eleverne flytter sig og gerne tager bussen, HVIS tilbuddet er godt. Det til skal lægges, at de unge skal være indstillede på (og er det), at flytte sig efter både uddannelse og arbejde.

Det er bestyrelsens opgave at tilpasse efterspørgsel og udbud

Bestyrelsen er institutionens overordnede ledelse. Den har ansvaret. Bestyrelsen skal sørge for, at eleverne får det bedst mulige tilbud for det taxameter, der stilles til rådighed.

Det gøres ikke ved at holde liv i unødige bygninger. Og slet ikke ved at købe en ny bygning i Nyborg til 7 mil. Kr. på 1.634 m2 til 52 elever. Måske har bestyrelsen indset, at John Skov Hansen havde ret.
Bygningen er stadig til salg.

Alternativet til at lukke afdelinger/skoler grundet det lave elevtal – ER selvfølgelig at øge elevtallet. Statistikkerne tilsiger, at der er rigeligt i målgruppen at tage af.

Flere elever sikres ved at skabe attraktive tilbud for både elever, forældre og kommuner. IKKE ved evindeligt bare at råbe efter flere penge.

Bestyrelsen bør flytte udgifter til for mange bygninger over på undervisning. Det kræver mod og beslutningsdygtighed.

Det kræver en dygtig rektor at få medarbejderne med på at skabe.

Som jeg ser det, har FGUFYN en rektor, som har reduceret personalet over 6 tilpasningsrunder og set til, at institutionens elevtal er faldet med  60 % på kun 2½ år.

7) Marslev profil erstattet med distrikt ØST-Odense

Mange, rigtig mange overvejelser og forberedelser

Allerede to år inden opstarten af FGU august 2019 var bestyrelse og medarbejdere på Østyfyns Produktionsskole i startskoene for at optimere produktionsskolekonceptet til det, der skulle blive FGU – Forberedende Grund Uddannelse.

Begrundelsen for denne grundige forberedelse var dels udsigten til nedlæggelse og integrering i FGU. Men også at det fra alle politiske sider gang på gang blev understreget, at FGU skulle bygge på fundamentet af de bedste erfaringer fra produktionsskolerne.

Det var selvfølgelig også vigtigt, at skolen i Marslev skulle vise sit værd kun 5 år efter etableringen takket være en stor donation fra Mærsk. Og iøvrigt en senere ganske betydelig håndsrækning fra familien Kruuse.

En fuldstændig enig bestyrelse, ledelse og medarbejdere beskrev sammen produktionsskolens indgang til FGU således:

  • En indholdsskole baseret på det centrale: “Teknologi & Automatisering på fundament af håndværk
  • Fem fagligt brede temaer med maksimale muligheder for løbende tilpasninger
    -Musik og medie tænkt sammen i “Medier og formidling”
    -Træ og byg integreret i “Håndværk og Industri”
    -Køkken og rengøring/hygiejne integreret i “Mad og Service”
    -Skolens administration og butik  i “Handel og kontor”
    -“Grøn” Zoo og formidling i “Dyr og natur”
  • Military som introducerende personligt/socialt klargørende tilbud – men også opsamlende for frafaldstruede elever
  • Tiltrækning af elever, som på tværs af kommuner ønskede at profitere af skolens indhold

Det var altså helt centralt, at produktionsskolen bød ind i FGUFYN med at være en PROFILSKOLE med store og relevante muligheder for samarbejde med virksomheder – erhvervsskoler og lokale skoler.

Profilskolen blev fastholdt og illustreret som følger:

Hvordan er det så gået?

Tjaa… Blandt andet:

  • Profilskole er erstattet af en geografisk distriktskole, som skal tiltrække elever fra Øst Odense.
  • Én lærer er tilbage.
  • Alle særdeles nyttige i fleks- og skånejob fyret.
  • Flere har “undervejs” været langtidssygemeldte (arbejdsbetinget).
  • Ledelsen fyret.
  • Værksteder lukket – visioner slukket.
  • Profilskole aflyst og erstattet af en distriktsskole for Øst Odense
  • EGU – ErhvervsGrundUddannelsen, som var en succes på produktionsskolen, er som det 3. spor i FGU stort set ikke eksisterende.
  • Elevtallet fra Kerteminde er faldet med 65 %

8) Hvad nu...

Der er mange, rigtig mange overvejelser

Der er nok at evaluere for den afgående bestyrelse. Det er en kompliceret stafet, som den afgående bestyrelse giver videre til den kommende.

Et lokalt evaluerings- og overdragelsesmøde

Jeg har i de foregående blogindlæg og i disse fokuserede temaer peget på områder, som i det mindste burde være rigeligt til et grundigt stafetoverdragende møde mellem Borgmester Kasper Ejsing Olesen og Udvalgsformand Alex Haurand.

Hvis de har brug for yderligere kapacitet, kunne de evt. invitere Jutta Lundqvist Nielsen med. Hun havde jo bestyrelsesposten i FGU i et par år og sad i produktionsskolens bestyrelse og forretningsudvalg.

Jan Johansen kunne også være med. Han har siddet i produktionsskolens bestyrelse de seneste 17 år – En del som næstformand.

De kunne også invitere byrådskollegaerne Jens Gantriis og Kent Valsøe. De var også med i produktionsskolens bestyrelse.

Endelig kunne også inviteres afdelingsformand i Dansk Metal Lars Henning Hansen. Han sidder i FGUFYNs bestyrelse. Han var også med i produktionsskolens bestyrelse og er bosiddende i Marslev Sogn.

Jeg er sikker på, at John Skov Hansen også kan bidrage til evaluerende drøftelse.

Forslag til “dagsorden”

  • Hvor meget af det, som i produktionsskolens bestyrelse blev besluttet som indsatsområder i FGU, kom i mål?
    Stikord: Medie – Service – Grøn – Alle medarbejdere skulle med – Hallen – – Jordkøb og lokalplan – Automatisering og håndværk som blev til geografisk skole for Øst Odense – Alvorligt langtidssyge medarbejdere – Elevtallet – Den lokale forankring – Ledelsesskift.
  • Hvorfor måtte ingen skoleledere være rådgivende med, da der skulle ansættes en rektor?
  • Hvorfor er rektor ikke blevet evalueret?
    – Er man klar over, at hendes ene besøg på skolen i Marslev efterlod frustrerede og grædende medarbejdere?
    – På 2½ år er alle forstandere fra de seks gamle produktionsskoler fyret eller selv gået – Hvad fortæller det?
    – Er man klar over, at rektor uden om bestyrelsen ønskede institutionen flyttet til Kerteminde – I det mindste en periode?
  • Alle fyringerne i Kerteminde…  Foregik de på en måde, som Kertemindes repræsentanter synes de kan være bekendt?
  • Hvad blev der af EGU, som var en kæmpe succes på produktionsskolen, men som sammen med suspendering og fyring næsten forsvandt i FGU.
  • Institutionen centraliserer beslutninger og opgaver i et uhørt omfang.
    Det ser i budgettet for 2022 ud til, at institutionen ud over “eget” grundtilskud også forbruger de fem skolers grundtilskud på hver 1,8 mil. Kr. – OG der ud over yderligere 6,9 mil Kr. fra skolernes driftstaxameter.
    En sådan centralisering er direkte i modstrid med alle andre intentioner i den offentlige sektor.
    Her står det efterhånden klart, at decentralisering er vejen til effektivitet, initiativ, virkelyst og ansvarlighed.
  • Der kunne også tales om bestyrelsens lukkethed.
    Selv et punkt som “Nyt fra skolerne” bliver erklæret “lukket punkt”. Den praksis er tvivlsom i forhold til offentlighedsloven og efterlader et problematisk indtryk.
  • Bestyrelsen har på seneste møde taget til efterretning, at der ind til videre skal være 4 skoleledere.
    Da der stadig er 5 skoler, må det betyde, at en leder skal dække 2 skoler.
    Er det Kerteminde/Nyborg, som skal have delt ledelse – Og er det i givet fald et skridt på vej til lukning af skolen i Kerteminde/Marslev? Eller Nyborg ? – Vel næppe det sidste når bestyrelsen er ved at købe nye bygninger i Nyborg.

Ovennævnte selvfølgelig bare forslag til overvejelse, flere kunne tilføjes.

Valgønsker og håb

Ved det forrige valg til kommunalbestyrelser i 2017 havde produktionsskolen fornøjelsen af at stille den store kantine, køkken mm. til rådighed for TV2-Fyn’s valgdebat for både unge og voksne.

Lige som andre paneldeltagere i debatten blev daværende borgmester Hans Luunbjerg spurgt til ønsker for den kommende byrådsperiode.

Det blev bemærket på skolen, at borgmesteren blandt andet udtrykte ønske om bevarelse og udvikling af Østfyns Produktionsskole ind i FGU…

God tur me produktionsskolens amerikanske skolebus

– Eller bliver det skrot?