Marslev snydt for hal

Marslev snydt for hal

Stort behov for en hal i Marslev og tæt på i første forsøg.

Med kommunalreformen i 2007 blev der defineret to bytyper i den nye Kerteminde Kommune. De tre store centerbyer og de tre udviklingsbyer Dalby, Rynkeby og MARSLEV.

Udviklingsbyerne skulle karakteriseres ved øget bosætning, skole, dagligvarehandel og en hal til idræt og anden kultur.

Der var fuld plade på det hele i Dalby og Rynkeby – men ikke i Marslev. Det skulle ændres.

En Helhedsplan for haller i den nye Kerteminde kommune blev opstillet, og en arbejdsgruppe kom med en detailplan for en kultur- og idrætshal i Marslev.

Der var mulighed for 50 % finansiering fra Lokale og Anlægsfonden. Alligevel blev projektet politisk skrinlagt, og er ikke siden taget frem.

Det var tæt på og så alligevel ikke.

Behovet gentaget og nu med forøget styrke

Kommer mon nu endelig den hal, som Marslev så længe har efterlyst? I 2026 er der er i alt fald politisk vagtskifte og nye vinde i Kerteminde Byråd.

I den sammenhæng er det også værd at være opmærksom på  “Grøn Strukturplan Marslev” fra 2023, som rummer visioner for udvikling af Marslev og helt op til 300 nye boliger.

Forud for planen var også gået et borgermøde på FGU skolen (den tidligere produktionsskole) i Marslev – indledt af borgmester Kasper Ejsing Olesen.

På borgermødet blev igen og igen understreget behovet for en hal. Fyens Stiftstidende (19.01.2023) sluttede omtalen af mødet sådan: “Og så ønsket, der gav bifald i salen: En ny skole, en sportshal og et kulturhus – når der nu bliver så mange indbyggere“…

Alligevel synes behovet for en hal temmelig nedtonet i strukturplanen. Måske skyldes det manglende politisk vilje, måske økonomi eller noget helt tredje.

Produktionsskolen og nu FGU kunne have etableret det hele rent fondsfinansieret.

Produktionsskolen havde ideerne og evnerne

Med en stor donation gav A.P. Møller fonden grundlaget for, at Østfyns Produktionsskole i 2012-13 kunne etablere sig i bygningerne  efter Kruuse.

Med tanke for det skrinlagte kommunale projekt for en hal ønskede produktionssskolen også at ombygge den 1.200 m2 store højloftede hal til faciliteter for idræt og kultur for skolens elever og i høj grad Marslev i det hele taget.

Dette var dog ikke muligt inden for donationen. MEN, som Mærsk gjorde skolen opmærksom på, så kunne deres donation være døråbner til andre fonde.

En hal på produktionsskolen blev skudt til hjørne men IKKE glemt!

Så tæt på en fondsfinansieret hal i Marslev
Desværre aldeles uden interesse for FGU 

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen nedsatte i 2016 den “ekspertgruppe”, som senere førte til produktionsskolernes indlemmelse i FGU (Forberedende GrundUddannelse).

I den proces arbejdede produktionsskolen i flere år med sin positionering ind i det kommende nye.

Et enigt folketing havde i bemærkningerne til loven om FGU understreget, at erfaringerne fra produktionsskolerne skulle være et vigtigt fundament for FGU.

Inden projektering af hallen blev der afviklet behov- og idemøder med Marslev Gymnastikforening. Og der blev afviklet dialogmøde med borgerne i Marslev.

Der blev lavet tegninger (se HER), ingeniørberegninger og anlægsoverslag, og deltaget i en fundraiser uddannelse blev der som afgangsprojektet beskrevet ansøgninger og finansieringsplan klar til flere relevante fonde.

Alt sammen pakket og klar til effektuering når skolen var kommet på plads i FGU institution. Og dermed i nærmest selvfølgelig tiltro til, at en fondfinansieret hal ville blive prioriteret af FGU.

Desværre for alle parter – gik det ikke sådan – langt fra!

Atraktive fagområder i Marslev blev nedlagt, stort set alt personale blev enten afskediget eller flygtede selv.

Og hallen… Den blev forbigået i total tavshed, helt og aldeles uden nogen som helst interesse for rektor og en passiv bestyrelse – desværre inklusiv Kerteminde Kommunes repræsentant.

Først da rektor var nået så vidt, at hun i 2022 på et lukket fortroligt møde angiveligt foreslog FGU i Marslev solgt og lukket vågnede bestyrelsen op og afviste salg. Men da var det for sent for bl.a. den grønne landbrugs zoo, for medie, military, køkken, service og… HALLEN!

Det er svæt at se rektors strategi anderledes end stille udmanøvrering af skolen i Marslev/Kerteminde til fordel for sikring af den dyrt indkøbte skole i Nyborg med havudsigt og alt for lavt elevtal. Et elevtal som snilt kunne rummes inden for den bygning, som fra starten blev gratis overført fra VUC til FGU-Nyborg.

Ved etablering af FGU indstillede produktionsskolens bestyrelse, at Kerteminde Kommune lod sig repræsentere i FGU bestyrelsen ved produktionsskolens bestyrelsesformand og tidligere viceborgmester i Langeskov Kommune.

Den indstilling ville Kerteminde Kommune ikke følge. Det blev i stedet borgmester Kasper Ejsing Olesen, som selv tog tjansen.

Hvis kommunen havde fulgt indstillingen, havde Marslev og FGU skolen med stor sandsynlighed i dag haft en attraktiv fondsfinansieret kultur- og idrætshal og med den, og så meget andet, en helt anderledes FGU skole.

Lukning af lakseriet en katastrofe for FGUFYN

Lukning af lakseriet en katastrofe for FGUFYN

Rektor i ny nedlukning

Lukning af FISK i fagtemaet “Jordbrug, skovbrug og Fiskeri” argumenteres med underskud
i “Indtægtsdækket Virksomhed”
Men er det nu også forklaringen?
Læs og vurder selv her.

 

21. september 2024

Konklusioner som jeg ser dem:

Lukningen af Fyns Laksefisk er på forkert grundlag

Der har været stor interesse omkring dette blogindlæg og dets opdateringer.
Inden bestyrelsesmødet i FGUFYN torsdag den 26. september er det tid at sammenfatte mine synspunkter og iagttagelser på sagen. Sammenfatningen er flyttet her øverst på indlæget. Blogindlæget med opdateringer er grundlaget, og kan fortsat læses her under.

Synspunkt 1:

“Fyns Laksefisk” er forkert håndteret af rektor Gitte Lykkehus.

Aktiviteten med at stryge havørreder for æg og sæd for opformering og udsætning af yngel er ikke en “IndtægtsDækket Virksomhed (IDV)” uden for loven om FGU. Aktiviteten er i høj grad ordinær undervisning og læring på FGU sporet “ProduktionsGrundUddannelse” (PGU) på FGUFYN!
Der ud over kan mulighederne i “lakseriet” også sagtens indgå på de to andre spor på FGUFYN: “Almen GrundUddannelse” (AGU) og sporet “ErhvervsGrundUddannelse” (EGU).
Der er konflikt mellem på den ene side, at rektor på hjemmesiden beskriver aktiviteten som ordinær for så regnskabsteknisk at beskrive den uden for loven som “indtægtsdækket virksomhed”.
Der savnes i meget høj grad kildedokumentation (lukket behandlinger på bestyrelsesmøder) for hvornår, hvordan, hvorfor og med hvilken argumentation rektor Gitte Lykkehus overfor både Undervisningsministeriet, bestyrelsen og skolens revisor tilsyneladende har argumenteret for, at aktiviteten er “indtægtsdækket virksomhed” uden for FGU lovgrundlaget.

Tabellen her under er klippet direkte fra side 5 i ministeriets vejledning for “Jordbrug, skovbrug og fiskeri”. Det er en gåde, hvordan rektor Gitte Lykkehus har kunnet fastholde, at lakseriet på Elsesminde er uden for FGUFYN’s lovområde.

Synspunkt 2:

Underskud på aktiviteten kan være helt uproblematisk men bliver brugt problematisk

“Indtægtsdækket virksomhed” må ikke give underskud. Selvfølgelig!
Logikken er, at aktivitet uden for loven ikke må finansieres med midler fra aktivitetens ordinære tilskudsmidler. For Assens Kommune kører FGUFYN i Assens “Særligt Tilrettelagt Uddannelse” (STU)”. Dén aktivitet er klokkeklart uden for FGU loven og dermed en “indtægtsdækket virksomhed”.
En ordinær delaktivitet inden for loven som “fisk” i fagtemaet “Jordbrug, skovbrug og fiskeri” er IKKE en “indtægtsdækket virksomhed” men en helt ordinær FGU aktivitet, og den må gerne give underskud, som kan dækkes ind af institutionens generelle midler. Det står i institutionsloven. Der er flere af fagtemaerne på FGUFYN, der giver underskud.

Synspunkt 3:

Det ligner at rektor længe og med fordækte kort har ønsket lakseriet lukket – tallene er forkerte.

Når nu situationen er at “fisk” i fagtemaet “Jordbrug, skovbrug og fiskeri” (stadig fejlagtigt) er  behandlet som “Indtægtsdækket Virksomhed” (altså uden for FGU-lovene), så gælder det princip, at hele aktivitetens økonomi skal fremgå af aktivitetens regnskabstal.
Det har rektor Gitte Lykkehus undladt.
Taxametret for de lige nu 6 FGU-elever (og andre?) der er på aktiviteten ses ikke medtaget i “laks” regnskabstallene for 2024. Det samme gør sig formodentlig gældende de foregående år. Taxametertilskudet for disse og evt. andre elever er kanalseret ind på regnskabet for FGUFYN-Odense. SAMTIDIG med det bidrager “laks” med betydelig økonomi til rektors fællesadministration med forholdstal på elever, som aktiviteten altså ikke godskrives…
Alt i alt får det “laks” til at fremstå som afgørende underskudsgivende i rektors argumentet for lukning.

Summa Summarum:
Lukningen af “laks” er efter min overbevisning forkert og fordækt argumenteret og håndteret af rektor Gitte Lykkehus.

HVIS “laks” var økonomisk håndteret som den ordinære aktivitet den er – og oven i købet proppet med praksisorienteret og særdeles  meningsfuld læring (!) – SÅ ville regneskabet kunne fremstå helt anderledes og afgørende positivt. Økonomien ville også kunnet være forbedret med de mange millioner, som også FGUFYN helt ekstraordinært siden starten har fået i opstartshjælp fra staten. Læg dertil efterlysning af en proaktiv indsats for at rejse fondsmidler.

Der bliver gisnet og spekuleret i rektor Gitte Lykkehus motiver i sagshåndteringen.

I rektors kommunikationsstrategi har hun prioriteret en “udrydelse af  begrebet “produktionsskoler” hos politikere og embedsværk…” . Måske gælder hendes strategi om udrydelse også indhold – Enhver må tænke sit. Jeg tænker tilbage på mistillid til rektor som årsagen til, at den tidligere direktør for Lindøværftet John Skov Hansen meget tidligt forlod bestyrelsen for FGUFYN.
Den sag har også været grundigt beskrevet her i bloggen.

Besluttningen om lukning af “laks” på skolen i Odense bør helt klart være en ommer for en ansvarlig bestyrelse og revisor.

Tiden burde også for længst have været til en seriøs analyse af kvaliteten af rektors arbejde.

Hun havde som målsætning og blev ansat på at skabe en af landets bedste FGU’er. Hun har leveret et elevfald på over 50 % og i omegnen af  8-9 fyringsrunder.

OBS! Dette oprindelige indlæg skrevet 12. september
Opdateres med nye synspunketer, senest:.
16. september Thulesen Dahl og Offer Madsen
18. september Organiseringen problemet
19. september Misvisende økonomi fjerne lukningsgrundlaget 

Mit synspunktet om rektor for FGUFYN er beskrevet i tidligere indlæg

Jeg har gennem flere blogindlæg beskrevet og argumenteret mit synspunkt om, at Gitte Lykkehus som rektor er en katastrofe for FGYFYN i almindelighed og en række aktiviteter og skoler i særdeleshed. Det gælder nu også fisk i fagtemaet “Jordbrug, skovbrug og fiskeri”.

Under hendes ansvar er elevtallet på FGUFYN styrtdykket, fra hun overtog butikken i 2019 med over 1.000 til i dag kun godt 400 elever.  På to af fem skoler er elevtallet omkring sølle 40. Dertil er elevernes reelle fremmøde ringe og frafaldet stort.

Rektor har gennemført 8 fyringsrunder på kun 5 år. Alle tidligere skoleledere er enten opsagt eller selv rejst. Veldrevne værksteder er lukket, på det jeg har set og beskrevet som tvivlsomme grundlag. Den forestående lukning af lakseriet på Elsesminde er efter min bedste overbevisning endnu et eksempel på et tvivlsomt argumenteret lukningsgrundlag.

TV-2 Fyn har behandlet sagen om indtægtsdækket virksomhed

TV-2Fyn har behandlet lukningen ad flere omgange bl.a. den 10. september 2024, hvor rektor Gitte Lykkehus bl.a. udtaler:  “Ministeriet har været orienteret, de har selvfølgelig ikke kunnet acceptere det, og derfor har vi også  fået anmærkninger på det, så selvfølgelig skal der også handles…“.

Det handler om, at Gitte Lykkehus anser “Fyns Laksefisk” (i 30 år kendt som “lakseriet” på Elsesminde) som en såkaldt “Indtægtsdækket virksomhed”. I  Undervisningsministeriet defineres det som en aktivitet, der er uden for en institutions lovgrundlag og kerneydelse, som der derfor ikke må bruges FGU taxameterpenge til at finansiere.

Men, er lakseriet nu også en sådan indtægtsdækket virksomhed? Jeg mener nej! Og jeg mener derfor, at præmissen for lukningen er en helt anden, nemlig dårlig ledelse og der af følgende sårbar økonomi.

Lakseriet på FGUFYN som ORDINÆR aktivitet

På FGUFYNs hjemmeside beskrives de lovformlige og ordinære faglige temaer som FGUFYN indeholder.

Et af disse er  “Jordbrug, skovbrug og fiskeri“. Temaet er altså både formelt lovmæssigt og reelt hos FGUFYN beskrevet som et ordinært fagligt tema på linje med alle andre. På institutionens hjemmeside henvises oven i købet til ministeriets fagbilag og vejledning, hvor i der netop beskrives emner som “Fiskeopdræt og yngel“.

Lakseriet er efter min bedste overbevisning IKKE en “Indtægtsdækket virksomhed” MEN en ordinær virksomhed inden for FGU lovgrundlaget og det er bestemt ikke ligegyldigt.

Her gælder det, at ét fagligt områden inden for FGU gerne må give underskud, som dækkes af institutionens samlede midler. Det forhold er der flere eksempler på i FGUFYN. Forholdet er også præciseret i Institutionsloven § 22, hvor i det fremgår, at institutionerne frit disponerer inden for deres formål, og altså gerne må se aktiviteterne under ét.

Problemets kilde

Men hvorfor er “fisk” så betragtet som “indtægtsdækket virksomhed” og altså dermed uden for FGU lovene, af både bestyrelse, revisor og tilsyneladende Undervisningsministeriet?

Jeg mener, at der er tale om i bedste fald elendig- og i værste fald vildledende rådgivning fra rektors side.

Det er velkendt, at spørgsmål kan stilles efter behov og formuleres, så svaret næsten gives som ønsket, og dermed egnet til manipulation og fremme for en ønsket retning og måske skjult dagsorden.

Enhver må tænke sit, men bestyrelsen bør tænke sig grundigt om.

Jeg tror, at rektor Gitte Lykkehus længe har ønsket lakseriet lukket, og har skubbet begrundelsen “Underskudsgivende indtægtsdækket virksomhed” foran sig som et skjold, der skal dække over egen uformåen med f.eks. faldende elevtal fordelt på alt for mange og alt for store skoler og der af følgende dårlig økonomi.

Nu lukkes så endnu en indholdsrig aktivitet på FGUFYN.

Det kan, som det har været nævnt på TV2Fyn, så godt være at det lykkes for rektor at få pumpet 8 mill. kr fra et salg ind i institutionens trængte økonomi. Det er som bekendt en kort varme at tisse i bukserne, og med denne lukning mister FGUFYN medarbejdere og elever igen, igen.

Noget helt andet er om salg med provenu overhovedet er rimeligt set i forhold til hvordan lakseriets finansiering og etablering oprindelig er sket.

Sagen er yderst ringe belyst for offentligheden. Den er stort set behandlet under lukkede punkter på bestyrelsesmøderne.

Lukketheden giver ikke mulighed for at vide, hvordan rektors fremstilling har været, og hvordan underskudet er beregnet, og om og i hvilket omfang, der er søgt fondsmidler.

FGUFYN og Gitte Lykkehus har før vist, at man er i stand til at hjemtage fondsmidler til det man vil. Senest er der hjemtaget flere millioner til et køkken på den lille skole i Nyborg, samtidig med at der står et også flere millioner kroner dyrt og topmoderne køkken tomt på skolen i Kerteminde.

Lukketheden i bestyrelsen er fortsat på trods af en bebudet åbning efter mødet i marts, jvf. uddrag og link medtaget nederst på denne side.

Punkter på bestyrelsens dagsorden kan typisk lukkes for offentligheden, når det handler om konkrete personer eller økonomiske forhandlinger med eksterne interessenter/købere. Jeg tvivler på, at rektors orienteringer, og anbefalinger til bestyrelsen “kun” har omhandlet den type forhold og jeg mener at et punkt på bestyrelsens dagsorden ikke kan lukkes blot ved at angive årsagen som “sagens karakter”.

—————-

Lukket sager på bestyrelsesmøderne i 2024:

20. juni 2024
9) Fyns Laksefisk – lukket punkt.
Intet referat

19. marts 2024
13) Fyns Laksefisk – lukket punkt.
Drøftelse:
Beslutning:
Intet referat

29. januar 2024 – Ekstraordinært bestyrelsesmøde om Fyns Laksefisk
1) Godkendelse af dagsorden
Referat) … bl.a.: ” Der forventes åbenhed i forhold til Fyns Laksefisk i forbindelse med bestyrelsesmødet 19/3-24
2) Orientering fra formanden og Gitte – lukket punkt
Intet referat
3) Fyns Laksefisk – den økonomiske situation – lukket punkt
Referat: Punktet lukket af hensyn til sagens karakter.

Retur til top

 

Opdatering 16. september

Mit synspunkt er at: 

Det er viljen og evnen der mangler hos rektor Gitte Lykkehus

Debatten og årsag/sammenhænge til den besluttede lukningen af FISK (kaldet “Fyns Laksefisk”) i FGU-Odenses ordinære fagtema “Jordbrug, skovbrug of FISKeri” raser, og mange er både chokeret, kede af det – og ja rasende.

Jeg forstår dem godt!

Uf over mange tilkendegivelser på facebook har senest også Jens Henrik Thulsen Dahl stemplet ind i debatten med et indlæg i Fyens Stiftstidende den 14. september. Det forstår jeg også godt. Det er der mange stemmer i, og så er han jo fra Assens, hvor et spændende og flot nyt center for lytfiskeri er på vej.
MEN han kunne jo også foretage lidt graverarbejde til sin byrådskollega Pia Offer Madsen, som også er Assens byrådsrepræsentant ind i- og bestyrelsesformand for FGUFYN og der spørge ind til sagen, og insistere på at få den offentligt belyst, f.eks. gennem flg. helt centrale og rimelige spørgsmål:

1) Hvorfor er det fagtema’s element “FISK” en indtægtsdækket virksomhed uden for FGUlovkomplekset?
Temaet “Jorbdrug, skovbrug og fiskeri” er dækket ind i FGU lovens følgebestemmelse, eks. på nogle få citater plukket fra lovgrundlaget:

  • “På baggrnd af produktionsopgaverne undervises i… FISKEfaglige emner”
  • “Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i REEL PRODUKTION”
  • “Undervisningen følger i øvrigt de generelle didaktiske principper for FGU”
  • “Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset fagligt område inden for det faglige tema med produktion”
  • “Centrale fagområder der indgår…:  Dambrug, vandkvalitet, FISKEOPDRÆT, vedligeholdelse af anlæg og udstyr… fiskeYNGEL”

2) Hvorfor er sagen hemmeligstemplet i bestyrelsen for FGUFYN og medarbejderne efter sigende pålagt tavshed?

3) Hvorfor åbner FGYFYN bestyrelsen ikke sagen, når de skriver de vil?

4) Hvad er der sagt og (be)skrevet til STUK, revisor, bestyrelsen og andre om at FISK i fagtemaet “Jordbrug, skovbrug og FISKeri” ikke er en ordinær aktivitet og derfor uden for FGUloven?

5) Hvorfor beskrives “FISK” på skolens hjemmeside som en ordinær FGUaktivitet – modsat regulært indtægtsdakkede aktiviteter på skolen i Assens? 

6) Er der af rektor søgt juridisk bistand på spørgsmålet om afgrænsning til ordinær- versus indtægtsdækket virksomhed?

7) Hvad har rektor Gitte Lykkehus gjort for mere hensigtsmæssig organisering af fagtemaet, hvis dét er probemet (jvf. spørgsmålet her over) ?

8) Hvor og hvordan er der søgt fondsmidler – hvorfor – hvorfor ikke?

9-10) Hvordan regner rektor på økonomien i institutionens øvrige faglige temer – er de lige så nidkært opstillet som FISK? Og hvordan ser disse fagtemaers underskud/overskud ud?

Retur til top

Opdatering 18. september

Det er hovedrystende

FYNS Laksefisk ER en aktivitet i FGUFYN helt på linje med andre ordinære aktiviteter og værksteder. Det er nu igen blevet mig bekræftet på hjemmesiden for Fyns Laksefisk hvor der står:
“Fyns Laksefisk er en del af Den forberedende Grunduddannelse, FGUFYN Odense og er derigennem en del af fagtemaet Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri”.

PUNKTUM – kan det være mere tydeligt…? Det er IKKE en indtægtsdækket virksomhed!

Jeg oplever, at det er organiseringen og at rektor Gitte Lykkehus ikke kan forlige sig med (diplomatisk udtrykt) at noget fungerer i egen succes og  uden for hendes egen centralistiske magt.

Der er dermed ORGANISERINGEN der er problemet og ikke underskuddet i det ordinære fagtema.

Med domænet ”FGUFYN” eller endnu bedre blot ”FGU”, som institutionen også var ejer af, indtil formand Mulle næsten forærede det væk, var vi flere der foreslog, at institutionens skoler, inden for en fælles designramme, havde deres egen selvstændige hjemmeside, som subdomæner til institutions-domænet. Det kunne f.eks. have været www.odense.fgufyn.dk eller www.odense.fgu.dk

Visionen var, at give skolerne i Nyborg, Kerteminde, Odense, Nordfyn of Assens mulighed for individuelle profiler, som kunne tiltrække elever. Helt som i øvrigt for en kommunes folkeskole. Men det ville rektor Gitte Lykkehus ikke høre tale om. Som jeg har oplevet hende, vil hun magten (og æren!) ved centraliseringen, hvilket også økonomiprioriteringen til centraladministrationen i FGUFYN  viser!

Derfor er det, mener jeg, organiseringen og selvstændigheden i ”laksefiskenes” egen profil og hjemmeside, der er problemet for rektor Gitte Lykkehus og ikke økonomien. Økonomien tjener som begrundelse for om lukning. Om økonomien følger endnu en opdatering, som igen vil underbygge mine synspunkter og oplevelser.

Retur til top

Opdatering 19. september

Er økonomiopstillingen for Laks retvisende?

Dagsorden for næste bestyrelsesmøde i FGUFYN torsdag den 26. september er nu på institutionens hjemmeside.

Det er synes for mig påfaldende, at rektor Gitte Lykkehus i sin orientering (bilag 4) intet har at berette om situationen på fagtemaet ”Jordbrug, skovbrug og FISKeri”.  Måske er det fordi emnet i forvejen er optaget som punkt 6 med de 10 ord ”Fyns Laksefisk – Kort status efter udmelding om afvikling af aktiviteten”. Punktet er uden bilag – dog nu ikke betegnet lukket punkt!

Den ultra korte og på forhånd intetsigende tekst ud over at rektor vil give “en kort orientering” må synes som en våd klud i ansigtet på medarbejdere, elever, frivillige, interessenter og i det hele taget alle, der er oprevet over lukningen.

Jeg har set nærmere på side 5 i mødets bilag til pkt. 5 ”budget og estimat for 2024” – Siden er gengivet i figuren her under.

Der fremgår et forventet underskud på ”Laks” på 1.282.424 Kr. Unægtelig et stor tal MEN jeg mangler indtægter for det taxameter, som de 6 FGU elever udgør.

Taxametret er medtaget på skolerne i første linje “indtægtsbevilling”, men er ikke med på Laks – HVORFOR?

Når jeg sammenligner på tidligere års regnskabsrapporter er indtægter på taxametret for eleverne på Laks heller ikke medtaget under Laks. Jeg kan heller ikke se, at taxametret for eleverne skulle være medtaget under “Salg af varer og tjenester”, den post er formodentlig indtægten for det udsatte yngel?

Elevtaxametret på Laks er formodentlig medtaget under “Odense”. MEN det burde det ikke være, når nu Laks er trukket ud i en selvstændig post på linje med kolonnen “STU-Assens”, som modsat Laks ER en klokkekar indtægtsdækket virksomhed uden for FGU loven!

Er beslutningen om at lukke laks taget på vildledt grundlag?

-Jeg tror det

I  figuren her under har jeg estimeret taxameterindtægten for de 6 FGU elever der pt. er indskrevet på den del af “Jordbrug, skovbrug og Fiskeri” som udgør “Laks”. Den indtægt udgør 662.978 Kr.

Det er iøvrigt påfaldende, at alle aktivitetsområder er estimeret til underskud PÅ NÆR FÆLLES som går i NUL. Det er fordi rektor blot henter de midler, som centraladministrationen har brug for fra skolerne. Også Laks ser ud til at bidrage til FGUFYNs centrale biokrati med 271.000 Kr.

Summen af de to poster forbedrer potentielt det forventede resultat til et minus på kun 348.446 Kr. – Unægtelig et andet billede, HVIS jeg har ret. Se figuren her under.

Endnu værre bliver det, hvis opgørlsen over økonomien er foretaget på samme måde de andre år.

Er det tilfældet ændrer det efter min mening fuldstændig grundlaget for lukningen af Laks! Og igen, hvis det tilfældet, mener jeg også, der er tale om grov vildledning af bestyrelsen, som så har taget en drastisk beslutning på et grundlag, hvor væsentlige indtægter er udeladt.

FGUFYN bestyrelsen indkaldt – lukning af Marslev overvejes

FGUFYN bestyrelsen indkaldt – lukning af Marslev overvejes

Lukkes Marslev for at sikre elever til Nyborg…?
Jeg tror det!

Rygter bekræftes

Lukning af FGU-Kerteminde i Marslev er nu sat på bestyrelsens dagsorden. Det ser ikke ud til at ske lige med det første. Meeeen…
Læs og vurder selv.

Ekstraordinært bestyrelsesmøde:

FGUFYN bestyrelse indkaldt – Lukning af skolen i Marslev er sat på dagsorden.

Det er tilsyneladende svært for bestyrelsen at stille diagnosen på, hvad der er galt i FGUFYN. Der har ellers været nok at tage fat på. Senest har bestyrelsen været indkaldt til ekstraordinært møde den 23. november 2022.

Det ekstraordinære mødes anledning er ikke tydeliggjort i det offentligt tilgængelige materiale på institutionens hjemmeside.

Formandens orientering og et tilsyn fra ministeriet blev udsat til det ordinære møde 14 dage senere, den 8. december 2022

Udsat blev også budgetopfølgningen med meget store forventede underskud på alle fem skoler og fortsat meget lavt elevtal.

Den alvor taler ind i de to gennemførte ekstraordinære punkter.

Det drejer sig om punkt 5, et hemmeligt notat fra revisor (BDO) med overvejelse om afskedigelser igen igen (7. runde?) og lukning af skoler. Dog er kun lukning af skolen i Kerteminde/Marslev nævnt offentligt. Desuden gennemførtes et punkt 6 omhandlende besparelser på kort og lag sigt.

Elevtallet særdeles lavt – Jeg beskrev problemet i min blok den 29. januar under overskriften ”Disruption i FGUFYN

Da FGUFYN så dagens lys 1. august 2019 var forventningen, at institution skulle være landets næststørste med 1025 elever. I dag godt tre år senere er FGUFYN med kun 424 elever blandt landets mindste.

Alene på skolen i Odense er der plads til 425 elever. FGUFYN driver altså fem skoler med et elevtal, som reelt kan være på én skole. For mig vidner det om et problem med spild af resurser og manglende faglig kvalitet. Problemet må stå stærkt i det hemmelige revisornotat.

Nyborg fik en skole uden langsigtet grundlag.

Det var kommunernes kontaktråd under KL, som regionsvis fik det politiske ansvar for at samle og organisere FGU skoler i institutionsklynger.

FGUFYN blev politisk besluttet med en skole i hver af de fire kommuner Nyborg, Kerteminde, Nordfyn og Assens samt to skoler i Odense – henholdvis på Elsesminde og en i centrum på ubekendt adresse.

Efter kapacitetsanalyse på eksisterende skoler underkendte bestyrelsen for FGUFYN den politiske beslutning om to skoler i Odense. Det blev til den ene på Elsesminde.

Den samme kapacitetsanalyse viste plads til 200 elever i Kerteminde/Marslev. Ved opstarten forventede staten 112 elever fra Nyborg og 90 fra Kerteminde. I dag er der kun 116 elever på de to skoler til sammen.

Modsat det der siges og skrives:
Eleverne flytter gerne efter det gode tilbud.

Der vil sikkert blive indvendt, at det er nødvendigt med en skole i alle kommuner for at få eleverne til at møde op. Det synspunkt modsiger realiteterne. Musikinteresserede elever flytter sig gerne til Kerteminde/Marslev, og det i en grad så udbygning af lokalet har været nødvendig.

Da man i den købte bygning i Nyborg havde glemt at sikre sig lovpligtig tilladelse til ibrugtagelse, kunne eleverne godt transporteres den lige landevej til Marslev (Fyens.dk 13.08.2022).

Det kunne altså lade sig gøre. Og hvis der var fravær, var der en oplagt mulighed for at lære eleverne, at uddannelse og job fordrer evne og villighed til at flytte sig.

John Skov Hansen havde helt ret, da ingen lyttede.

Da John Skov Hansen i 2021 forlod bestyrelsen for FGUFYN, var der i høj grad også tale om, at han manglede kvalitet i beslutningerne omkring skolen i Nyborg.

Han ville ikke være med til at investere to millioner i nyt køkken i Nyborg, når der var elevunderskud og rigelig kapacitet i Kerteminde/Marslev. Han stod alene med sit synspunkt om, at det velfungerende køkken i Marslev kunne levere maden til eleverne Nyborg.

I dag er det nødtvunget erkendt, at der ikke er grundlag for køkken og madlavning på alle skoler i FGUFYN.

John Skov Hansen ville heller ikke være med til at købe en ny bygning til FGU-Nyborg uden en flerårig forretningsplan, som viste, at elevtallet og økonomien var forsvarlig.

Elevtallet styrtdykker i FGU-Nyborg

Inden opstarten af FGU forventede Nyborg selv 151 elever i målgruppen. I dag forventes 49 elever svarende til to folkeskoleklasser i den tilkøbte bygning Lindholm Havnevej 331.634 m2 købt af FGUFYN for mere end det dobbelte af vurderingen – Og hvor til elever i øvrigt skal køres med bus.

Bygningen blev overtaget af FGUFYN den 31. maj 2022 men allerede den 27. januar 2022 var der kun 50 elever på skolen i Nyborg (bestyrelsesmødet 09.02.22 – bilag til pkt. 4) – I august/december 2021 lukkede rektor Gitte Lykkehus et fagtema i Nyborg fordi citat “elevtallet var faldet drastisk” (jvf. bestyrelsesmødet 09.12.21 hvor der kun blev orienteret om totalt elevtal for institutionen uden skolefordeling)
Handlen blev tinglyst allerede 21. december 2020. Hvis institutionen har indgået bindende købsaftale så længe før overtagelsen, er det svært at se rettidig omhu – og da slet ikke med tanke på John Skov Hansens betænkeligheder.

Det kan virke som om, der var travlhed med at sikre sig bygningen inden det faldende elevtal blev alt for kendt – Datoer og tal synes at taler for, at det kan være tilfældet.

Gitte Lykkehus synes afvikling af Kerteminde/Marslev frem for udvikling

Overvejelser om lukning af Kerteminde/Marslev kommer ikke bag på tidligere medarbejdere og ledere, næppe heller nuværende medarbejdere.

FGUFYN og rektor Gitte Lykkehus overtog en med mange Mærsk-midler moderniseret ny skole i Marslev med skuffeklare nye fondsfinansierede udviklingsplaner. Planer som selvfølgelig skulle sikre en levedygtig og attraktiv FGU-skole men også udgøre et aktivt lokalt borgertilbud uden for skoletiden. Intet af dette har rektor ønsket at fremme eller opsamle viden om – tværtimod.

Der er step by step afskediget og afviklet. I enkelte tilfælde med etablering af alternative fagtemaer, som ikke har kunnet samle tilstrækkeligt med elever.

Indigneret afviste rektor Gitte Lykkehus rygter om nedlæggelse den populære grønne aktivitet i Marslev. Måneder senere realiserede hun lukning og frasalg.

Siden februar 2022 har der ikke været selvstændig skoleledelse i Marslev. Ledelsen i Marslev er varetaget af den først konstituerede skoleleder i Nyborg, som rektors bedyrede ikke skulle ansættes, men alligevel blev skoleleder – ikke på en, men to skoler.

Det er overordentlig svært at se, hvordan skolelederen i Nyborg skulle være motiveret for visioner og udvikling af skolen i Kerteminde/Marslev. Tanken, at det heller ikke er meningen, – den er nærliggende.

Selvfølgelig kan de lave elevtal ikke forsvare en skoleleder på fuld tid i både Nyborg og Kerteminde. Hvis rektor ville, kunne stillingerne kombineres med ledernes pligt til at yde timer som vejleder eller/og underviser. Sådan model er helt sædvane på skoler og uddannelsessteder.

Når man konstaterer at så offentligt interessant emne som “nyt fra skolerne” afvikles som fast lukket punkt på bestyrelsens møder, undrer det, at mulig lukning af skolen i Kerteminde/Marslev beskrives åbent.

Noget sådant er man i virksomheder normalt meget forsigtig med at beskrive af den simple grund, at der let bliver tale om en forstærket selvopfyldende profeti. Måske det netop også har været meningen hos den eller dem, der har skrevet dagsorden.

Det hele ligner for mig at se en stille bevidst planeret vej mod afvikling af skolen i Kerteminde/Marslev.

Alex Haurand stiller spørgsmål

Inden det ekstraordinære bestyrelesmøde havde Kerteminde kommunes repræsentant Alex Haurand stillet fire spørgsmål. Disse er gengivet og besvaret i bilag til mødets punkt 6.

Der skal her fra lyde ros og anerkendelse til Alex Haurand for initiativet. Også at bilaget mod oplevet sædvane er offentliggjort.

Jeg kan med min indsigt og erfaring kvalificere de svar, som Alex har fået.

1) Etablering af ernæringslinjen (køkken) i den tilkøbte panoramabygning angives i svaret til 1,1 mil kr. – Med en hel del usikkerheder på meromkostninger.

Kvalificering:
I beslutningen om at købe den nye bygning blev der efter sigende argumenteret med en besparelse på 2 mil. kr. til etablering af køkken i den gamle VUC skole på Nørrevoldgade 37. Nyt køkken var ikke nødvendigt i den nye skole. Nu er det så alligevel nødvendigt.

De må være interessant at læse de for offentligheden fortrolige dokumenter bag beslutningen om købet og sammenholde med datoer og elevtalsudviklingen.

2) Den nye bygning i Nyborg er klar til januar (2023). Der svares på etablering af køkken.

Kvalificering:
Ved købet  blev der også argumenteret med, at den nye bygning stort set var fiks og klar til indflytning uden omkostninger. Det modsatte ville være tilfældet, hvis man skulle blive i de bygninger, som ind til overtagelsen blev brugt af VUC til undervisning og før da Nyborg tekniske skole.
Den nye bygning var alligevel ikke klar og skulle tilpasses myndighedskrav for et ukendt beløb – altså foruden køkken.

3) Bussituationen løst. Nyborg kommune betaler fra 1. januar 2023.

Kvalificering:
På trods af Nyborg kommunes egen strategi om at samle uddannelser i bymidten, har man imødekommet FGU ønsket om at drive skole i et industrikvarter væk fra centrum og samarbejdende skoler og uddannelser.

Det har nødvendiggjort, at eleverne transporteres med bus, som det skete i en periode til Marslev.

4) Åbning af ny skole i Nyborg har ingen sammenhæng til samtidig italesættelse om lukning af en skole (i Marslev…).

Kvalificering:
Selvfølgelig er der en sammenhæng. Jeg kan kun se sammenhæng.

Den politiske beslutning om skoler i alle fem kommuner er IKKE en nagelfast ufravigelig beslutning.

Det er bestyrelsens ansvar at rationalisere og om nødvendigt nedlægge skoler, der ikke længere er driftsøkonomisk eller/og fagligt og pædagogisk grundlag for at have kørende. Ud fra det ansvar besluttede den første bestyrelse i FGUFYN, at der mod den politiske beslutning ikke blev optettet en skole nummer to i Odense.

Ministreriet skal godkende skolelukninger efter indstilling fra bestyrelsen. Her godkender man selvfølgelig lukning af skoler, der ikke er grundlag for. Ja det kan forventes, at ministeriet afsætter bestyrelser, som ikke tager nødvendige driftsøkonomiske beslutninger. Det er sket før.

Det er måske rigtigt, at der var 100 elever på skolen i Nyborg, da beslutning om køb blev taget. Men ingen fulgte op da elevtallet kort efter dykkede. Og ingen ville høre på John Skov Hansen, da han som betingelse for medvirken bad om en forretningsplan med elevtalsforventninger 3-5 år frem.

Selvfølgelig kunne en forretningsplan være lavet, hvis man ville. Det har vi praktiseret i de 34 år, der blev drevet produktionsskole i Kerteminde. I særdeleshed blev der lavet detaljeret og begrundet forretningsplan og elevtalsanalyser før beslutning om udflytning fra Strandgård/Grønnegårds Allé til Marslev i 2012/13. Det blev krævet af Mærsk-fonden og… -ja bestyrelsen.

Da rektor og daværende bestyrelsesformand argumenterede for at sælge den gamle smukke bygning i Nyborg centrum, var der ingen problemer med at dokumentere alle de omkostninger, der var nødvendige for at kunne drive skole i bygningen.
Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor der er mange uforudsete udfordringer i den nye bygning. Med mindre selvfølgelig, man valgte ikke at undersøge dem, inden beslutning om køb var taget.

I svaret til Alex Haurand er det en påstand uden dokumentation, at der ikke er sammenhæng mellem indflytning i panoramabygningen på Lindholm Havnevej og mulig lukning af skole (i Kerteminde/Marslev).

Der er, for mig at se en indlysende sammenhæng mellem en ny alt for stor bygning til alt for få elever i Nyborg og en lukning af Kerteminde/Marslev, hvor fra elever så meget passende kunne henvises til Nyborg.

Elevgrundlaget er der ikke til den nye store bygning i Nyborg – det er nødvendigt at boostet med elever fra Kerteminde. Det forhold fordrer lukningen af Kerteminde/Marslev, som andre med mig længe har set være under opsejling. Nu er lukningen ganske vist ikke besluttet, med den er offentligt sat på dagsorden – ånden er sluppet fri.

Den gamle VUC skole oprindeligt bygget til Nyborg tekniske skole er solgt til en investor til istandsættelse og udlejning.

Et lejemål havde været en mere fleksibel løsning for FGU i Nyborg. Det tilbød Nyborg kommune FGU som supplement på Bastionen. OG det tilbød den nye ejer af Nørretorv (Fyens.dk den 07.08.2022). FGUFYN var ikke interesseret. Begrundelserne er svære at finde i bestyrelsesreferaterne.

Nu er der købt en bygning, som man tilsyneladende skal forlade i det øjeblik skolens tilstedeværelse hindrer en naboindustris udvikling.

Jeg har svært ved at se et mere usikkert grundlag for et skolekøb, end det FGUFYN der er foretaget i Nyborg og med følgeudsigt til “betaling” med nedlæggelse af skolen i Kerteminde/Marslev.

Det ligner, at havudsigt som så ofte før trumfer sund fornuft.

 

 

Nørrevoldgade 37 i Nyborg

Klassisk flot bygning på 684 m2 opført som teknisk skole i 1894. Kvit og frit virksomhedsoverdraget FGUFYN af VUCFYN i 2019.

I december 2021 solgt af FGUFYN for 4.750.000 Kr.

Centralt beliggende i centrum af Nyborg tæt på Campus med andre skoler og uddannelser og særdeles tæt på Nyborg kommunes kulturinstitution Bastionen.

Solgt af FGUFYN til investor, som forgæves tilbød istandsættelse og udlejning til FGUFYN. 

Trist arbejdsmiljø på FGUFYN

Trist arbejdsmiljø på FGUFYN

Det så trist - det så trist

Arbejdstilsynet har tilsyneladende særdeles
kritisk fokus på arbejdsmiljøet i FGUFYN.
Sådan burde det STADIG ikke være…
Vurder selv…

Efter arbejdstilsynets besøg: Trist gul smiley til FGUFYN.
Netmediet A4: “Arbejdet med elever er ikke forsvarligt”

Der skal tilsyneladende grundig dybdeborende journalistik til fra et landsdækkende medie før offentligheden får bare et flig af kendskab til, hvor slemt det stadig står til med arbejdsmiljøet i FGUFYN.  Og det godt og vel 4 år efter institutionens oprettelse og ansættelsen af ansvarshavende rektor Gitte Lykkehus.

Der burde ikke være trist arbejdsmiljø på FGUFYN.

Der kunne være taget fat og løst mange problemstillinger for længe siden. Endvidere er det mere end svært for interesserede skatteborgere og forældre at følge med i, hvad bestyrelsen gør ved problemet.

“Skrivelse fra medarbejderne i Odense” og “Nyt fra skolerne” er typisk blandt de mange lukkede punkter på bestyrelsesmøderne, som hverken institutionens egne medarbejdere eller offentligheden tilsyneladende må kende indholdet af.  Referat pkt. 8 og 9 bestyrelsesmødet 28. marts 2022.

– Måske “Skrivelsen fra medarbejderne i Odense” netop forholder sig til arbejdsmiljø?
– Måske har netmediet A4-Arbejdsmiljø fået agtindsigt?

Lukketheden i bestyrelsen er for mig at se komplet uforståelig og næppe i overensstemmelse med “Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelser m.v.”. Endelig medvirker lukkedtheden kun til at spekulere i motiver og er derfor, efter min opfattelse, i sig selv særdeles ødelæggende for arbejdsmiljøet.

Selvfølgelig påvirker nyt altid arbejdsmiljøet.

Ny organisering og forflyttede medarbejdere udfordrer altid arbejdsmiljøet. Når så forandringen oven i det sker i modvilje fra en stor gruppe virksomhedsoverdragede medarbejder, SÅ er der virkelig noget at se til for bestyrelse, rektor, skoleledere, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter.

Den øvelse er tilsyneladende slet ikke lykkes i FGUFYN.

Det primære ansvar påhviler rektor Gitte Lykkehus og bestyrelsen.

Vi kendte godt til arbejdsmiljøproblemer på produktionsskolen, men vi gjorde noget effektivt ved det.

I 2013 flyttede Østfyns Produktionsskole fra Kerteminde (Strandgaard og Grønnegårds Allé) til de fantastiske faciliteter i Marslev. Som bekendt bakket op med 8,4 mil. kr. fra Mærsk.

Flytningen gav nye muligheder og forandringer, som alle ikke var lige begejstret for. Derfor blev der med bestyrelsen, ledelsens- og tillidsfolkenes fulde opbakning hyret en certificeret arbejdsmiljøkonsulent.

Det kostede mange penge. Men alternativet var ikke eksisterende.

Det eksterne islæt var helt afgørende for tilliden. Konsulenten gjorde det fra start klart, at han var organisationens mand. Hverken bestyrelsens- lederens- eller medarbejderens.

Det var en meget grundig proces, som inkluderede pædagogiske dage, individuelle interviews og rådgivning, og konsulentens overværelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og til sidst anbefalende rapportering.

Processen betød, at der blev holdt et spejl op foran alle – men naturligvis i et individuelt og fortroligt miljø.

Ikke alle (incl. mig selv!) kunne li’ billedet. Men alle blev nødsaget til at forholde sig til konsulentens iagttagelser og rådgivning.

Et par stykker forlod skolen. Men processen gav erkendelse og anerkendelse og fik skolen videre i en positiv, åben og samarbejdende konsensus.

Det burde og kunne være gået anderledes i FGUFYN.

Allerede den 15. januar 2020.  Kun 4 måneder efter opstart med elever var den helt gal. Og det på trods af at rektor havde haft 7 måneders ansættelse uden elever og personale til at få tingene forberedt bedre.

Daværende tillidsmand OG bestyrelsesmedlem Johannes Ingwersen var i DR-nyhederne med en ret præcis fortælling om hvor slemt det stod til.

Hvad der der efter skete forsvinder fuldstændig i tågerne.  I alt fald var han fraværende fra bestyrelsesmødet allerede tre uger efter (6. feb. 2020) -og det efterfølgende hele års syv bestyrelsesmøder – Til der pludselig den 4. feb. 2021 var en ny tillidsmand i bestyrelsen.

Som medlem af ledergruppen erindrer jeg ikke at være orienteret om hvad der videre skete.

Der er ikke meget der tyder på, at den åbne og vidende tillidsmand blev mødt med lige så stor åbenhed af rektor og bestyrelse. Og det på trods af at bestyrelsens 11 medlemmer er domineret af  to fagforeningsmedlemmer (LO), en medarbejderrepræsentant, tre socialdemokrater og en SF formand. Alle disse oplever jeg normalt meget optaget af arbejdsmiljø – uden af den grund at sige, at øvrige medlemmer ikke også er det.

Tanken strejfer mig, om den åbenmundede tillidsmand blev “banket” på plads og efterfølgende sygemeldt lige som de mange kollegaer, han fortalte om til DR. Spørgsmålet forbliver en personalesag, som kun rektor og formodentlig bestyrelsen kender til.

Men påfaldende er det, at institutionens ledelse ikke formåede at få en problemløsende dialog ud af hændelsen.

Netmediet A4-Arbejdsmiljø har den 7. apr. 2022 behandlet det fortsat dårlige arbejdsmiljø på FGUFYN – Underligt at der skulle et landsdækkende medie til at opdage problematikken.

 

Da netmediet A4-Arbejdsmiljø er et abonnementmedie, har jeg ikke for nærværende kendskab til andet end overskrifterne. Her fortæller rektor Gitte Lykkehus, at hun erkender problemerne og tager situationen “ekstremt seriøst”.

Den fortælling lyder i mine øre som et hult ekko.

Allerede den 29. okt. 2019 havde medarbejdernes fagforening Udannelsesforbundet indbudt alle medlemmer i FGUFYN til stormøde på FGUFYN-Odense.

Mødets formål var, at forbundet kunne få medlemmernes oplevelse af, hvor i de oplevede arbejdsmiljø-problemerne i FGUFYN.

Meget sigende for tillidsniveauet måtte ingen ledelsesrepræsentanter deltage i mødet.

Efterfølgende mødet gennemgik forbundets formand og konsulent medarbejdernes oplevelser for rektor og institutionens ledergruppe.

Der blev taget et tematiseret referat i 38 punkter. Disse blev der sat svar/handling og ansvarlig på.

Inden suspendering og min afskedigelse oplevede jeg ikke en systematiseret og målopfølgende tilgang til de mange oplistede problemstillinger.

Den 20. nov. 2019 skrev skoleudvalget (tilligsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, veljler/souchef og skoleleder) på “min” FGUFYN-Kerteminde en mail til rektor Gitte Lykkehus med enmet “Forslag til snarlig gennemførsen af arbejdspladsvurdering (Lovpligtig APV)” – I forslaget anbefalede vi brug af ekstern konsulent.

Den 13. dec. 2019 fulgte jeg henvendelsen til rektor op med en ny mail med orientering om et formodet krav fra Arbejdstilsynet.

Jeg oplevede ikke at opfordringerne blev fulgt.

Jeg har ikke kendskab til, at der på FGUFYN blev lavet APV i den tid, hvor jeg var ansat som skoleleder

Skolens arbejdsmiljørepræsentant meddelt mig en oplevelse af, at trivselsundersøgelsen (APV) først skulle laves i 2021.

Det er mig en gåde, hvorfor bestyrelsen IKKE for længst har trumfet rektor og sat en – eller rettere et team – af professionelle certificerede arbejdsmiljøkonsulenter på sagen.

En sådan indsats ville for FGUFYN institutionen helt sikkert koste en hel del – lige som det gjorde for Østfyns Produktionsskole.

Alternativet har ind til videre, og som jeg ser det, kostet meget mere i mange arbejdsbetingede korte- og langtidssygdomme, seks opslidende fyringsrunder, elevflugt, total skolelederudskiftning og overhængende fare for dårlig rekruttering.

Desværre var rektor heller ikke interesseret i de gode erfaringer på Østfyns Produktionsskole med brug af ekstern certificeret arbejdsmiljøkonsulent. Det undrer mig overhovedet ikke.

Men nu – NU tager rektor Gitte Lykkehus situationen “ekstremt seriøst”…

Tid til FGUFYN bestyrelsens egen evaluering

Tid til FGUFYN bestyrelsens egen evaluering

Skal evaluere sig selv

Bestyrelsen i FGUFYN skal nu evaluere sig selv.
Det står i bestyrelsens forretningsorden.
Her nogle iagttagelser…

Er der mon stadig grund til “boblende” begejstring?

Fyens Stiftstidende kunne godt en måned før produktionsskolens lukning og genopstandelse i FGUFYN fortælle om en boblende begejstring.

Det var borgmester Kasper Ejsing Olesen, som sammen med daværende formand for Børn- og Ungeudvalget Jutta Lundqvist Nielsen og nyansat rektor Gitte Lykkehus havde de helt store smil og superlativer fremme, over at “det var lykkedes” Kerteminde at få “sin egen FGU-skole“.

Det er tid til FGUFYN bestyrelsens egen evaluering

Bestyrelsen i FGUFYN skal “evaluere sig selv ved funktionsperiodens ophør…”. Det har bestyrelsen selv fastsat i forretningsorden pkt. 2.

Den 1. maj fratræder Kerteminde Kommunes repræsemntant i FGUFYN borgmester Kasper Olesen perioden og afløses af den nye formand for Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget Alex Haurand.

Her følger syv væsentlige nedslag som forslag til refleksion og evaluering

Det har været tilstræbt, at alle data er i overensstemmelse med fakta og derfor kan dokumenteres. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være tal – og datamateriale som jeg har misforstået. Hvis det er tilfældet, modtager jeg naturligvis gerne information med henblik på korrektion.

Alle udsagn er naturligvis mine oplevelser – andre kan have deres og anderledes oplevelser af samme sag.

Fyens Stiftstidende 28. juni 2019 (en måned før åbningen af FGU) Klik på billedet for link:

Fyens Stiftstidende 28. juni 2019 - Den 31 juli lukker Østfyns Produktionsskole. 1. august genåbnere den som FGUI Fyn med helt nye og bedre tilbud til de unge.

1) Borgmester og udvalgsformand ville selv

Borgmester Kasper Ejsing Olesen var valgt af byrådet til:
Bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole årene 2014-2017
Den forberedende bestyrelse for FGUFYN i perioden 11.10.2018-28.08.2019
Den permanente bestyrelse for FGUFYN i perioden 10.08.2021 -30.04.2022

Børn- og Unge udvalgsformand Jutta Lundqvist Nielsen var valgt af byrådet til:
Bestyrelsen og forretningsudvalget for Østfyns Produktionsskole årene 2018-2019.
Den permanente bestyrelse for FGUFYN i perioden 27.09.2019 -24.06.2021

Den forberedende bestyrelse

Som det fremgår, var Kasper kommunens repræsentant i den første midlertidige bestyrelse for FGUFYN. Den bestyrelse havde til formål at forberede og klargøre institutionen til den lovbestemte opstart 01.08.2019. Opgaven indebar bl.a. at ansætte institutionens rektor og at få opstartsøkonomien på plads sammen med vedtægter, forretningsorden og kompetencefordeling mellem rektor og bestyrelsen.

I driftsbestyrelsen afløste Jutta Kasper

Efter den forberedende bestyrelse blev der konstitueret en egentlig driftsbestyrelse.

Den bestyrelse tog over den 27.09.2019 og skulle fungere frem til 01.05.2022 .

Jutta afløste ved den lejlighed Kasper som Kerteminde Kommunes repræsentant. Da Jutta fik forfald, genindtrådte Kasper i bestyrelsen. Det skete i perioden fra den 10.08.2021, og gælder frem til den nye bestyrelse tiltræder den 01.05.2022.

Både Kasper og Jutta har været med i alt det forberedende arbejde, der er foregået i Østfyns Produktionsskole op til FGU. Og de har begge været medansvarlige for de beslutninger, der efterfølgende er taget i bestyrelsen for FGUFYN.

Da de har afløst hinanden i FGU, må det også formodes, at de har holdt hinanden og deres politiske bagland grundigt orienteret om det arbejde og de beslutninger, de har taget i såvel Østfyns Produktionsskole som FGUFYN.

Kasper genindtrådte, da Jutta måtte melde fra

Da Jutta så sig nødsaget til at udtræde af byrådet og blive afløst i bestyrelsen for FGUFYN, var der et indlæg i Kjerteminde Avis (25.06.2021), hvor en bevæget byrådskollega Sanne Stemann Knudsen (B) udtalte,  Citat:
Jeg kan kun håbe for demokratiet, at der vil være flere mennesker, der melder sig på banen, så vi kan deles om det vigtige arbejde det er, at bære vores demokrati videre”.

Der kan naturligvis kun være forståelse for Juttas situation – MEN i forhold til arbejdsbelastning i FGUFYN – og Sanne Stemanns efterlysning, var der et alternativ på banen.

Jutta kunne være “sparet” – Men hun og Kasper ville selv

I både FGU loven (§ 11 og 121) og vedtægterne (§2 stk. 2) for FGUFYN er det beskrevet, at de deltagende kommuner hver udpeger en repræsentant.

Der er ikke nævnt noget krav om, at repræsentanten skal være et byrådsmedlem.

I produktionsskolebestyrelsens mødereferatet fra den 07.05.2018 står bl.a.:

“Det blev enstemmigt besluttet, at rette henvendelse til byrådet med anmodning om, at Kerteminde Kommunes repræsentant til såvel institutionens midlertidige som permanente bestyrelse delegeres til Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, og at udvalget udpeger kommunens repræsentant efter indstilling fra produktionsskolens bestyrelse. Baggrunden er den politiske aftaleteksts klare forudsætning om, at det er “det bedste fra de eksisterende forberedende tilbud her under specielt produktionsskolerne, der skal udgøre fundamentet for de nye institutioner”

Bag den enstemmige beslutning stod også de fire byrådsrepræsentanter i produktionsskolens bestyrelse: Jutta Lundqvist Nielsen,  Jens Gantriis, Kent Valsøe og Sebastian Nielsen.

Bestyrelsens beslutning blev fulgt op i  brev den 14.05.2018 til Kerteminde Kommune.

Skolens opfordring til at blive inddraget blev ikke fulgt. Man valgte politisk i stedet, at borgmesteren skulle være kommunens repræsentant i den midlertidige og forberedende bestyrelse. Og at udvalgsformanden der efter skulle tage over i driftsbestyrelsen.

SÅ.., til Sanne Stemann Knudsen’s udtalelse i Kjerteminde Avis:

Der var kræfter på banen, som var parate til  “at deles om demokratiet…”  – Men byrådet ville ikke dele.

 

Arne Krydsfeldt
Tidligere viceborgmester Langeskov.
Østfyns Produktionsskole:
Bestyrelsesmedlem 2002-2019
Bestyrelsesformand fra 2007

Han kunne have været et bud på Kerteminde Kommunes repræsentant i FGUFYN bestyrelsen.

Kasper Eising Olesen
Byrådsmedlem og borgmester Kerteminde.
Østfyns Produktionsskole:
Bestyrelsesmedlem 2014-2017
Bestyrelsesmedlem i FGUFYN gennem 2 perioder.

 

2) Medie i Marslev nedlagt på et tyndt grundlag

Tåget og mangelfuldt grundlag for nedlæggelse

I september 2020 besluttede bestyrelsen i FGUFYN at nedlægge fagtemaet ”Kommunikation og Medier” (“Medie” på produktionsskolen) i Kerteminde/Marslev.

Vurderet ud fra bestyrelsens beslutningsgrundlag og referat om lukningen skete det tilsyneladende på et meget tåget og mangelfuldt grundlag.

Jeg er tvivlende om, hvor vidt Kerteminde Kommunes repræsentant Jutta Lundqvist Nielsen overhovedet var klar over, at hun havde været med til at beslutte fagtemaet lukket – og slet ikke hvorfor.

Det er for mig uforståeligt, hvordan bestyrelsen gang på gang kan træffe vidtrækkende beslutninger om lukninger uden (så vidt jeg kan se det i referaterne) også at høre den faglige ekspertise, som medarbejderne besidder. OG desuden indhente et relevant datagrundlag på f.eks. elevtal, økonomi, fagligt og pædagogisk indhold, kunder, og opgaver for blot at nævne nogle.

Høringssvaret, der ikke måtte høres i bestyrelsen – Her er det

Efter beslutning om Medieværkstedets lukning blev den særdeles kompetente lærer varslet afskediget. Der kunne også være sket rokering inden for institutionen. Det skete ikke og efterlader et åbent spørgsmål, om bestyrelsen overhovedet forholder sig til sådanne forhold.

I varslingen om værkstedslukning og afskedigelse afgav læreren sit høringssvar. I dette er en række forhold beskrevet. Læreren bad udtrykkeligt om, at bestyrelsen fik kendskab til hendes bemærkninger i høringssvaret.

Den mulighed mener læreren ikke bestyrelsen fik. I givet fald er det helt på linje med casen omkring lederfyringerne, hvor bestyrelsen heller ikke fik kendskab til høringssvarene.

Rektor Gitte Lykkehus har tilsyneladende valgt ikke at orientere bestyrelsen om høringssvar – heller ikke når medarbejderen udtrykkeligt anmoder om det. Rektor har en orienteringspligt til bestyrelsen. På den anden side har bestyrelsen jvf. forretningsorden også pligt til at spørge.

Den afskedigede medarbejders høringssvar med faglig og pædagogisk profil kan efter lærerens fulde accept nu læses HER

Medie har altid været populært og særdeles relevant

Medie har altid været et populært værksted.

Det blev oprettet på produktionsskolen allerede i 1990. Det har alle år haft en meget betydelig og omfattende funktion helt frem til beslutningen om lukning i FGUFYN.

Rektor Gitte Lykkehus ønskede angiveligt fagtemaet lukket, fordi der er større beskæftigelse og elev interesse i “Miljø og genbrug” –  end i  “Medie, computere, teknologi og information…”
Den lader vi lige stå alene -lidt!

Til gengæld har rektor i forbindelse med budget 2021 orienteret bestyrelsen om et forventet elevtal til det nye “Miljø og genbrug” på 6 elever – altså SEKS elever. Som blev accepteret i bestyrelsen…
Den lader vi også lige stå alene – lidt!

 

Rektor skrev i lærerens afskedsbegrundelsen bl.a. flg.:

“Der er et væsentligt fald i elevtallet på institutionsniveau. Derfor er det nødvendigt at tilpasse kapaciteten.
Som konsekvens nedlægges fagtemaet Kommunikation og medier (i Kerteminde)”

Altså: Tilpasse kapaciteten ved at nedlægge et fagtema med 11,4 elever og oprette et nyt med forventet 6 elever…
Og med bestyrelsens og  Kerteminde Kommunes repræsentants opbakning.

John Skov Hansen forlod bestyrelsen grundet bl.a. manglende dygtighed i bestyrelsen og hos lederen.

Mød Charlie.
Hør og se hans korte fortælling om indholdet af det nu nedlagte Medie værksted
(klik på billedet):
  Se også videopræsentationen
En dag på “Medie” som også rummer motion
(klik på billedet).
Her er en med god grund stolt Lea.
Hun har netop afsluttet den ordinære mediegrafikeruddannelse med topkarakter!!
Det skete i den såkaldte “produktions- skolebaserede erhvervsuddannelse”.
Det er en ordinær uddannelse på teknisk skole, men med praktik og særlig støtte af læreren på det nedlagte “Medie”.
(klik på billedet og se i stor)

Også stort tab internt og for mange kunder

Ud over tabet af et pædagogisk og fagligt elevefterspurgt fagtema, er det også et stort leverandørtab for adskillige lokale samarbejdspartnere.

Det gælder foreninger, NGO’er, skoler, institutioner, kommuner, kunstnere, museer, små enmandsvirksomheder og private – For at nævne en buket som har fået leveret layouts til videre tryk, foldere, klubblade, plancher, folieudskæringer, fotos, droneoptagelser, film, plakater, roll-ups mm.

Alt det har betydet, at værkstedet hvert år har indtjent til dets egen drift og udstyr og dermed på det område været omkostningsneutralt.

Der til og ikke mindre væsentligt var medieværkstedet helt naturligt backup og rådgiver på IT-spørgsmål på skolen generelt, i den almene undervisning og overfor det nye krav om, at eleverne i FGU skulle arbejde med portfolio (skriftlig og fotografisk dokumentation på læring).

Er borgmester og udvalgsformand tilfreds…?

Jeg er stærkt tvivlende overfor, om bestyrelsen (og dermed Kerteminde Kommunes repræsentant) overhovedet har anet, hvad de har lukket.

Men jeg kan jo tage fejl

Lukningen er omtalt i Kjerteminde Avis den 19.11.2020 hvor  Jutta Lundqvist Nielsen udtaler sig…

 

3) Grøn bæredygtig ZOO smidt på møddingen

33 års historie med dyr slukket og lukket i FGUFYN

Historien om dyr på Østfyns Produktionsskole går tilbage fra skolens opstart i 1988 i Urup med angorakaniner, videre til Strandgård og Marslev helt frem til, at rektor Gitte Lykkehus i 2021 med små ”usynlige” skridt også fik lukket og slukket den aktivitet.

Arbejdet med dyr og fagets maskiner og redskaber havde i 33 år været et fantastisk pædagogisk og fagligt redskab i arbejdet med at få usikre unge videre i uddannelse og arbejde. Samtidig havde faget helt generelt været et af de mest elevsøgte – på grund af..  – JA dyrene (og selvfølgelig gode lærere!) og frisk luft.

Det er både besværligt og forpligtende at have med dyr at gøre. Det er også særdeles livgivende. Netop derfor er der fantastiske pædagogiske virkemidler i arbejdet med dyr.

Arbejde med kalkuner på Østfytyns Produktionsskole

Arbejdet med dyrehold har altid kaldt på kreative løsninger på Østfyns Produktionsskole.
Her kalkunopdræt i nedlagt drivhus på Østfyns Produktionsskole på Strandgård i Kerteminde. 

Svær opstart i Marslev – men på vej til at lykkes

Ved produktionsskolens udflytning til Marslev i 2013 havde skolen nye visioner for undervisning og produktion med dyr og planter.

Marslev er jo nærmest omringet af landbrug og jord – MEN skolen fik lært, at landmænd køber jord og kun yderst sjældent sælger jord.

I 2018-19 begyndte det dog at lysne lidt.

Det viste sig gennem en forpagtningsannonce, at Kerteminde kommune havde jord, som skolen kunne overtage på favorable vilkår. Og en landmand havde et lille stykke brakjord i tilknytning her til, som han tilbød skolen at købe.

Det blev til et sammenhængende areal på 6,2 ha. i acceptabel afstand fra Skolen i Marslev. Parallelt her med lykkedes det skolen at opnå en forpagtningsaftale på kirkens jord på 5,6 Ha.

Dermed var basis på plads: Et sammenhængende areal som skolen ejer og til permanent etablering af faciliteter. Der til et forpagtet areal til produktion af foder.

Skolen i midten (rød) forpagtet jord tv. (5,6 Ha) eget jord th.(6,2 Ha.). Som nu er sat til salg.
Klik på billedet for at se i stor format.

FGUFYN-Kerteminde - rektor Gitte Lykkehus aflyste lokalplan med vision om en Grøn-Zoo i Marslev

Skolens store og realistiske planer var klar

Vision:
At etablere en besøgs- og oplevelsesorienteret ”Grøn-Zoo” hvor alle de dyr vi industrielt producerer til konsum er repræsenteret i selvstændige enklaver, som indrettes på en sådan måde, at dyrenes naturlige adfærd understøttes og stimuleres så meget som muligt.

Missionen:
At interesse- og holdningsbearbejde skolens elever, besøgende børn, unge, voksne og turister til mindre og mere etisk kødforbrug af hensyn til egen sundhed, respekt for dyrenes liv og jordens klima og biodiversitet.
OG selvfølgelig at give skolens elever indsigt og lyst til at arbejde i landbruget.

Frilandsgrise i optimalt miljø - Desværre aflyst og lukket i FGUFYN-Kerteminde af rektor Gitte Lykkehus.

Skolens grise i deres naturlige element på de nye arealer i Marslev. Det er dyrevelfærd, bæredygtighed og biodiversitet på højeste niveau. 

Nu desværre, efter 33 år, lukket og slukket af rektor Gitte Lykkehus og bestyrelsen.

Der manglede bare lige en lokalplan

På de af skolens tilkøbte landbrugsarealer var der meget begrænsede muligheder for etablering af faciliteter i form af f.eks. permanente bygninger til dyr, elever, undervisning og maskinpark mm.

Det ville kræve en lokalplan.

I maj 2017 og dermed allerede i skolens første henvendelse til Kerteminde Kommune om køb og overtagelse af den kommunale jord påpegedes behovet for lokalplan.

Skolen gjorde opmærksom på, at den selv i samarbejde med kompetent landinspektør, var indstillet på af at betale for og gennemføre det forberedende arbejde. Den omkostning og procedure SKULLE skolen selv stå for to gange på Grønnegårds Alle (ved køb og salg) og i Marslev (køb af Kruuses domicil).
Nu måtte skolen IKKE SELV.

De er nummer 14 i køen

I maj 2019 gentog skolen i mere konkrete vendinger behovet for en lokalplan og bad om høj prioritering.
Teknik og Miljøudvalget realitetsbehandlede henvendelsen og optog den på en prioriteret liste som no. 14

I juni 2019 spurgte skolen kommunen, om lokalplansarbejdet kunne fremskyndes, hvis skolen som foreslået selv bekostede konsulent til at lave lokalplansudkast. Kommunen meddelte, at prioriteringen var uafhængig af, hvem der lavede lokalplanen.

I november 2019 var skolens lokalplan nået til nummer 12 i køen.

I juni 2020 var lokalplanen nået til nummer 11 i køen.

SÅ skete der pludselig noget – MEN med forkert fortegn

I juni 2020 (måneden efter ledersuspenderinger og fyringer) spurgte forvaltningen rektor Gitte Lykkehus om FGUFYN stadig var interesseret i en lokalplan. Det meddelte rektor egenhændigt og uden om bestyrelsen, at man ikke var.

Dermed havde hun forkastet mange års forarbejde og betydelig spildt økonomi med både planlægning, køb og fysiske indhegninger mm.

Se lokalplansaflysningen i Teknik og Miljøudvalget.

John Skov Hansen påpegede, at lokalplansaflysningen de facto betød nedlæggelse af aktiviteten. Det blev hårdnakket benægtet.
Men det skulle vise sig, at han fik ret!

Tidsskemaet for rektors nedlæggelse af ”Grøn” i Kerteminde.

Hændelsesforløbet efterlader et meget betænkeligt indtryk og viser at John Skov Hansens forudsigelse hold stik.

Februar 2020
Skolens lærer på ”Grøn” hørte fra en kollega i Odense, at fagtemaet skulle lukke i Kerteminde, fordi der ikke var  plads til to ens fagtemaer i institutionen FGUFYN.

Rektor Gitte Lykkehus skrev i et svar, at det var rygter, som hun straks ville få manet til jorden.

Juni 2020
På afdelingen i Odense skrev skolen på Facebook ”at de har overtaget dyr fra Kerteminde, fordi der er besluttet afvikling, da der kun skal være dyrehold i FGU Odense
Rektor meddelte i samme periode ”teknik og miljø” i Kerteminde, at der ikke længere var brug for en lokalplan.

Odense FGUFYN overtog dyr og fortalte om nedlæggelse i Kerteminde. Kort forinden havde rektor Gitte Lykkehus afvist det samme som rygter.

FGU-Odense fortalte på skolens Facebook om lukning i Kerteminde – næsten samtidig med, at rektor Gitte Lykkehus afviste det samme som rygter.
Klik på billedet for stor størrelse (bemærk datoen øverst og læs)

August 2020
Bestyrelsesmedlem (og tidligere næstformand i produktionsskolen) John Skov Hansen opdagede på kommunens hjemmeside, at lokalplanen uden om bestyrelsen var blevet aflyst .
Han rettede derfor forespørgsel til bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen. Denne kendte ikke noget til sagen, men ville undersøge det og vende tilbage.

Svaret til John Skov Hansen lød: “At skolen havde været inde over – og at man ikke ønsker at anlægge en vej der
Formandens svar var og er sort snak, og har intet med nødvendigheden af en lokalplan at gøre – absolut intet!

September 2020
Rektor meddelte bestyrelsen, at hun havde aflyst lokalplanen for FGU-Kerteminde, fordi en ”Grøn  ZOO” var for omkostningstung for skolen, da der skulle være medarbejdere på arbejde i weekenderne.
Det havde produktionsskolen løst i 33 år med elevopgaver og lærere på telefonisk bagvagt – Men det kunne man ikke finde ud af i FGU.
Det blev IKKE på mødet besluttet at nedlægge ”Grøn”.

September 2021
Under punktet skolemeddelelser meddelte rektor bestyrelsen, at FGUFYN Kerteminde desværre havde været nødsaget til at lukke fagtemaet Jordbrug, skovbrug og fiskeri (i daglig tale “Grøn”).
Rektor fortalte, at der gennem tid ikke havde været tilstrækkelig elevsøgning til fagtemaet.

Hun fortalte også, at de elever som var på fagtemaet ville få mulighed for overflytning til Odense eller optagelse på andet fagtema på skolen i Kerteminde, og at en elevnedgang på skolen i Kerteminde måtte forventes.

Summa summarum:
– Rektor afviste først afvikling af dyr i Kerteminde som rygter.
– FIRE måneder efter aflyste hun lokalplan og dermed grundlaget for dyr i Kerteminde – SAMTIDIG meddelte skolen i Odense på Facebook (altså officielt!), at dyreholdet afvikles i Kerteminde, og dyrene flyttes til Odense.
– Efter et år er udsultningen total. Rektor kunne da meddele bestyrelsen, at ”Grøn” i Kerteminde lukkes – grundet elevnedgang…. FULDSTÆNDIG som forudset af John Skov Hansen!

I bedste fald ser jeg i handlingsforløbet en rektor uden realitetssans og visioner for, hvad der skal til for at tiltrække elever til et særdeles uddannelses- og beskæftigelsesrelevant fagtema i FGU-Kerteminde.
I værste fald ser jeg en strategisk rektor, som tidligt har besluttet at nedlægge “Grøn” i Kerteminde – Og at midlet har været i små “usynlige” bidder at fjerne (elev)grundlaget for en stor vision, som kunne have været særdeles attraktiv for mange (!), og som sagtens kunne have været finansieret gennem fonde og sponsorater.

Det er sørgerligt at være vidne til.

Sådan kunne det have set ud…
Et læringslandskab i form af en bynær grøn bæringsdygtig landbrugs Zoo med store besøgsmuligheder for børnehaver, skoler, familier og turister…

Et laeringslandskab om husdyr og dyrevelfærd i Marslev. En konkret vision i startblokken til fondsfinansiering. Aflyst af rektor Gitte Lykkehus i FGUFYN

 

Den bynære placering efter en evt. ny bebyggelse nord for Marslev Byvej.
(tryk på billederne for stor størrelse)

Et læringslandskab i form af en Marslev bynær landbrugs Zoo - tabt og aflyst i FGUFYN af rektor Gitte Lykkehus

Der skulle på “Grøn” aldrig ledes efter mere eller mindre kunstige opgaver
– Alt gav god mening og stor læring både i forhold til det faglige og det sociale. Desværre nu lukket i FGU Kerteminde

Mikkel får ordet.
Han fortæller i denne video om arbejdet på Grøn OG det vel at mærke under vanskelige forhold med nogle aktiviteter både i Kerteminde (Strandgård) og i Marslev.
Klik, lyt og se 1 min.

Og så lige den (næsten) ultimative afslutning

Jorden er nu under frasalg. Salget varetages af Landbrugsgruppen.

Beslutningen (eller hvad det nu er) om salg er tilsyneladende sket på bestyrelsesmødet den 9. dec. 2021 pnkt 7 “Rektors meddelelser”. Her meddeler rektor Gitte Lykkehus, at jorden sættes i offentligt udbud.

Det er svært at vurdere bestyrelsens behandling og beslutning, da der i referatet ikke er et referat til punktet (!).

Rektor afslutter dog mødet af med en gul smiley og en stor tak for bestyrelsens opbakning…

Jorden er tidligere købt af produktionsskolen for 620.000 Kr. Der ud over er anlagt kraftig og omkostningstung ydre indhegning mm. Jorden er nu sat til salg med en mindstepris på 550.000 Kr. svarende til 88.700 kr. pr. Ha. 

Hvis det lykkes rektor at få solgt jorden, skal der afleveres 400.000 Kr. til Kerteminde Kommune i indfrielse af det afdrags- og rentefrie pantebrev, som var en del af produktionsskolens aftale med Kerteminde Kommune.

Der er en nødbremse – TRÆK!

Frist for afgivelse af købstilbud er sat til 24. marts. 2022. FGUFYN har dog forbeholdt sig ret til at kunne forkaste samtlige købstilbud -Dét er nødbremsen!

Spørgsmålet er, om Kerteminde Kommunes forkæmper for biodiversitet Alex Haurand og borgmesteren  kunne komme til fornuft og se mulighederne.
Om ikke andet så at erhverve arealet – Jeg er gerne til rådighed med forslag til nye visioner og fonde uden FGU.

Salget er i udbud hos Landbogruppen og kan læses HER

4) Military passede ikke pædagogikken i FGUFYN

Military – et af de alsidige muligheder produktionsskolen havde.

“MILITARY” kaldte vi det nye “værksted”, som blev oprettet på Østfyns Produktionsskole i 2012. Temaet vidner om den store fleksibilitet, der var i produktionsskolens lovgrundlag.

Hvilke værkstedstyper der på produktionsskolen blev udbudt var altid en fornuftig blanding af hensyn til hvad der:

  • Var interessant for skolens målgruppe af unge.
  • Kunne fremme den enkeltes faglige, personlige og/eller social udvikling
  • Opleves relevant i et uddannelsesperspektiv.
  • Økonomisk og på andre måder var forsvarligt.
  • Formelt (love) og uformelt (opleves) var inden for “skiven”.

Ide fra jægersoldat

Baggrunden for oprettelsen af “Military” var en henvendelse fra en tidligere jægersoldat, som var rigtig godt kendt med Ungdomsskolen og jeg med ham.

Vi fik stykket et koncept sammen, som i høj grad handlede om de unges fysiske og mentale udvikling. IKKE at sortere nogle fra, men prøve at flytte den enkeltes grænser i en samtidig forfinet iagttagelse af- og respekt for, når grænser var nået.

Efter en lovende indkøring blev samarbejdet og det videre forløb varetaget af en ny lærer med tilsvarende solid menneskelig og militærfaglig baggrund.

Grundigt forberedt

Alle der søgte Military fik en grundig introduktion og forklaring på indhold og forventninger. Et af de helt afgørende var mødetider. Eleverne skulle være klar over, at der kunne være aktiviteter, dag, nat og weekends.

Grundlæggende var konceptet som kendt fra TV2 “Korpset” – Eleverne var “aspiranter” og læreren “chefinstruktør”.

Military på produktionsskolen var dog længe før “Korpset” løb over tv-skærmene, og der var da også store indholdsmæssige forskelle. Først og fremmest tilpasset og “fortyndet”, så det var relevant for  produktionsskolens målgruppe.

FGU kunne, men turde eller ville ikke – DESVÆRRE

FGU har ikke den samme grad af fleksibilitet som produktionsskolen. I FGU er der lovfaste fagtemaer. Den binding havde produktionsskolerne ikke.  Alligevel er fagtemaerne brede og indeholder muligheder for dem, der evner at se dem.

Ved siden af fagtemaerne – Eller rettere, inden disse, er der mulighed for et basisforløb, hvor elevernes parathed og barrierer for uddannelse afdækkes. Military ville have været en oplagt mulighed i sådanne basisforløb for delgrupper af de usikre unge, som startede på FGU.

Dette blev foreslået rektor Gitte Lykkehus oven i købet som et tilbud på tværs af de fem skoler i FGUFYN – Hun kunne, ville eller evnede måske blot ikke at se det. I al fald blev læreren afskediget, og aktiviteten nedlagt.

Klatreudstyr, gummibåd, orienteringsmaterialer, overlevelsesudstyr, “uniformer” – støvler mm. for mange penge blev… JA, hvad blev der af det?

Så ærgerligt et tab for de unge

ÆRGERLIGT – synes jeg. Og endnu mere ærgerligt, at bestyrelsesmedlemmer i FGUFYN, som også var i bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole, sandsynligvis tog denne sag, som så mange andre “til efterretning“.

Det mistede “Military” bliver behandlet særskilt i min kommende historie om Østfyns Produktionsskole. Her blot et par enkelte videospot på det mistede:

 Se og hør Militarys egen fortælling – 1:21 min. (klik på billedet)

Se og hør også Charlotte og Frederik fortælle – 1:07 min. (klik på billedet)

Se og hør om den helt store udfordring – Faldskærmsspring – 6:08 min. (klik på billedet)

Se og hør tre mødre fortælle om deres oplevelser – 2:59 min. (klik på billedet)

 

5) Heller ikke hal i Marslev i andet forsøg

Kerteminde Kommune var klar med hal i Marslev – Dog skrinlagt

Umiddelbart efter kommunesammenlægningerne i 2005 udarbejdede den nye Kerteminde Kommune store planer for ud- og nybygninger af den nye kommunes idræts- og halfaciliteter. Her under også en hal i Marslev, som dog blev skrinlagt.

Planerne er stadig at finde på kommunens hjemmeside som bilag til kommuneplanen for 2013-2025. Bilaget betegnet “Helhedsplan for hallerne i Kerteminde Kommune” er på 38 grundigt beskrevne sider.

Planerne for en hal i Marslev er at finde på side 16-19.

Når en hal i Marslev således har (eller havde?) stor kommunal bevågenhed, skyldes det sikkert, at Marslev er den eneste af de tre beskrevne “udviklingsbyer“, hvor der i modsætning til Dalby og Rynkeby, ikke er en idrætshal.

Østfyns Produktionsskole var klar til at tage over

Da vi i Østfyns Produktionsskole i 2011 arbejdede med planerne for ombygningen af faciliteterne i Kruuses domicil i Marslev, var vi orienteret om de skrinlagte kommunale planer for en hal i Marslev.

Skolens bestyrelse (med kommunale repræsentanter) havde derfor med i ombygningsplanerne at medtage idræts- / sundheds- og kulturfaciliteter i den store hal på 1.300 m2.

Disponering eksempel ny hal i Marslev

(Klik på billedet for stor)

Da vi søgte Mærsk-fonden om tilskud til ombygningen, kunne fonden ikke medvirke i det fuldt ansøgte beløb. Derfor blev hallen udtaget til senere projektering og finansiering.

Selvfølgelig var skolen lykkelig for at modtage 8,4 mil. Kr. af Mærsk. Vi var helt klar over, at en sådan “blåstempling” kunne være med til at åbne andre fondes interesse for senere ombygningen af hallen.

Meget konkrete visioner

Produktionsskolens bestyrelse holdt under og efter ombygningerne fast i visionerne om at få integreret hallen i arbejdet med de unge.

Der var samtidig en klar holdning både i bestyrelsen og blandt personalet til, at hallen såvel som skolens øvrige faciliteter skulle være åbne og attraktive for Marslev generelt og foreningslivet specielt.

Derfor blev der holdt flere møder med områdets interessenter. Så mange hensyn og ønsker som muligt skulle tænkes ind i ombygningen af hallen.

I primære overskrifter skulle hallen:

  • Kunne styrke skolens elevers fysiske- og psykiske-/kulturelle sundhed.
  • Være daglig basis for skolens faglige “Military”.
  • Efter skoletiden være til rådighed for idrætsaktiviteterne i Marslev.
  • I nogen udstrækning i dagtimerne også være tilgængelig for skole- og børnehavebørn i Marslev.
  • Være et levende kulturcenter med tilbud om koncerter, foredrag mm.

Alt dette afstedkom et samlet koncept med plads til omklædning, toiletter, gangarealer, tribune, fitness, depoter, 6 badmintonbaner, eller 1 basketballbane eller 2 volleyballbaner eller en kulturopstilling med plads til  500 stole, dertil 95 pladser på tribunen!

Disponering ny hal kultur i Marslev

(Klik på billedet for stor)

Det hele blev skitseret af samarbejdende arkitekt.

Skitserne blev konkret ingeniørberegnet på omkostninger. Der blev opstillet et realistisk budget. Der blev lavet økonomisk fordelingsnøgle mellem skolens eget bidrag og nødvendigt fondsbidrag.

(Klik på billedet for at se hele projektet i PDF)

Så langt så godt – MEN

Et er selvfølgelig ideudvikling og planer, et andet er eksekvering. Så langt nåede vi desværre ikke. Her er forklaringen.

Produktionsskolen var under et konstant pres, som trak resurser og prioriteringer i andre nødvendige retninger.

  • Ombygningen havde, som det ofte sker, kostet mere end bevillingen fra Mærsk kunne dække.
  • Skolen havde problemer med at få købet realkreditfinansieret.
  • Skoleformen blev udsat for statsligt pres og aktivitetsdæmpning.
  • Der blev etableret en ny uddannelse KUU (kombineret Ungdomsuddannelse), som produktionsskolen i Odense fik koncession på – og den første tid holdt omkringliggende produktionsskoler ude fra.
    Uddannelsen blev nedlagt, da FGU kom til.
  • Nyborg lavede pludselig produktionsskolesamarbejde med skolen på Nordfyn, hvilket pressede elevtallet i Marslev
  • Folketinget nedsatte en “ekspertgruppe” som afstedfødte FGU og produktionsskolens overgang til FGUFYN.
  • For positionsfastholdelse blev prioriteret fokus på skolens profil ind i FGU, bl.a.:
    * Ny teknologi og automatisering på fundament af håndværk (skrottet i FGU)
    * Ombygning på 1. sal til nye undervisningslokaler (skrottet i FGU)
    * Grøn Zoo (skrottet i FGU)
    * Butik og samarbejde med Bilka/Salling (skrottet i FGU og overtaget i Odense)

Det kunne have været anderledes – meget anderledes – Desværre!

i 2016 gennemførte jeg en fuld uddannelse i fundraising.

Den afsluttende eksamensopgave handlede om at afdække mulige fonde til- og hvordan der kunne kommes i mål med finansieringer og sponsorater til “Hallen” og “Grøn Zoo”.

Forventningen var, at når FGU institutionen var kommet på plads, så ville presset fra produktionsskoletiden lette og udløse nye muligheder for eksekveringer på de områder, der ikke var landet.

Sådan gik det bare ikke.

Som jeg ser det, har rektor Gitte Lykkehus i udpræget grad afviklet skolen i Marslev. Hun kendte udmærket alle skolens FGU forberedende ønsker og visioner.

Hun havde meget travlt med at suspendere og afskedige begge skolens ledere. Og lønne os i mange måneder uden nogen form for interesse i at få arbejde for de mange (skattebetalte) penge.

Hun kunne have lavet aftale med mig om at fundraise til både “Hal” og “Grøn Zoo” frem for passiv aflønning og ikendt godtgørelse/erstatning. Vi havde særdeles gode kort på hånden til fondsfinansiering!

Tåbelig disponering – synes jeg.

6) Elevtallet styrtdykker

FRA pladsmangel: FGU-skolen i Nyborg vil til Lindholm

 

(Billede: Link EDC-Erhverv)

Sådan nogenlunde var overskriften i Fyens Stiftstidende den 11. august 2020, hvor avisen fortalte om institutionens planer om at flytte FGU skolen i Nyborg til nye faciliteter i industrikvartet på Lindholm – og med havudsigt.

Dårligt beslutningsgrundlag med manglende analyser og “forretningsplan”- var én blandt flere grunde til, at DI’s repræsentant  John Skov Hansen trak sig fra bestyrelsen.

En del tyder på, at bestyrelsen og specielt dens formand Mogens Mulle Johansen burde have taget John Skov Hansen endog meget mere alvorlig.

TIL Pladsoverskud: Elevtallet rasler ned i FGUFYN

Elevtallet på FGU rasler ned. Det gør det på landsplan, og det gør det helt markant i FGUFYN.

FGU skulle bygge videre på det bedste fra produktionsskolerne. Mange steder i landet er det modsatte sket – På FGUFYN-Kerteminde er det sket i særligt udpræget grad.

Ved starten på FGU den 1. august 2019 var forventningerne til elevtallet på de enkelte skoler og institutioner afstemt mellem Undervisningsministeriet og Kommunerne.

Situationen er opsamlet i denne tabel.

 

Overblik over elevtalsudviklingen på FGUFYN

 

Forklaringer:

  • 2019
    Er forventningerne, som kommunerne var enige i. Tallet passer meget fint med det dengang aktuelle tal på 1.075, som rektor Gitte Lykkehus meddelte bestyrelsen på mødet i september 2019
  • 2022
    Er det tal, som bestyrelsen fik fra rektor og kommunerne, og som bestyrelsen tog til efterretning” i bilag 4 til bestyrelsesmødet den 09.02.2022
  • Kap.
    Er den kapacitet på muligt antal elever, de enkelte skoler havde plads til, og som skolerne indberettede til bestyrelsen for FGUFYN inden opstarten.
    Det var den kapacitet, som var afgørende for, at bestyrelsen fik ministeriets godkendelse til ikke at oprette en skole nummer 2 i Odense C, som ellers var ønsket af Odense Kommune.
    I tallene her er fratrukket 100 elever på den nu lukkede afdeling “Fugleviglund” i Assens Kommune samt også 100 elever på den tilsvarende lukkede afdeling i Otterup i Nordfyns Kommune.
  • Fald – Beskriver det absolutte fald i elevtallet for de respektive kommuner.
  • % – Beskriver faldet i procent – Bemærk Kerteminde.

NB!
Tallene i tabellen er elevtallet fra de enkelte kommuner. Eleverne fordeler sig anderledes på skolerne. Det tal kan ses i et andet bilag 4 fra bestyrelsesmødet den 9. feb. 2022. Her gengivet:

Oversigt over elevtal FGUFYN pr stamhold den 27 januar 2022

Tallene taler for sig selv:
ALLE elever på FGUFYN kan være i Odense.

Bestyrelsen i FGUFYN har en meget betydelig opgave med kapacitetstilpasning.

Der drives skole på fem adresser. Alle elever kunne være på den ene skole i Odense. Det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det tilbud, som eleverne får, når der skal holdes liv i fire unødvendige bygningsmasser.

Bestyrelsen burde også være klar over, at FGU-reformen var og er en “hånden på kogepladen” reform.

Kommunerne skal refundere staten 2/3 af det taxameter, der udbetales fra staten til skolerne.

Kommunerne fik med reformen en bloktilskudskompensation. Den type kompensationer har det med at falde dybt ned i de store kommunekasser og blive glemt, hvor fra de kommer. Glemt bliver imidlertid ikke den regning på 2/3 – som hvert år sendes til kommunerne. Derfor “hånden på kogepladen“.

Nu vil flere måske sige “At eleverne skal have et lokalt tilbud – ellers kommer de ikke i uddannelse” – “Skrøne og sludder” siger jeg. Der er masser eksempler på, at eleverne flytter sig og gerne tager bussen, HVIS tilbuddet er godt. Det til skal lægges, at de unge skal være indstillede på (og er det), at flytte sig efter både uddannelse og arbejde.

Det er bestyrelsens opgave at tilpasse efterspørgsel og udbud

Bestyrelsen er institutionens overordnede ledelse. Den har ansvaret. Bestyrelsen skal sørge for, at eleverne får det bedst mulige tilbud for det taxameter, der stilles til rådighed.

Det gøres ikke ved at holde liv i unødige bygninger. Og slet ikke ved at købe en ny bygning i Nyborg til 7 mil. Kr. på 1.634 m2 til 52 elever. Måske har bestyrelsen indset, at John Skov Hansen havde ret.
Bygningen er stadig til salg.

Alternativet til at lukke afdelinger/skoler grundet det lave elevtal – ER selvfølgelig at øge elevtallet. Statistikkerne tilsiger, at der er rigeligt i målgruppen at tage af.

Flere elever sikres ved at skabe attraktive tilbud for både elever, forældre og kommuner. IKKE ved evindeligt bare at råbe efter flere penge.

Bestyrelsen bør flytte udgifter til for mange bygninger over på undervisning. Det kræver mod og beslutningsdygtighed.

Det kræver en dygtig rektor at få medarbejderne med på at skabe.

Som jeg ser det, har FGUFYN en rektor, som har reduceret personalet over 6 tilpasningsrunder og set til, at institutionens elevtal er faldet med  60 % på kun 2½ år.

7) Marslev profil erstattet med distrikt ØST-Odense

Mange, rigtig mange overvejelser og forberedelser

Allerede to år inden opstarten af FGU august 2019 var bestyrelse og medarbejdere på Østyfyns Produktionsskole i startskoene for at optimere produktionsskolekonceptet til det, der skulle blive FGU – Forberedende Grund Uddannelse.

Begrundelsen for denne grundige forberedelse var dels udsigten til nedlæggelse og integrering i FGU. Men også at det fra alle politiske sider gang på gang blev understreget, at FGU skulle bygge på fundamentet af de bedste erfaringer fra produktionsskolerne.

Det var selvfølgelig også vigtigt, at skolen i Marslev skulle vise sit værd kun 5 år efter etableringen takket være en stor donation fra Mærsk. Og iøvrigt en senere ganske betydelig håndsrækning fra familien Kruuse.

En fuldstændig enig bestyrelse, ledelse og medarbejdere beskrev sammen produktionsskolens indgang til FGU således:

  • En indholdsskole baseret på det centrale: “Teknologi & Automatisering på fundament af håndværk
  • Fem fagligt brede temaer med maksimale muligheder for løbende tilpasninger
    -Musik og medie tænkt sammen i “Medier og formidling”
    -Træ og byg integreret i “Håndværk og Industri”
    -Køkken og rengøring/hygiejne integreret i “Mad og Service”
    -Skolens administration og butik  i “Handel og kontor”
    -“Grøn” Zoo og formidling i “Dyr og natur”
  • Military som introducerende personligt/socialt klargørende tilbud – men også opsamlende for frafaldstruede elever
  • Tiltrækning af elever, som på tværs af kommuner ønskede at profitere af skolens indhold

Det var altså helt centralt, at produktionsskolen bød ind i FGUFYN med at være en PROFILSKOLE med store og relevante muligheder for samarbejde med virksomheder – erhvervsskoler og lokale skoler.

Profilskolen blev fastholdt og illustreret som følger:

Hvordan er det så gået?

Tjaa… Blandt andet:

  • Profilskole er erstattet af en geografisk distriktskole, som skal tiltrække elever fra Øst Odense.
  • Én lærer er tilbage.
  • Alle særdeles nyttige i fleks- og skånejob fyret.
  • Flere har “undervejs” været langtidssygemeldte (arbejdsbetinget).
  • Ledelsen fyret.
  • Værksteder lukket – visioner slukket.
  • Profilskole aflyst og erstattet af en distriktsskole for Øst Odense
  • EGU – ErhvervsGrundUddannelsen, som var en succes på produktionsskolen, er som det 3. spor i FGU stort set ikke eksisterende.
  • Elevtallet fra Kerteminde er faldet med 65 %

8) Hvad nu...

Der er mange, rigtig mange overvejelser

Der er nok at evaluere for den afgående bestyrelse. Det er en kompliceret stafet, som den afgående bestyrelse giver videre til den kommende.

Et lokalt evaluerings- og overdragelsesmøde

Jeg har i de foregående blogindlæg og i disse fokuserede temaer peget på områder, som i det mindste burde være rigeligt til et grundigt stafetoverdragende møde mellem Borgmester Kasper Ejsing Olesen og Udvalgsformand Alex Haurand.

Hvis de har brug for yderligere kapacitet, kunne de evt. invitere Jutta Lundqvist Nielsen med. Hun havde jo bestyrelsesposten i FGU i et par år og sad i produktionsskolens bestyrelse og forretningsudvalg.

Jan Johansen kunne også være med. Han har siddet i produktionsskolens bestyrelse de seneste 17 år – En del som næstformand.

De kunne også invitere byrådskollegaerne Jens Gantriis og Kent Valsøe. De var også med i produktionsskolens bestyrelse.

Endelig kunne også inviteres afdelingsformand i Dansk Metal Lars Henning Hansen. Han sidder i FGUFYNs bestyrelse. Han var også med i produktionsskolens bestyrelse og er bosiddende i Marslev Sogn.

Jeg er sikker på, at John Skov Hansen også kan bidrage til evaluerende drøftelse.

Forslag til “dagsorden”

  • Hvor meget af det, som i produktionsskolens bestyrelse blev besluttet som indsatsområder i FGU, kom i mål?
    Stikord: Medie – Service – Grøn – Alle medarbejdere skulle med – Hallen – – Jordkøb og lokalplan – Automatisering og håndværk som blev til geografisk skole for Øst Odense – Alvorligt langtidssyge medarbejdere – Elevtallet – Den lokale forankring – Ledelsesskift.
  • Hvorfor måtte ingen skoleledere være rådgivende med, da der skulle ansættes en rektor?
  • Hvorfor er rektor ikke blevet evalueret?
    – Er man klar over, at hendes ene besøg på skolen i Marslev efterlod frustrerede og grædende medarbejdere?
    – På 2½ år er alle forstandere fra de seks gamle produktionsskoler fyret eller selv gået – Hvad fortæller det?
    – Er man klar over, at rektor uden om bestyrelsen ønskede institutionen flyttet til Kerteminde – I det mindste en periode?
  • Alle fyringerne i Kerteminde…  Foregik de på en måde, som Kertemindes repræsentanter synes de kan være bekendt?
  • Hvad blev der af EGU, som var en kæmpe succes på produktionsskolen, men som sammen med suspendering og fyring næsten forsvandt i FGU.
  • Institutionen centraliserer beslutninger og opgaver i et uhørt omfang.
    Det ser i budgettet for 2022 ud til, at institutionen ud over “eget” grundtilskud også forbruger de fem skolers grundtilskud på hver 1,8 mil. Kr. – OG der ud over yderligere 6,9 mil Kr. fra skolernes driftstaxameter.
    En sådan centralisering er direkte i modstrid med alle andre intentioner i den offentlige sektor.
    Her står det efterhånden klart, at decentralisering er vejen til effektivitet, initiativ, virkelyst og ansvarlighed.
  • Der kunne også tales om bestyrelsens lukkethed.
    Selv et punkt som “Nyt fra skolerne” bliver erklæret “lukket punkt”. Den praksis er tvivlsom i forhold til offentlighedsloven og efterlader et problematisk indtryk.
  • Bestyrelsen har på seneste møde taget til efterretning, at der ind til videre skal være 4 skoleledere.
    Da der stadig er 5 skoler, må det betyde, at en leder skal dække 2 skoler.
    Er det Kerteminde/Nyborg, som skal have delt ledelse – Og er det i givet fald et skridt på vej til lukning af skolen i Kerteminde/Marslev? Eller Nyborg ? – Vel næppe det sidste når bestyrelsen er ved at købe nye bygninger i Nyborg.

Ovennævnte selvfølgelig bare forslag til overvejelse, flere kunne tilføjes.

Valgønsker og håb

Ved det forrige valg til kommunalbestyrelser i 2017 havde produktionsskolen fornøjelsen af at stille den store kantine, køkken mm. til rådighed for TV2-Fyn’s valgdebat for både unge og voksne.

Lige som andre paneldeltagere i debatten blev daværende borgmester Hans Luunbjerg spurgt til ønsker for den kommende byrådsperiode.

Det blev bemærket på skolen, at borgmesteren blandt andet udtrykte ønske om bevarelse og udvikling af Østfyns Produktionsskole ind i FGU…

God tur me produktionsskolens amerikanske skolebus

– Eller bliver det skrot?

Disruption i FGUFYN

Disruption i FGUFYN

Gang i den i FGUFYN

Bare ikke elevtallet som nærmer sig
halvering. Hvad er der så gang i?
Disruption – eller…?
Læs og vurder selv.

Rektor Gitte Lykkehus FGUFYN

Disruption i FGUFYN..?

Der tegner sig for mig at se et tydeligere og tydeligere billede af, at rektor Gitte Lykkehus er langt i processen med at disrupte (altså fjerne nedlægge) så meget som muligt, fra de 6 gamle produktionsskoler som skulle udgøre fundamentet for FGUFYN.

Disruption er et (mode)fænomen, hvor gammelt nedbrydes til fordel for ny innovation, som kan løse markedets efterspørgsel: Flere unge i erhvervsuddannelse.

I sin grundtænkning er FGU en sådan disruption.

Fjernelse af produktionsskolerne. En stor bid af VUC og væk med diverse mindre projekter.

Helt ægte disruption var der dog ikke tale om i den landsdækkende nye FGU (Forberedende GrundUddannelse).

Igen og igen blev det fremhævet i lovforberedelserne, at den nye FGU skulle bygge videre på de bedste erfaringer, fra det der blev nedlagt. Ikke uden grund. For år tilbage nærmest skamroste OECD Danmarks produktionsskoler.

Rektors retorik var da også nok så positiv, inkluderende og fuld af lykke da hun var startet i jobbet og alle på produktionsskolerne engageret hjalp med at få det nye FGUFYN op at stå.

Produktionsskolernes forberedende arbejde til FGU havde stået på i lang tid inden rektor blev ansat. Og det blev kraftigt accelereret de sidste 8 måneder, da rektor var blevet ansat – men endnu inden opstarten af FGU den 1. august 2019. I den periode var ingen ansatte i FGUFYN ud over rektor. Hun havde derfor ingen beføjelse overfor det kommende personale uden at have nogen medarbejdere at være chef for.

Produktionsskolernes medarbejdere og specielt ledelser stod på hovedet for rektor samtidig med stor travlhed med at klargøre produktionsskolernes afvikling.

Forskel på retorik og handling før og efter

Efer at alle medarbejdere og ledere ved lov var virksomhedsoverdraget ind i FGUFYN fik piben lige så stille en anden lyd.

Eller rettere rektors retorik var på overfladen uændret.

Men handlingerne afslørede lige så stille en anden side med yvetydighed, udskiftninger, sygemeldinger og uhørt centralisering af opgaver og magt ind på rektors kontor og væk skolerne.

I dag, under to et halvt år efter opstarten 1. august 2019 er 5 af de tidligere ledere fra produktionsskolerne væk. Den sidste har sagt op og er også på vej væk.

Rektor har gennemført den ene afskedigelsesrunde efter den anden.

Hele 6 runder er det foreløbigt (september 2021) blevet til. Stor sygdom blandt medarbejderne, flere alvorlige. Flere tillidsfolk er også væk.

Særligt åbenlyst er det sket på skolen i Kerteminde Marslev. Det vil jeg beskrive i et kommende indlæg.

Ny hovedvej med store forventninger

Al den disruption skulle i inovativ og positiv forstand føre til den fagre nye  FGUFYN. En institution med skoler hvor eleverne står i kø for at komme ind. Det var meningen med FGU.

FGU skulle være en ny hovedvej til uddannelse for de alt for mange unge, som ikke kommer videre.

Tallenes tale

Tallenes tale fortæller hvordan det er gået.

I 2019 og inden opstart opgjorde skolerne til bestyrelsen for FGUFYN, at der var eksisterende bygningsmæssig kapacitet til 1.224 elever.

Statens forventede elevtal for FGUFYN ved start August 2019: 1.025 elever

De fem kommunernes egne forventninger ved start August 2019 : 913 elever

I Oktober 2019 var det faktuelle elevtal: 984

I December 2021 var det faktuelle elevtal: 505 elever.

Opdatering 27.01.2022: I Januar 2022 var det faktuelle elevtal faldet yderligere til nu: 443 elever (jvf. pkt. 4 på bestyrelsesmødet i FGUFYN)

I dag med 5 skoler kan antallet af elever være på skolen i Odense og én skole mere.

Halveret elevtal og ny skole i Nyborg

Samtidig med dette har bestyrelsen besluttet at købe en ny skole i Nyborg til 6,7 mil. Kr.

I september 2021 havde skolen i Nyborg 58 elever Det er på niveau af 1/3 af det elevtal, som kommunen forventede ved opstarten af FGU.

Den nye bygning er med havudsigt. Til gengæld er den i et industrikvarter og langt væk fra den campustanke, som ellers er politikken i Nyborg Kommune. Men havudsigt overtrumfer også her alt.

John Skov Hansen argumenterede forgæves i bestyrelsen for en langsigtet forretningsplan som grundlag for ny skole i Nyborg.

Nu kan køkkener måske alligevel slås sammen

John Skov Hansen kunne heller ikke få hverken bestyrelsens og slet ikke rektors rektors forståelse for tanken om, at en skoles køkken kunne lave mad til en naboskole, hvis elevgrundlaget var utilstrækkeligt til at have 2 køkkener kørende.

Som eksempel var der i marts 2021 (da John Skov Hansen forlod bestyrelsen) i det store moderne køkken i Marslev 4 elever og 6 i køkkenet i Nyborg.

I Odense var der på samme tidspunkt 13 elever i et nedslidt køkken.

I september 2021 hed det så pludselig i rektors investeringsoversigt 2022 til bestyrelsen om køkkenet i Odense, citat: ”Køkkenet er meget nedslidt, så det er et spørgsmål, om der skal laves nyt køkken, eller vi skal beslutte at få maden lavet andet sted fra” (!)

Planlægning eller hovsa i FGUFYN

Der kunne spørges: Disruption til fordel for inovertion og fremgang med øget elevtilslutning…. Eller adhoc panikløsninger i en nedadgående spiral uden langtidsplanlægning og visioner?

Jeg ville sætte oddsene på, at John Skov Hansen ramte skiven Og jeg forstår hans synspunkt om manglende dygtighed i bestyrelsen.

Graden af bestyrelsens udygtighed er svær at vurdere.

Bestyrelsesreferaterne mangler fuldstændig talmæssig konsistens. Og det gælder, hvad enten det er detaljeret logisk løbende opfølgning på elevtal pr. afdelinger, skoler og kommuner. Økonomi på skole- og afdelingsniveau. Udslusninger. Og elevers og personales statistiske sygdom (generel statistik er ikke omfattet af tavshedspligt).

Endelig er rektor nu i gang med at ansætte to nye skoleledere uden bestyrelsens medvirken. Den har bestyrelsens i forretningsorden frasagt sig stik imod ministeriets anbefalinger – Hvilket jeg har beskrevet i et tidligere indlæg.

Der er nok at tage fat på.

Grønnegårds Alle 5

Grønnegårds Alle 5

23. september 2021

Østfyns Produktionsskole på Grønnegårds Allé 5 i Kerteminde
Her er historien om køb og salg og alt det der fulgte med

Lige en kort dronetur over stedet. Filmen er optaget og redigeret af produktionsskolens elever på medieværkstedet til brug for skolens ejendomsmægler på sagen.
Værksdtedet blev i 2021 nedlagt af rektor Gitte Lykkehus.

Grønnegårds Alle 5 blev købt af produktionsskolen i 2002
og solgt af FGUFYN i 2021

Produktionsskolen købte stedet, fordi skolen efter stigende elevtal fra specielt Odense havde for lidt plads på Strandgård. I tilknytning umiddelbart nord og vest for villaen tilkøbte skolen to matrikler af Kerteminde Kommune.

Hele arealet skulle give skolen muligheder for tilbygninger og udvidelser. Den store store værkstedsbygning kom til i 2003.

Stedet skulle have været løsningen. Men en snæver lokalplan begrænset “til institutionsformål” medførte lav omsætningsværdi, og gjorde det ikke muligt, for skolen at få finansieret visioner og ønsker for stedet.

Denne binding var i høj grad medvirkende årsag til bestyrelsens beslutningen i 2012 om udflytningen til Marslev.

I de første år fra 2013 i Marslev var der ingen muligheder for skolens “grønne linje” med dyr. Disse blev derfor i Kerteminde på arealerne ved Strandgård og på Grønnegårds Alle frem til, det i 2017 med et jordkøb af Kerteminde Kommune blev muligt at få aktiviteten med til Marslev.

Grønnegårds Alle 5 var kortvarigt på markedet i 2014, hvor der var en interesseret køber. Køberen kunne imidlertid ikke få lov til at drive sin lille virksomhed fra stedet – Derfor blev salgsaktiviteten indstillet frem til genoptagelsen i 2018.

Både etableringen og afviklingen af Grønnegårds Allé 5 var fyldt med store opgaver og problemer. Disse beskrives i denne fortælling.

Produktionsskolen efter 1998 med lovændring fra kommunal til selveje

Med lovændringen fulgte statsligt taxameter og frit elevoptag. I forlængelse heraf etablerede den selvejende produktionsskole et samarbejde med Munkebo, Langeskov, Ullerslev og Nyborg Kommuner. Disse kommuner udgjorde sammen med Kerteminde Kommune og arbejdsmarkedets parter fundamentet i skolens bestyrelse.

Det tværkommunale samarbejde i kombination med elevsøgning også fra Odense fik elevtallet til at stige voldsomt.

Skolen havde derfor store pladsproblemer på Strandgård. Her var der siden etableringen i 1990 stadig et bofællesskab med Ungdomsskolen.

Ungdomsskolen ønskede også mere plads til deres aktiviteter, som var blevet udvidet med blandt andet kommunens 10. klassetilbud. Det tilbud blev i mangel på plads etableret i en lejet pavillon opstillet ved Strandgård.

Produktionsskolen havde meget grundigt søgt at løse skolens pladsproblematik på Strandgård, dels ved:

A) Flytning af skolen til Kolds Møbelfabrik med samtidig oprettelse og drift med skolens elever af et “Kerteminde kultur- og oplevelsescenter”.
Visionen fik ingen politisk opbakning.

B) Køb af den kommunalt ejede Strandgård og en anden placering af Ungdomsskolen.
Dette ønskede Kerteminde Kommune ikke.

C) Udvidelse af Strandgård som kommunalt ejet bygning viste sig umuligt for produktionsskolen at finansiere. Samtidig var muligheden tvivlsom grundet strandbeskyttelseslinjen.

Summa Summarum var skolen tvunget til at søge en løsning med en udvidelse udenfor Strandgård.

Østfyn Produktionsskoles oprindelige vision for området

Grundet den meget snævre lokalplan var det ikke muligt for skolen at skaffe finansiering ud over den sorte værkstedsbygning. Den blev opført med meget stor andel af eget elevarbejde.

Den  manglende finansieringsmulighed var medvirkende årsag til skolens udflytning til Marslev.

Den historiske kronologi over køb – muligheder og salg

 

2002 Produktionsskolen købte ejendommen

Efter enstemmig beslutning i bestyrelsen købte produktionsskolen Grønnegårds Alle 5 for 1,3 mill. Kr. i direkte handel med sælger.
Parallelt indledte bestyrelsen forhandling med Kerteminde Kommune om at overtage ubebygget nabojord nord og vest for ejendommen

2003 Kerteminde Kommune solgte tilstødende jord til produktionsskolen

Skolen indgik aftale med kommunen om køb af de to tilstødende matrikler med kontant betaling svarende til industrijord i alt 175.000 Kr. samt et rente og afdragsfrit pantebrev på et samlet beløb på 500.000 Kr. Pantebrevet forfaldt til betaling, hvis arealerne på et tidspunkt ville blive solgt.

Det blev også aftalt, at kommunen fik tinglyst forkøbsret ved salg.

Endvidere at skolen betalte alle omkostninger samt stod for og betalte udarbejdelse af ny lokalplan for det samlede område. Handlen skulle effektueres efter godkendt lokalplan.

2004 Ny lokalplan med med låst anvendelse trods indsigelser.

Efter offentlig høring godkendte Kerteminde Kommune Lokalplan no. 83 – “Udvidelse af produktionsskolen og bolig ved Grønnegårds Alle 5”.

Processen var hård, idet Kerteminde Kommune politisk insisterede på en stram og anvenndelseslukket lokalplan til institutionsformål.

Der over for stod naboernes og produktionsskolens indsigelser.

Naboerne ønskede at sikre sig, at ikke alle institutionsformål skulle kunne realiseres ved evt. frasalg. Produktionsskolen ønskede en bredere lokalplan begrundet i højere omsættelighed/værdi og dermed finansieringsmulighed for skolens vision med området.

 

2005-2012 Tiden med ombygning og drift.

Handlen med Kerteminde Kommune om de to tilstødende matrikler afsluttedes.

Villaen  fik nyt tag og blev ombygget. Den sorte værkstedsbygning kom til og blev basis for skolens faglinje “Byg, anlæg og søfart”. Stuehuset blev i stueplan basis for faglinjen “Medie” og skolens kontor flyttede ind på 1. salen.

Ombygningerne blev gennemført af lokale håndværkere, der hvor fagligheden eller sikkerheden krævede det. På alle andre store og små opgaver var det elever og lærere på “Byg, anlæg og søfart” der selv stod for arbejdet.

Rokaderne fra Strandgård til det nye på Grønnegårds Alle gjorde det muligt for produktionsskolen, at afgive arealer på Strandgård til ungdomsskolen, som bl.a. fik stuehuset til deres rådighed.

Fra samarbejdende realkredit blev der afgivet stort forbehold for yderligere belåning grundet den anvendelsesbegrænsede lokalplan. Altså helt som forudset da skolen protesterede over den snævre lokalplan.

Periodens aktiviteter vil komme til at fremgå andet sted i fortællingen om produktionsskolens historie.

 

2011-2019 Flyttet men ikke helt – og nye veje

Østfyns Produktionsskole flyttede til Marslev men beholdt aktivitet med dyr og landbrug på Grønnegårds Alle og arealet østf for Strandgård. Det var en nødvendig løsning frem til 2017, idet det først der lykkes skolen at skaffe jord i Marslev.

 

2014 Kerteminde kommune ville ikke bruge forkøbsretten
Muligt minihostel for unge blev opgivet.

Kerteminde Kommune meddelte, at kommunen ikke ønskede at gøre brug af den tinglyste forkøbsret.

Bestyrelsen behandlede et skitseforslag til ombygning af faciliteterne til “Minihostel” målrettet udlejning af værelser til unge i akut bolignød. Dette arbejde var udløst af daværende kommunaldirektør, som på borgmester Kasper Olesens vegne havde efterlyst akutboliger til unge – Og om produktionsskolen havde nogle muligheder at hjælpe med.

Efter en lang proces og forelagt Undervisningsministeriet blev forslaget skrinlagt. Loven gav ikke længere mulighed for boafdeling på produktionsskoler. Dette havde ellers tidligere været tilfældet på flere produktionsskoler.

Bestyrelsens formand koordinerede salgsarbejdet og nødvendig fornyet lokalplan.

Bestyrelsen rettede henvendelse til Kerteminde Kommune om mulighederne for at området kunne sælges til butiksformål. Henvendelsen blev behandlet i Miljø- og Teknikudvalget, hvor der blev givet afslag.

Erhvervsmægler kom på sagen. En anden køber som ønskede en lille liberal forretning i kombination med bolig på området fik afslag grundet eksisterende lokalplan til institutionsformål. Igen som forudset da lokalplanen blev vedtaget.

Formidlingsaftale med erhvervsmægler blev opsagt, da der ikke var udsigt til salg inden ny lokalplan var på plads.

 

2015 Kommunalt afslag på udlejning

Skolen forhørte sig ved kommunen om muligheden for at udleje stuehuset til beboelse. Kommunen gav afslag. Det skete igen med henvisning til de eksisterende lokalplan, som tilsagde institutionsformål.

 

2016 NY lokalplan og projekt Grønnegårdsparken

Efter intense drøftelser med Kerteminde Kommune om områdets anvendelsesmuligheder godkendte kommunen et kommuneplanstillæg nr. 26 som kunne bane vejen for ny lokalplan.

Denne skulle nu tillade beboelser på området – altså det som skolen ikke fik lov til ved første lokalplan!

Produktionsskolen skulle igen selv stå for og bekoste arbejdet med en ny lokalplan.

Skolen indgik aftale med Lifa landinspektører om udarbejdelse af ny lokalplan til nu til boligformål.

Til illustrativ underbygning af ny lokalplan og stimulering af investorinteresser fik skolen i samarbejde med Johannesen Architects ApS udarbejdet projektmulighed  “Grønnegårdsparken“. Som også rummede mulighed for de ungdomsboliger, som borgmesteren efterlyste.

2017 Nej til lokale kunstnere – Ja til ny lokalplan

En lokal kunstnergruppe ønskede at leje den stadig tomme villa.

De fik kommunalt afslag. I stedet fik de lov til at leje sig ind i stuehuset på Strandgård ejet af Kerteminde kommune. Det forhold var produktionsskolen meget uforstående over.

Kerteminde kommune godkendte den af Lifa på skolens vegne og finansierede nye  “Lokalplan 291 – Boligområde ved Grønnegårds Alle”. ALTSÅ ny lokalplan med den ændring som skolen og naboerne havde ønsket i første lokalplan fra 2004.


2018 – Et nej i lyntempo til Boligforeningen Grønløkken

Foranlediget af kommunens ønske om ungdomsboliger (2014) tog skolen kontakt til  Arbejdernes Boligforening / Boligforeningen Grønløkken for at høre, om man her evt. var interesseret i projekt “Grønnegårdsparken”.

Kontakten blev meget hurtigt kvitteret med endog stor interesse fra boligselskabets side.

På et møde på rådhuset i januar 2018 mellem centrale repræsentanter fra boligforeningen, skolen samt borgmester Kasper Ejsing Olesen, Udvalgsformand Jesper Hempler og kommunaldirektøren bekræftede boligforeningerne ders ønske om at bygge almene boligere på Grønnegårds Alle.

Det blev på mødet understreget, at boligforeningen ønskede dialog med kommunen om blanding af boligtyper for unge, familier og ældre. En sådan blanding var der oplevet succes med andre steder i landet. Man understregede også, at projektet kunne udformes anderledes end det skitserede i projekt “Grønnegårdsparken”.

Mødet sluttede med en oplevelse hos både boligforeningen og skolen af meget begrænset politisk interesse.

Alligevel blev det blev aftalt, at Arbejdernes Boligforening skulle fremsende tilbud til byrådets behandling.

Boligforeningens omfattende tilbud med projektkalkulering og skolens følgebrev blev seks timer efter kommunens modtagelse politisk behandlet som en lukket “orienteringssag” i Økonomiudvalget.

Sagen kom ikke i byrådet.

Ugen efter modtog boligforeningen og skolen økonomiudvalgets beslutning.

Kerteminde kommune ønskede ikke at gå i videre dialog om projektet.
Den hurtige og lukkede sagsbehandling var til stor undren i både boligselskabets- og produktionsskolens bestyrelse.

Efter den aflyste mulighed for almennyttigt boligbyggeri forhandledes mageskifte med Kerteminde Kommune – Grønnegårds Allé versus nedlagt børnehave i Marslev.
Forhandlingerne strande.

Ved udgangen af 2018 konstaterede skolens bestyrelse, at alle alternative anvendelsesmuligheder for udtømte.

Den 3. december 2018 underskrev bestyrelsen formidlingsaftale med Estate mægler Kim Toftdahl. Udbudsprisen blev sat til 3, 5 mill. Kr. overfor den offentlige vurdering på 3,4 mill. Kr.

 

2021 – Solgt til vurderingen- kassekredit mere end indfriet.

I august 2021 blev ejendommen solgt til investor for hvad der er uformelt er oplyst til 3,4 mill. Kr. altså til vurderingen.

Salgsprisen efterlod et provenu til FGUFYN betydeligt større end den kassekredit, som FGUFYN overtog fra produktionsskolen. Dermed fik FGUFYN mere end fuld kompensation.

Det er skete helt som dokumenteret i skolens aktiver men i kontrast til den vildfarelse om produktionsskolens økonomi, som rektor Gitte Lykkehus ellers har formidlet til institutionens bestyrelse.

Blev han kuppet ud af FGUFYN forretningsudvalget?

Blev han kuppet ud af FGUFYN forretningsudvalget?

Kuppet ud - ?

John Skov Hansen var pludselig ikke længere
i forretningsdudvalget for FGUFYS’s bestyrelse.
Hvad skete der – her er i alt fald spørgsmål…

Først lige en opdatering på foregående blog hvor John Skov Hansen også efterlyste støre åbenhed:

Så kom der i det mindste lidt større åbenhed i bestyrelsen for FGUFYN

Med referatet af bestyrelsesmødet i FGUFYN den 24. juni 2021 (pkt. 7) erkender bestyrelsen et åbenheds- og informationsproblem.

Det sker helt på linje med, hvad John Skov Hansen for døve øre også efterlyste!

Det hjalp åbenbart på forståelsen, da SF’eren og bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen fik problemstillingen formidlet af en tillidsmand.

Nu må offentligheden se bilag – i det mindste foreløbigt fra mødet 21. juni 2021.

Hvorfor forlod John Skov Hansen pludselig  forretningsudvalget for FGUFYN – Blev han kuppet ud?

John Skov Hansen var med i forretningsudvalget for FGUFYN fra konstitueringen den 11. oktober 2018.

På ny konstituering af bestyrelsen den 27. september 2019 meddelte formanden (Mogens Mulle Johansen – Assens Kommune) og næstformanden (Helle  Nielsen – LO) at de modtog genvalg. De genvalgtes der på begge to.

Atypisk valgtes ikke ved samme lejlighed de to sidste medlemmer af forretningsudvalget – HVORFOR?

Dette blev udskudt til mødet den 10. december 2019 (pkt. 3). Dog protokolleredes som forslag Morten Andersen – Nordfyns Kommune (underforstået genvalg)  og Hans Møller – DA (underforstået nyvalg). Hvorfor denne udskydelse?

Modsat formand og næstformand er der intet nævnt i referatet om, hvor vidt John Skov Hansen ønskede eller ikke ønskede genvalg.

Det forhold synes mærkværdigt.

En mulig forklaring

Måske er forklaringen på John Skov Hansens afgang fra forretningsudvalget, at han blev gået eller lige frem kuppet ud.

I sommeren 2019 fik jeg en opringning af rektor Gitte Lykkehus, hvor samtalen faldt på årsager til markant vigende antal elever fra Nyborg Kommune til skolen i Kerteminde (Marslev).

Jeg fortalte rektor, at vi i Kerteminde havde en klar oplevelse af, og fra vejledere hørt om, at der i Nyborg Kommune tilsyneladende fra centralt hold var formidlet interne signaler/instrukser om, at unge med uddannelsesudfordringer skulle blive i de tilbud, der var i Nyborg.

Gitte Lykkehus svarede mig, at hun da godt vidste, hvor fra jeg havde den viden.

Rektor i tys tys orientering om forhold i Nyborg

Hun fortalte, at hun selv på det umiddelbart seneste forretningsudvalgsmøde i FGUFYN havde givet medlemmerne en tilsvarende fortrolig oplysning.

Derfor konkluderede hun, at jeg kun kunne have den viden fra et læk i forretningsudvalget.

Og

Lod hun forstå, lækket måtte komme fra forretningsudvalgsmedlemmet John Skov Hansen.

Jeg gentog, at den viden var almindelig kendt, og endog havde været grundigt drøftet i bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole længe før skolens overgang til FGUFYN.

I produktionsskolens bestyrelse fra den gang var ud over John Skov Hansen nu også Lars Hansen (Dansk Metal) og Jutta Lundqvist Nielsen (Kerteminde Kommune) gangere i bestyrelsen for FGUFYN.

I produktionsskoletiden ønskede Nyborg kommune tilsyneladende at sikre elevgrundlag (økonomi) til deres egen ”Uddannelsesraket”. Og det produktionsskolesamarbejde der allerede fra 2018 var etableret mellem Nyborg Kommune og Søndersø Produktionsskole (som havde en forstander, der var bosiddende og et kendt ansigt i Nyborg Kommune).

Mere eller mindre protektionistisk

En sådan mulig direkte eller indirekte kommunal protektionistisk ”hjemstavnsordre” er i direkte konflikt med de almindelige principper om frit skolevalg i FGU (og på produktionsskoler).

En kommune kan (skal) alene godkende og udfærdige en uddannelsesplan for den enkelte unge.

Det står den unge og forældre frit at vælge skole inden for de skoler, der udgør institutionen FGUFYN.

Den unge kan oven i købet blive optaget på en skole uden for FGUFYN s 5 skoler hvis blot den nye modtagne institution accepterer dette. Sådan siger loven!

Rektor Gitte Lykkehus havde dermed givet forretningsudvalget en fortrolig orientering om et tilsyneladende ulovligt forhold i Nyborg Kommune.

Jeg er stærkt kritisk over for, om et sådant forhold efter forvaltningslovens regler kan pålægges tavshedspligt.

Hvorfor rektors orientering i forretningsudvalget åbenbart skulle være så tys tys og fortrolig henstår i det uvisse.

Ikke noget i referaterne – men påfaldende

Forholdet i det hele taget – eller om og hvordan rektor og forretningsudvalget reagerede på forholdet fremgår ikke af noget offentligt kendt referat.

Det er påfaldende, at John Skov Hansen en måned efter min telefonsamtale med rektor ikke længere var medlem af institutionens forretningsudvalg.

Spørgsmålene presser sig på

Kuppede rektor Gitte Lykkehus og bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen den af Dansk Industri udpegede repræsentant John Skov Hansen ud af forretningsudvalget for FGUFYN under påstand om læk af fortrolighed?

Fortrolighed vel at mærke om en tys tys orientering vedrørende et ulovligt forhold i Nyborg Kommune om en tilsidesat borgerrettighed (frit skolevalg), som øjensynligt mere end fortrolighedspligt burde kalde på handlepligt.

Og hvis DI’s repræsentant således reelt blev gået fra forretningsudvalget, gjorde formanden så efterfølgende også bestyrelsesarbejdet så surt for Dansk Industris repræsentant, at han i forsøget på større dygtighed i bestyrelsen til sidst gav op, og derfor så sig nødsaget til at frasige sig bestyrelsesposten?

Svarene blafrer i vinden

Spørgsmålene synes relevante – Om de er rigtige, og hvad svarene i givet fald er, kender kun de involverede.

Mogens Mulle Johansen i forklaringsproblemer

Mogens Mulle Johansen i forklaringsproblemer

Tager det ikke alvorligt

Bestyrelsesformandens pligter er nedskrevet
i forretningsorden. Den tager Mulle tilsyne-
ladende ganske let på.
Vurder selv…

Fyens Stiftstidende har fulgt op. Mogens Mulle Johansen i forklaringsproblemer

John skov Hansen’s drastiske afgang fra bestyrelsen i FGUFYN har jeg grundigt berettet om i blog den 14.06.2021.

Nu har Fyens Stiftstidende (21.06.2021) haft en snak med det udmeldte bestyrelsesmedlem. Det er der kommet en artikkel ud af.

Journalisten har naturligvis også henvendt sig til bestyrelsens formand Mogens Mulle Johansen for en kommentar.

Formanden afviser både på egne og den samlede bestyrelses vegne udsagnene fra John skov Hansen. Formanden mener John Skov Hansen hænger sig i detaljer.

Mangelfuld information er et formandsproblem

Den manglende information er et stort problem i forhold til forretningsorden

Over længere tid fik John Skov Hansen ikke fyldestgørende, systematiseret og sammenhængende information som grundlag for varetagelse af sit bestyrelsesansvar i FGUFYN.

Sådan fortæller han blandt meget andet i interviewet med Fyens Stiftstidende som opfølgning sit åbne brev om nødvendig afgang fra bestyrelsen.

Situationen er grotesk al den stund, at der i bestyrelsens forretningsorden pkt. 3 bl.a. står:
“Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet.”

Pinagtigt for Mogens Mulle Johansen

Når bare ét medlem af en bestyrelse oplever ikke at få eller endnu værre forhindres i at få den information, vedkommende har pligt til at tilegne sig, så er den gal, rivende gal – og burde kalde på bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansens omgående handling.

Hvis den som i tilfældet her udebliver, så burde og skal bestyrelsen vågne op.  

I stedet for handling kommer bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen i interview med Fyens Stiftstidende med en pinagtig og uværdig bortforklaring om, at John Skov Hansen, der er tidligere værftsdirektør og udpeget af Dansk Industri, hænger sig i detaljer og enkeltsager.

Tvivl om Mulle overhovedet har læst brevet

I en positiv vinkel efterlader det tvivl om, hvor vidt formanden overhovedet har læst det åbne brev fra John Skov Hansen.

Tvivlen næres af, at det kun er brevets 3 første linjer der er medtaget bestyrelsens referat (pkt. 10 evt.).

Nærmere sandheden er det nok, at formand OG bestyrelsen med det selektive referat ikke ønsket at John Skov Hansens krifik blev  offentliggjort.

Nyt bestyrelsesmedlem i samme oplevelser som John Skov Hansen

På den offentliggjorte dagsorden for bestyrelsesmødet den 24.06.2021 har et nyt bestyrelsesmedlem (tillidsrepræsentant for medarbejderne) fået medtaget et punkt 7, som også handler om mangel på fyldestgørende, systematiseret og sammenhængende information.

Ja faktisk endnu værre. Også tilbageholdelse af information.

Helt generelt handler punktet om parallelle oplevelser til meget af det, John Skov Hansen forgæves efterlyste.

HVIS ikke bestyrelsen afviser bestyrelsesmedlemmets fremstilling i punktet, så har bestyrelsen et problem. Hvordan kunne formanden så offentligt og på hele bestyrelsens vegne totalt afvise John Skov Hansen med samme oplevelser.

Det giver ingen troværdig mening at afvise den første men imødekomme den anden.

Ledergruppe i arbejdstøjet om lavt elevtal og økonomi.

Apropos det forestående bestyrelsesmøde og manglende forretningsplan.

John Skov Hansen efterlyste i sit åbne brev også forretningsplaner og professionel økonomisk styring:

På bestyrelsesmødet (24.06.2021) er også at læse i pkt. 10, at forretningsudvalget, ledergruppe og medarbejderrepræsentanter skal have et ekstraordinært møde om om problemer med elevtal, økonomi mm.

Samtidig med dette er at læse i pkt. 12:

Køb af ny dommisil i Nyborg kører videre (på “følelser” jvf. John Skov Hansen). Det sker desuagtet manglende forretningsanalyse altså elevtal, økonomisk- og pædagogisk- rentabilitet, som efterlyst af John Skov Hansen.

Opfordring til at bringe kontroversielle emner op

Hvordan hænger de to forhold sammen med formandens (på hele bestyrelsens vegne) afvisning af John Skov Hansens efterlysninger af information og langsigtet økonomisk analyse.

OG:

Formandens igen på hele bestyrelsens vegne påstand om, at John Skov Hansen hænger sig i detaljer og enkeltsager.

Bestyrelsen burde igen igen gøre formanden opmærksom på egen forretningsorden hvor der står: “…ingen medlemmer holder sig tilbage med at stille spørgsmål og bringe kontroversielle emner op…”

Det er for mig mere end svært at undgå at tænke Mulle og magtarrogance sammen.

Karsten Holm Jensen
Oprindeligt bragt i nu nedlagt hjemmeside på blog.khj.dk – den 22. juni 2021.

Her flyttet til blog på nærværende hjemmeside den 18. december 2021 i let redigeret men alt væsentligt med samme indhold.

John Skov Hansen ude af bestyrelsen for FGUFYN

John Skov Hansen ude af bestyrelsen for FGUFYN

Går grundet mistillid

John Skov Hansen tog konsekvensen af
oplevet mistillid til bestyrelsesformanden
og rektor.
Kunne ikke længere tage medansvar.

John Skov Hansen ikke hvem som helst, der nu har fået nok og i utide er ude af bestyrelsen for FGUFYN.

John Skov Hansen, blandt meget andet:

  • Tidligere produktionsdirektør og administrerende direktør for Lindøværftet.

  • Tidligere medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Industri.

  • Bestyrelsesmedlem og næstformand i Østfyns Produktionsskole 2007-2019

  • Udpeget til bestyrelsen for FGUFYN af Dansk Industri.

Bekymret og undrende

I det offentliggjorte referat fra bestyrelsesmødet i FGUFYN den 6. april. 2021 har jeg under punkt “10 eventuelt” læst at John Skov Hansen, citat: “Med oprigtig beklagelse og efter at have konsulteret Dansk Industri meddeler, at han med omgående virkning udtræder af bestyrelsen for FGUFYN”.

Udtrædelsen sker kun et år, inden ny bestyrelse skal sammensættes.

Godt kendskab til John Skov Hansen

Jeg har som tidligere mange årig leder af Østfyns Produktionsskole haft John Skov Hansen som næstformand og forretningsudvalgsmedlem i skolens bestyrelse.

Han var udpeget/headhuntet til bestyrelsen i kraft af den vedtægtsbestemte selvsupplering.

Jeg har lært ham at kende, som et særdeles aktivt bestyrelsesmedlem, der bestemt ikke stikker halen mellem benene og løber i utide.

Bekymret og undrende har jeg henvendt mig til ham for at høre, hvad der er hændt ham siden den drastiske beslutning om udtrædelse.

Mistet tillid til bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen og rektor Gitte Lykkehus

Han har i mail fortalt mig, at han ikke længere kunne tage medansvar for institutionen, og derfor var nødsaget til at stoppe i bestyrelsen.

Han har i et ”åbent brev” den 5. april 2021 til bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen, alle bestyrelseskollegaer og Dansk Industri begrundet udtrædelsen.

I brevet redegør han for sine oplevelser.

Han fortæller blandt andet om oparbejdet mistillid til bestyrelsesformand Mogens Mulle Johansen og rektor Gitte Lykkehus.

Det kritiske indhold i brevet er helt udeladt i bestyrelsens referat fra mødet den 6. april 2021.

Det åbne og kritiske brev formidles nu i denne blog

John Skov Hansen har efter min henvendelse til ham givet mig tilladelse til her at formidle det åbne brev.

Han betegner brevet “åbent”, fordi han ingen indvendinger har mod at brevet uredigeret formidles.
Brevet kan læses HER.

I mailen til mig fortæller han, at han i bestyrelsen oplevede, at hans forbehold i beslutninger og referater ikke blev medtaget, som han ønskede og havde krav på jvf. bestyrelsens forretningsorden.

Værst oplevede han sig misinformeret og manipuleret.

John Skov Hansen fremhæver referatet fra mødet den 6. april 2021 med omtalen af hans afgang.

For ham er den ultra korte tekst, som han udtrykker det: “Et skoleeksempel på bestyrelsesformandens censurering, misinformation og manipulation“.

John Skov Hansen var et stort scoop for Østfyns Produktionsskole

John Skov Hansen er tidligere produktions- og administrerende direktør for Lindøværftet.

Han var et særdeles aktivt bestyrelsesmedlem i Østfyns Produktionsskole fra 2007. En del af årene som næstformand og medlem af skolens forretningsudvalg.

Han var afgørende for, at skolen med en stor donation fra Mærsk i 2013 kunne flytte i de fantastiske rammer i Marslev.

På det tidspunkt havde ingen forestillet sig produktionsskolernes nedlæggelse og indlemmelse i Forberedende Grunduddannelse (FGUFYN). Det skete fra  den 1. august 2019. Og krævede mange møder og stor forberedelse inden den dato.

Klar til at tage en tørn i FGU

Da arbejdsmarkedets parter skulle udpege medlemmer til de nye bestyrelser for FGU, var John Skov Hansen indstillet på at tage en tørn.

Han ønskede at sikre FGU lovens intention om, at det bedste fra produktionsskolen blev videreført ind i FGUFYN.

Dansk Industri udpegede ham til både den forberedende og efterfølgende permanente bestyrelse for FGUFYN.

Han har været i FGUFYNs bestyrelse fra det konstituerende møde den 11. oktober 2018 (altså forberedende og før opstarten den 1. august 20196) og frem til den omgående udtrædelse meddelt i brevet den 5. april 2021.

Et kæmpe tab for FGUFYN

Jeg er ikke det fjerneste i tvivl om, at John Skov Hansens afgang fra bestyrelsen er et kæmpe tab for FGUFYN.

Jeg har skrevet masterspeciale om bestyrelsernes lederroller i selvejende uddannelsesinstitutioner.

Jeg kender betydningen af bestyrelser som evner at udfordre direktionen og omvendt.

Jeg ved også at det er en nedadgående spiral, når det modsatte sker. Jeg er oprigtig bekymret for, at FGUFYN er i en sådan nedadgående spiral.

Anspore til yderligere refleksion

John Skov Hansens dramatiske afgang fra bestyrelsen for FGUFYN er også for mig en anledning til ny og supplerende refleksion på forhold, som har undret mig.

Som tidligere beskrevet arbejder jeg på at fortælle historien om 31 år med produktionsskole i Kerteminde.

Ofte tager historiefortælling afsæt i begyndelsen. Sådan behøver det ikke være.

Jeg oplever med John Skov Hansens afgang, at historien om Østfyns Produktionsskole bør begynde med slutningen og yderligere følges op med nye indlæg her på bloggen, f.eks.:

  • Hvilke strategiske forberedelser gjorde bestyrelse og medarbejdere i enighed.
  • Hvordan er det gået og hvordan går det i FGUFYN
  • Hvordan har Kerteminde Kommunes repræsentanter håndteret deres indflydelse i bestyrelsen.

 

 Karsten Holm Jensen

– Oprindeligt bragt i nu nedlagt hjemmeside på blog.khj.dk – den 14. juni 2021.
– Her flyttet til blog på nærværende hjemmeside den 18. december 2021 i let redigeret men alt væsentligt med samme indhold.

Historien om en terrasse

Historien om en terrasse

Forargelsen der døde...

Politianmeldelse. Undervisning i ulovlig
opført terrasse. Tidligere ledelsesfejl. Hurtige
politikerudsagn. Ingen spørgsmål til rette sted.
Og så UPS… Blev der pludselig stille, helt stille.

Store overskrifter i historien om en terrasse

Fra marts til maj 2021 havde Fyens Stiftstidende de store overskrifter fremme. Nabo, skoleleder og politikere havde meninger og svar. Det var historien om en terrasse – og det er ganske vist

Ingen stillede spørgsmål, der hvor de tidligt kunne have fået svaret – SÅ blev der stille, helt stille da det ulovlige slet ikke var så alvorligt ulovligt alligevel.

Fyens Stiftstidende nåede seks store illustrerede artikler om sagen.
Artiklerne kan læses på Fyens.dk via disse link

08.03.2021 – Ups: Skole underviser i byggeri og opfører ulovlig terrasse…
18.03.2021 – Skoleleder om ulovlig terrasse: – Vi vil frygtelig gerne be…
20.03.2021 – Nabostrid i hårdknude: Nu melder Ronnie skolen til politiet
20.03.2021 – Politikere om skolens ulovlige terrasse: -Er den ulovlig sk…
31.03.2021 – Fyret skoleleder føler sig hængt ud: Derfor blev den ulovlig…

24.05.2021 Ulovlig terrasse skal ikke rives ned. Elever har ikke spildt deres arbejde…

Kap. 1
Historien om den såkaldte ulovlige ”terrasse”  blev kompliceret.
Det behøvede den ikke.

Forargelsens uddgangspunktet var et krav fra Kerteminde Kommune. Her er histrorien.

Det var en dejlig masse penge fra Mærsk, som gjorde det muligt for Østfyns Produktionsskole at erhverve og omdanne det tidligere domicil for Kruuse A/S til en moderne og veludbygget Østfyns Produktionsskole.

Vejen der til var bl.a. en særdeles omfattende byggetilladelse med en hulens masse krav. Ét af disse krav var: ”At der SKULLE udføres niveaufrie adgange til terræn ved alle udvendige døre i skolens stueetage”.

Krav uden tekniske specifikationer

Der var i kravet ingen specifikationer eller begrænsninger til hvordan. Altså ingen krav til udformning, materialer eller andre begrænsende forhold.

Arbejdet med at skabe niveau i terræn var ikke færdigt da Østfyns Produktionsskole flyttede ind.

Brandinspektøren, som skulle syne opfyldelsen af byggetilladelsens sikkerhedskrav, havde derfor både løftede øjenbryn og pegefinger. Produktionsskolen måtte forstå, at i en paniksituation ved brand eller anden alvorlig flugt ud ad bygningen, måtte det ikke kunne ske, at nogen faldt over hinanden, fordi der ved de udvendige døre var niveauforskel til terræn.

Produktionsskolens ledelse skulle få det løst, punktum.

Med lastbiler og kran kunne vi påfylde en hulens masse vognlæs stabilgrus og der oven på lægge betonfliser. Alternativt et masse jord og så græs. Det ville medføre store omkostninger og udfordringer med at stabilisere til det kraftigt skrånende terræn ned mod den nye og nu klagende nabo.

Vi valgte derfor at opfylde niveaukravet med en træbelægning, som blev skruet på strøer, der blev skruet på soklen og sat på vandrette punktfundamenter.

Metoden til opfyldelse af myndighedskravet havde stor teoretisk og praktisk læringsværdi for eleverne på skolens træ- og byggeværksted. Eleverne gik utroligt positivt ind i opgaven.

Mod offentlig vej fik det præg af terrasse

Modsat langsiden ind mod den klagende nabo var der mere plads til skel ved gavlen med det store vinduesparti og to dobbeltdøre ud mod Allé Parken.

Da vi nåede der til med den krævede niveau frie flugtetablering, så vi en stor værdi i at gøre arealet bredere, så produktionsskolens elever kunne komme ud i frisk luft i f.eks. frokostpauserne.

Den fortsatte træbelægning kunne selvfølgelig og som nævnt have været erstattet af jordpåfyldning og græs til niveau som eleverne så kunne gå ud på. Den store forskel for naboerne er for mig at se meget svær at få øje på.

Den del af den niveau frie belægning fik så karakter af en terrasse frem for en græsplæne i niveau.

Ingen var klar over ulovligheden

Ingen, hverken vores rådgivende ingeniør, arkitekt eller, og her i særdeleshed den kommunale byggemyndighed rådgav os om, at den krævede niveau frie etablering under visse omstændigheder også krævede en særskilt tilladelse. Altså, ingen anede: “Du skal det her… – men du skal først have tilladelse til det…”.

Dokumentation:
Bilag byggetilladelse med bl.a. påkrav om niveaufri udgang til terræn er dateret 11.02.2016 Sagsnr.: 2015-BOM-0341.


Varme aftener og unges fester og larm på ”terrassen” var ikke et kendt fænomen på Østfyns Produktionsskole.

Tilsyneladende er det nu blevet et problem med unges ophold og adfærd på skolens område.

Det behøver være et uløseligt problem.

Måske en del af problematikken ligger i, at FGUFYNs rektor med bestyrelsens opbakning har omdefineret Østfyns Produktionsskoles tidligere profil og strategi ind i FGU:

Fra at være en regional skole for alle ”baseret på automatisering og ny teknologi – på fundament af håndværk.

Til i høj grad at være en geografisk blødt pædagogisk værdifunderet  skole, som særligt skal inkludere unge fra den østlige del af Odense.

Den nye leder har ingen interesse i at undersøge sagen – Han har derfor naturligvis heller ikke forsøgt.

Det er forståeligt og relevant, når journalisten spørger den nye skoleleder Per Nielsen, om han har undersøgt sagerne hos dem, der var før ham.

Det har han ingen interesse i – forstås af artiklerne.  Man fristes… – Nå ja.

Det fremgår af artiklens illustrationer, at sagen er mindst fra oktober 2020. På det tidspunkt var jeg stadig lønnet af institutionen.

Måske skolelederens manglede behov for at undersøge sagens baggrund hos mig skyldes en besked fra institutionens rektor Gitte Lykkehus om ikke at kontakte den fyrede tidligere ledelse.

Måske Management by Fear

En sådan tanke er nærliggende al den stund, at skolens medarbejdere angiveligt, og efter hvad det er mig oplyst, skulle være advaret om illoyalitet og risiko for fyring, hvis de i foråret 2020 kontaktede den  ledelse (forstander og viceforstander) som rektor havde suspenderet.

Suspenderingerne og fyringerne har jeg udførligt fortalt om og dokumenteret i anden blog her på hjemmesiden.

————————–

Kap. 2
Østfyns Produktionsskole fældede IKKE en stor del af det grønne bælte. Det gjorde derimod Kerteminde Kommune.

I artiklerne beskriver Fyens Stiftstidende også, at skolen fældede kommunal beplantning, ”fordi vi ikke kunne se eleverne, når de færdedes i området”. Det passer ikke!

Den nye nabo fik som han ønskede

I februar 2020 kom den nye nabo til mig på skolen og udtrykte, at han var ked af, at noget af skolens personale sammen med et par elever var ved at beskære et par buske i den fjerneste ende af langsiden ned mod kommunalt areal og naboen.

Jeg lyttede med forståelse til den nye nabos behov og fortalte ham, at den beskæring ville blive stoppet.

Jeg gav også udtryk for både forståelse for og fælles interesse i, at den kommunale bevoksning på skråningen ned mod ham skulle have lov til at vokse op og skærme udsyn ned mod hans hus.

Kommunen ønskede redegørelse fra os om en fældning de selv havde foretaget.

Derfor var min forundring også stor da jeg efter nogle dage at modtog et såkaldt høringsbrev fra Kerteminde Kommune.

Skolen blev bedt om, ja nærmest afkrævet en redegørelse for en MEGET større beskæring af det kommunalt ejede plantebælte på skråningen ned mod naboen.

Kommunen dokumenterede høringsbrevet med foto FØR og foto EFTER beskæring.

Jeg redegjorde for, at det ikke var skolen, men kommunens egne folk, der flere år forinden havde foretaget beskæringen. Og at det var sket på skolens ønske om at få luft til bygningen som var plaget af skyggebetinget fugt og algebelægning på facaden.

Beskæringen var intet problem for den tidligere nabo til skolen.

Kerteminde kommune kvitterede for høringssvaret. Der efter hørte jeg intet til sagen inden min fratrædelse som skoleleder. Måske skyldtes tavsheden at Kerteminde Kommune havde “dokumenteret” sagen med et gammelt google foto fra 2010 og altså mange år før den nye naboe var indflyttet.

Dokumentation:
Kerteminde Kommunes høringsbrev til Østfyns Produktionsskole 12.02.20. Sagsnr.: S2020-2892 Dokumentnr.: D2020-17721.
Østfyns Produktionsskoles høringssvar til Kerteminde Kommune pr. mail 11.03.2020 kl. 15:03 og Kerteminde Kommunes kvittering på modtagelse den 12.03.2020 kl. 08:33

————————–

Kap. 2a
Fyens Stiftstidende fortalte 24. maj 2021 at den meget omtalte “ulovlige terrasse” nu var lovliggjort – men gentog desværre fejlfortælling om fældet beplantning

Uden naturligvis at kunne vide det tror jeg, at man har indset, at arealet belagt med træ på langsiden og videreførelsen mod Alleparken var og er en fornuftig måde at løse myndighedskravet om niveau fri udgang, som jeg her har beskrevet.

Desværre gentog journalisten den fejlagtige beskrivelse af fældning af beplantningen på kommunens areal ned mod naboen.

Den rette sammenhæng har jeg beskrevet ovenfor – SÅ,,,  det er næppe værd at koge ret meget mere suppe på den lille fjer.

——

Karsten Holm Jensen. 18. december 2021

Dette blogindlæg er en forkortet sammenskrivning af to indlæg bragt på www.blok.khj.dk henholdsvis 21. marts og 25. maj 2021

Kun TO tilbage i FGUFYN Kerteminde

Kun TO tilbage i FGUFYN Kerteminde

Opdatering 15. januar 2022

Rektor i FGUFYN nærmer sig den totale udradering af Kerteminde medarbejdere fra Østfyns Produktionsskole

Efter hvad der er mig oplyst, er nu kun to tilbage i FGUFYN Kerteminde af den gruppe på atten medarbejdere fra den oprindelige  Østfyns Produktionsskole. Det var ellers meningen af produktionsskolen skulle udgøre fundamentet i FGU.

Med så få tilbage nærmer rektor Gitte Lykkehus sig den totale udradering af de virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Østfyns Produktionsskole.

Måske tager jeg fejl.

Bestyrelsesreferaterne er ikke særligt informative på den sag.

Men Kerteminde Kommunes repræsentant i bestyrelsen borgmester Kasper Olesen kender sikkert alt til forholdet. Det samme gælder for Lars Hansen der er udpeget til FGUFYN bestyrelsen af fagbevægelsen. Fælles for de to er, at de også sad i bestyrelsen for Østfyns Produktionsskole inden overgangen til FGUFYN.

 

Alle skulle med

Det bedste skulle med fra produktionsskolen
til FGU – DERFOR også medarbejderne.
Efter et par år er kun to medarbejdere tilbage.

Blogindlæg og illustration fra 29. november 2020:

De mange afskedigede fra FGUFUN skolen i Kerteminde er blot taget til efterretning af bestyrelsen

Da den Forberedende Grunduddannelse (FGU) åbnede dørene for de første elever den 1. august 2019, var det med et klart politisk ønske om at videreføre de bedste erfaringer fra produktionsskolerne.

Produktionsskolerne var blevet nedlagt og virksomhedsoverdraget med personale, bygninger og alle aktiver ind i FGUFYN.

Produktionsskolen i Kerteminde var godt forberedt til FGUFYN

Medarbejdere, ledelse og bestyrelsen på Østfyns Produktionsskole havde fra 2017 og frem til virksomhedsoverdragelsen ind i  FGUFYN grundigt tunet skolen til at møde den nye situation bedst muligt.

Det indebar selvfølgelig også fastholdelse at alle de dygtige medarbejdere. Dét havde bestyrelsen besluttet. Beslutningen skulle sikre, at det bedste fra 32 års erfaring i Østfyns Produktionsskole blev videreført ind i FGUFYN.

Nu efter kun 15 måneder er blot 4 af de oprindelige 18 medarbejdere i Kerteminde tilbage. 2 er rejst. 12 er fyret. Der er altså kun 12 % af “arvemassen” tilbage til at videreføre det bedste fra Østfyns Produktionsskole ind i FGUFYN skolen i Marslev i Kerteminde Kommune.

Afskedigelser og de få tilbage i Kerteminde kan ikke kun begrundes elevantal

Et elevfald i hele institutionen på 25 % fra godt 1.000 i starten til ca. 750 ved udgangen af 2020 forklarer et muligt behov for personaleændringer.

Men der er næppe kun 12% tilbage af de oprindelige medarbejdere på institutionens andre skoler.

Afskedigelserne synes meget markante i Kerteminde

Der er tre gengangere fra Østfyns Produktionsskole i bestyrelsen for FGUFYN. Det er Jutta Nielsen (Kerteminde kommunes repræsentant!). Hun var også i produktionsskolens forretningsudvalg. John Skov Hansen. Han var næstformand i produktionsskolens bestyrelse. Og Lars Hansen som selv er bosiddende i Marslev.

Det kan undre, at de tre gengangere har ladet denne massakre ske uden at tage forbehold.

Det tætteste offentligheden kan komme på et muligt svar er i referaterne fra bestyrelsens møder.

På bestyrelsens møde den 29. september 2020 står i:
pkt. 7 Til-/afgang personale i perioden d. 1/7 – 30/9-20.
Referat:
“Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, men ønsker at få et overblik tilbage fra d. 1/8-19.

Bestyrelsen søger overblik – Spørgsmålet er om den har det

At bestyrelsen ønsker overblik på ansatte og afskedigede fra institutionens start synes at være bedre sent end aldrig.

I Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse står i § 18: “Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale”.

Bestyrelsens efterlyste overblik skyldes formodentlig lovens § 18 Stk. 2. hvor der står:
“…bestyrelsen kan bemyndige lederen til i nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen”.

Den bemyndigelse har bestyrelsen givet rektor Gitte Lykkehus i bestyrelsens forretningsorden, som er vedtaget på bestyrelsesmødet den 10. december 2019.
Her står i pkt. 9 om lederens hovedfunktioner, bl.a.:
At ansætte og afskedige institutionens personale…
og endvidere
Gennemførte ansættelser og afskedigelser forelægges bestyrelsen til orientering“.

Rektor har fået magt til fyringer og  nyansættelser. Den magt er effektivt brugt i FGUFYN Kerteminde.

Det bemærkes, at rektor Gitte Lykkehus ikke alene i nærmere bestemt omfang, men i det hele taget er bemyndiget til selv at afskedige og ansætte alt personale uden undtagelse, og at hun kun efterfølgende og uden indholdsspecifikation har orienteringspligt til bestyrelsen. Denne magtbeføjelse er helt uhørt.

Bestyrelsens ønske om overblik er ikke alene forståelig, men også nødvendig.

Bemyndigelsen til rektor fritager ikke bestyrelsen for ansvaret. Det er fastlagt i de almindelige forvaltningsretlige regler og i institutionens egne vedtægter §9, stk. 3

Det må formodes, at bestyrelsen nu ikke alene søger overblik over til- og afgange i personalet tilbage fra institutionens start.

Det må også forventes at bestyrelsen evaluerer og vurderer rektors håndtering- og konsekvenser af den vidtrækkende delegation til de mange afskedigelser.

Bestyrelsen burde stille centrale spørgsmål til det skete i Kerteminde

Opgjort skolevis burde det være oplagt at undersøge:

1) Afskedigelser begrundet i medarbejdernes egne forhold som sygdom og årsager samt manglende kompetencer.  Hvad der aktivt har været gjort for at få ellers dygtige sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde – her under og specielt for de (mange?) syge grundet arbejdsforhold i FGUFUN.

2) Afskedigelser begrundet i institutionens forhold som økonomi og strukturændringer. I hvilken udstrækning har rektor  undersøgt alternativer til dyre afskedigelser. Vejledning er beskrevet i Moderniserings-styrelsen håndbog om afskedigelser, side 37.

Udvælgelseskriterier. Alle er ansat i institutionen. Der er interessant om og hvordan rektor har benyttet personalemæssige rokader

Bestyrelsen kan selvfølgelig hvis den vil rekvirere ekstern undersøgelse

Bestyrelsen har mulighed for at benytte skolens revisor til at forestå en sådan undersøgelse. Revisor laver ud over økonomisk revision også forvaltningsrevision, som består i at undersøge kvaliteten af ledelsens dispositioner.

Bestyrelsen kan bede revisor undersøge de opsagtes oplevelser.

Ud over rektors håndtering af afskedigelser kunne det også, og måske i særdeleshed, være i bestyrelsens interesse at skrue tiden tilbage til drøftelserne omkring den vedtagne forretningsorden og delegationens vedtagelse den 10. december 2019.

Spørgsmålet er om bestyrelsen gav den omfattende magt til rektor med åbne øjne

Blev bestyrelsen af rektor Gitte Lykkehus grundigt orienteret om, at den omfattende delegation til hende var meget vidtrækkende.

Og var bestyrelsen også blevet orienteret om ministeriet og Ombudsmandens generelle anbefalinger (fra 2005) til forretningsorden for ungdomsuddannelserne, hvor det om ansættelsesdelegation til lederen i det mindste hedder:
at ansættelse eller opsigelse af ledere og afskedigelse af personale med høj anciennitet besluttes af bestyrelsen efter indstilling fra institutionens leder“.

Var bestyrelsen klar over forskellen på det besluttede og ministeriet vejledning

Det må forventes, at rektor tydeligt har vejledt bestyrelsen om disse forhold i lov og vejledninger. Og således at bestyrelsen har givet rektor den vidtrækkende delegation med helt åbne øjne.

Det kan konstateres, at tilsyneladende ingen bestyrelsesmedlemmer i referaterne har taget forbehold for delegationen.

Hvordan og om bestyrelsen har forholdt sig til “orienteringerne om afskedigelserne” er ikke at finde i noget referat.

Selvfølgelig må personfølsomme oplysninger ikke oplyses i et offentligt referat.

Det må tilgengæld og lige så selvfølgelig det generelle. Men her som så mange andre steder i referaterne står blot det det intetsigende og lakoniske “taget til efterretning”.

 

Karsten Holm Jensen
Oprindeligt bragt i nu nedlagt hjemmeside på blog.khj.dk – den 29. november 2020.

Her flyttet til blog på nærværende hjemmeside den 18. december 2021 i let redigeret men alt væsentligt med samme indhold.